Tekst: Rasmus Lehmann Hylleberg



08. juni 2020 - Retssikkerhed

"Det er ikke klædeligt for en retsstat, når der er så mange mennesker, der ikke får den hjælp de har brug for"


Foreningen Embedsværket udkom i sidste uge med en analyse, der viser store retssikkerhedsmæssige udfordringer for landets svageste borgere, der alt for ofte fanges i en kommunal sagsbehandling så fejlbehæftet, at to ud af fem sager omgøres hos Ankestyrelsen. Forfatteren bag rapporten Sanne Møller kalder udviklingen skammelig. Socialministeren vil ikke diskutere rapportens tal.


I Danmark kan vi lune os ved, at vi har en af verdens stærkeste retsstater, seneste beskrevet ved dette års Rule of Law Index.

Men kigger man isoleret på den sagsbehandling, der foregår i landets kommuner, og som er rettet mod de borgere, der døjer med fysisk og psykisk handicap, så kan den stærke retsstat hurtigt ligne et papirhus. 

I en ny rapport, som er udarbejdet af foreningen Embedsværket med støtte fra Dreyers Fond, har man analyseret sagsbehandlingen i kommunerne rettet mod landets udsatte borger i 2019. Af analysen fremgår det, at to ud af fem (42 %) af alle afgørelser truffet i kommunerne er truffet på et ulovligt grundlag. I 22 ud af landets 98 kommuner var sagsbehandlingen i 2019 så fejlbehæftet, at halvdelen af alle sager blev omgjort. 

Og det er dybt bekymrende, mener Sanne Møller, der er jurist og hovedforfatter til rapporten. For udover de mange sager, der omgøres, så er mængden af hjemviste sager (altså sager, der sendes tilbage til kommunerne af Ankestyrelsen, fordi afgørelsesgrundlaget ikke er fyldestgørende) steget fra 16 % i 2013 til 32 % i 2019.

"Retssikkerhedsmæssigt er det dybt problematisk, at så mange mennesker ikke har den retsstilling, som Folketinget og befolkningen forestiller sig. Hvis borgerne ikke får den støtte de har krav på, så er det jo et absurd stort ressourcespild på samfundsniveau, og det er på alle måder et spil uden vindere", siger hun til K-News.

Ifølge Sanne Møller skyldes de mange ulovlige afgørelser, at regelværket er så komplekst, at der på tværs af kommunerne mangler fælles retningslinjer for, hvordan man træffer de rigtige afgørelser. Hun mener, der mangler en konkret prioritering af området fra kontorcheferne ude i kommunerne. 

”Jeg synes ikke man skal skyde skylden på sagsbehandlerne, de er udeukkende et værktøj i den her sammenhæng. De arbejder under nogle rammer, der gør det stort set umuligt at komme i mål – Ankestyrelsen vejleder dem ikke, kommunalpolitikerne efterspørger ikke tal for retssikkerhed og lovoverholdelse, så når de ikke efterlyser det, så bliver det ikke prioriteret hos socialchefen, hvis ikke politikerne efterspørger det. Men handler det om økonomien, så er der straks bål hele vejen igennem systemet.”

Hos Kommunernes Landsforening beklager man de mange sager, men mener ikke, at de kan læses entydigt. I sidste uge udtalte formand for Socialudvalget Thomas Adelskov til DR.dk, at de 32 % hjemviste sager ikke direkte kunne betegnes som værende ulovlige.

"(...) Det er jo sager inden for områder, hvor der er rammer og plads til fortolkning. Så man vil nok aldrig undgå, at der kommer sager – og også sager, som kommunerne taber," siger han til DR.dk og peger på, at det "jo kun er 10 procent af sagerne, som kommunerne taber".

K-News har forsøgt at få en udtalelse fra socialminister Astrid Krag om, hvordan hun forholder sig til rapportens resultater. Hun vil dog ikke diskutere de konkrete tal, men har sendt følgende officielle citat:

“Det er urimeligt, at mange med handicap oplever det som en kamp at få den rigtige hjælp. Vi har en vigtig opgave i at forbedre retssikkerheden på området, og derfor vil jeg gerne se nærmere på dette og andre forslag, der har været fremme oven på Embedsværkets rapport."

