Skrevet af Lone Schrøder Jeppesen - Foto: Shutterstock


Nyt forskningsprojekt undersøger digitaliseringen ved domstolene i Norden og Baltikum. Forskningsprojektet skal afdække, hvor langt de nordiske og baltiske domstole er nået med digitaliseringen, og hvordan digitaliseringen opleves i samspillet med lovreglerne. Ambitionsniveauet er højt. Målet er, at Norden og Baltikum bliver et forbillede for resten af Europa, når domstolene går fra papir og postvæsen til it-løsninger. Projektet skal bidrage til at styrke samarbejdet om digitalisering landene imellem og indsamle de erfaringer, som de enkelte lande høster undervejs i arbejdet med at implementere it-løsninger i retssystemerne.

”I den digitale transformation af retssystemerne, der i øjeblikket er i gang, er det ganske afgørende, at de enkelte lande kan sammenligne erfaringer, og på netop dét punkt kan dette projekt gøre en forskel. Nu får vi en unik mulighed for at følge udviklingen i de nordiske og baltiske lande. Den type undersøgelse er ikke lavet før”, siger lektor, dr.jur. og forskningsleder Frederik Waage fra Juridisk Institut på Syddansk Universitet, der står i spidsen for projektet.

Forskningsprojektet er et nyt forskningssamarbejde mellem Københavns Universitet, Syddansk Universitet og Nordisk Ministerråd, der med Digital North-programmet sætter fokus på digitalisering ved domstolene. Forskningsprojektet skal danne basis for et erfaringskatalog primært målrettet advokater, domstolsstyrelser og politiske beslutningstagere i de enkelte stater.

 

Dyrekøbte erfaringer skal deles

Danmark er godt på vej digitalt. For få år siden kunne man ikke maile et processkrift til en dansk domstol. I dag behandles alle danske civile retssager digitalt i sagsbehandlingssystemet minretsag.dk, der dog efter etableringen har været genstand for betydelig kritik, navnlig fra advokatside for at køre for ustabilt og langsomt. Der er lignende it-løsninger i støbeskeen i andre nordiske lande.

Det er ifølge Frederik Waage relevant for domstolene i Norden og Baltikum at vide, hvor langt vi er nået, hvilke effektiviseringsgevinster, der er opnået, og ikke mindst hvilke faldgruber og udfordringer, der har været undervejs, så digitaliseringen sker på et solidt vidensgrundlag og på betryggende vis retssikkerhedsmæssigt.

Når vi har så store udfordringer, kalder det på samarbejde på tværs af landene. Det er netop de dyrekøbte erfaringer, der er værd at dele, så andre lande ikke begår samme fejl

”Der bliver investeret store pengebeløb i digitaliseringen ved domstolene. Ser vi alene på de danske domstole, har vi jo ikke specielt gode erfaringer med at implementere større it-projekter. Når vi har så store udfordringer, kalder det på samarbejde på tværs af landene. Det er netop de dyrekøbte erfaringer, der er værd at dele, så andre lande ikke begår samme fejl”, fastslår han.

Ifølge forskningslederen er der ikke tvivl om, at Danmark har taget et syvmileskridt med minretsag.dk, fordi det er det første fuldtudviklede it-system ved domstolene, der gælder i civilretlige retssager.

 

Danmark er foregangsland

Danmark har en rolle som modelland. Forskerne tager derfor udgangspunkt i at beskrive den danske retssystem, og de kortlægger, hvor langt vi er i Danmark digitalt set, og spejler det med, hvordan domstolssystemet ser ud i de øvrige nordiske og baltiske lande. Danmark er gået vidt og har fx afskaffet underskriftskravet for processkrifter, mens borgerne i fx Sverige stadig modtager breve på papir fra det offentlige.

Når det gælder digital adgang til domme, er Danmark derimod ikke foran, for domstolsdatabasen er stærkt forsinket. Og her vil det være oplagt at kigge mod andre af de nordiske lande, som er nået væsentligt længere på det punkt. Forskningsprojektet vil også undersøge brugen af teknologiske hjælpemidler ved domstolene fx videoafhøring af vidner og brugen af kunstig intelligens til automatiserede afgørelser ved visse sagsbehandlingsopgaver.

”I Danmark har bl.a. Kammeradvokaten arbejdet meget ambitiøst med artificial intelligence i forhold til offentlige myndigheder generelt, men spørgsmålet er, hvordan virkeligheden ser ud ude i domstolene, og hvor det bliver muligt at træffe afgørelser digitalt på sigt. Forhåbningen er, at vi kan få afklaret, hvor langt de øvrige lande er på dette område”, siger Frederik Waage.

 

Afsluttes i 2020

Til forskerteamet knyttes en forsker fra hvert nordisk og baltisk land, som har kendskab til de enkelte landes retssystemer og domstolsordninger. Forskningsprojektet, der afsluttes om et år i 2020, realiseres i et samarbejde mellem forskningsgruppen Erhvervsforvaltningsret ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet og den nye digitaliseringshub under Center for Informations- og Innovationsret ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet. Fra København bidrager lektor Hanne Marie Motzfeldt til projektet. I marts 2020 præsenteres konklusionerne på henholdsvis en international konference og på tryk i form af en rapport, der udgives i regi af Nordisk Ministerråd.

”Hver gang der implementeres et nyt større it-system, er der udfordringer med det, og det er sjældent set, at tidsfristerne overholdes. Jeg håber, at dette forskningsprojekt giver os en større bevidsthed om, hvad der er realistisk og ikke realistisk, når vi taler digitalisering. Forhåbningen er, at flere beslutninger vil blive truffet på et mere kvalificeret grundlag, både når det gælder udfærdigelsen af lovbestemmelser om digitalisering og konstruktion af it-systemer”, konkluderer Frederik Waage.

Del

Digitalisering af domstolene kalder på internationalt samarbejde - nu skal Danmark være foregangsland


Hold dig opdateret

Tilmeld dig K-News nyhedsmail og få information om nye podcasts, portrætter, videoer og meget mere.

Nyhedsmail. Ja tak