 

De svageste børn trækker det største læs

Rapporten kigger også nærmere på forholdene for børn med handicap, som sendes igennem den kommunale sagsbehandling. Og her er omgørelsesprocenterne endnu højere – på landsplan omgøres 51 % af alle børnesager ved Ankestyrelsen, mens det i 15 ud af landets 98 kommuner er svimlende 70 %.

Og det har store samfundsøkonomiske udfordringer, når så mange børn bliver en kastebold i det kommunale system, mener Sanne Møller.

"Det har en kæmpe betydning for de her børn og deres udviklingspotentiale. Der er jo stor forskel på børn og så voksne, der har lært at spise, gå og tale. Det her det påvirker jo hele familier, der ikke får sovet, som bekymrer sig, som melder sig syge fra job, melder sig syge med stress. Hvis man laver det store regnestykke, hvor man tog bivirkninger med fra det her, så kunne det nok bedst betale sig at gøre det rigtige. Men i kommunerne har man etårige budgetter og fireårige valgperioder, og derfor kunne man spørge sig selv, om handicapområdet overhovet er gearet til etårige budgetter", siger Sanne Møller.

Ifølge Sanne Møller skal en af løsningerne på problemet findes i en fælles governance på tværs af alle kommuner i forhold til, hvordan man vidensdeler og bruger erfaringer fra de mange sager fremadrettet. Rapporten viser, at det er de mindste kommuner, med færrest sager, der laver flest fejl, og det skyldes et helt særligt princip i sagsbehandlingspraksissen.

"På handicapområdet gælder et kompensationsprincip, og det betyder, at der laves en konkret og inidividuel vurdering i hver sag. Men det betyder også, at alle sager bliver så forskellige, at det bliver svært at se en rød tråd i det, men mindre man sidder med mange af de samme sager, og det gør de små kommuner ikke. Og det kan derfor være svært at få rutine i de her sager. Før i tiden lå det hos amterne, og der var rutinen dermed en anden, da sagsbehandlingen var mere centraliseret. Men det betyder også nu, at sagsbehandlingen bliver længere. Så der er et paradoks i, at det der skal beskytte borgeren, altså den individuelle sagsbehandling, faktisk betyder, at mange får en forkert afgørelse."

 

Det handler ikke kun om økonomi

Socialminister Astrid Krag henviser til, at den dårlige sagsbehandling har rod i presset økonomi flere steder.

"Grundlæggende tror jeg, at en presset økonomi er den største trussel mod retssikkerheden, og at man får den nødvendige hjælp. Derfor har vi i økonomiaftalerne løftet kommunernes økonomi, så der følger penge med det stigende antal borgere, der har behov for hjælp, og vi har sikret, at coronaudgifterne ikke går ud over velfærden", udtaler hun.

Men for Sanne Møller skal løsningen derimod findes i et langt mere eksplicit samarbejde, hvor alle bliver bedre til at tale sammen i stedet for at skubbe ansvaret fra sig. For problemet er ikke blot økonomi, men strukturerne omkring sagsbehandlingen. 

"Der er nogle strukturelle udfordringer, som vi bliver nødt til at tale om. Men det er der ikke rigtig nogen, der har lyst til. Det kræver, at folk ikke skal stå i hver deres hjørne og råbe ad hinanden, men at man søger at mødes på midten. Socialrådgiverne kan ikke navigere i det komplekse regelsystem, kommunerne siger, de ikke kan få pengene til at hænge sammen, og regeringen siger, at de har givet flere penge. Løsningen er, at vi skal gøre noget andet og sikre, at der er nogle større afgørelsesfællesskaber i kommunerne, så de ikke står alene med den manglende rutine."

Du kan læse hele Embedsværkets rapport HER.

Del

"Det er ikke klædeligt for en retsstat, når der er så mange mennesker, der ikke får den hjælp de har brug for"


Hold dig opdateret

Tilmeld dig K-News nyhedsmail og få information om nye podcasts, portrætter, videoer og meget mere.

Nyhedsmail. Ja tak

Seneste nyheder