13/09/2022 - Retssikkerhed

Dyre sagsomkostninger udfordrer vores retssikkerhed 


De økonomiske omkostninger ved en civil retssag er en væsentlig årsag til, at borgere ikke vælger at gå til domstolene, viser en ny rapport fra Justitsministeriet. Samtidig er der åbenlyse fejl i de to ordninger om retshjælpsforsikring og fri proces, lyder det fra jurist i Justitia.

Tekst: Joachim Ploug Hansen


Foto: Screendump fra Justitias hjemmeside og graf fra rapporten

 

En grundpille i den danske retsstat er som bekendt, at alle borgere uanset sociale forhold, geografiske forskelle, personlige ressourcer eller økonomiske forhold har lige adgang til juridisk rådgivning og i sidste ende få prøvet deres ret.

En ny undersøgelse fra Justitsministeriet viser dog, at de økonomiske omkostninger ved at få gjort sin ret gældende ved en civil konflikt, er en klods om borgernes ben. 88 procent af de adspurgte advokater svarer nemlig, at det er en gennemgående årsag til, at klienterne ikke søgte hjælp hos domstolene, selvom klienterne ifølge advokaterne havde et berettiget krav hos modparten.

Selvom mange borgere har en retshjælpsforsikring, så dækker den ikke alle sagsområder, ligesom den ikke dækker alle udgifter. Samtidig er det kun ganske få borgere, der kan få fri proces, fordi det kræver, at man ikke har en retshjælpsforsikring, og den personlige indtægt ikke overstiger en vis beløbsgrænse. Derfor er det relevant at stille spørgsmålstegn ved, om reglerne for de to ordninger lever op til deres formål, mener Mette Fjord Kristensen, der er jurist i tænketanken Justitita.

"Uanset om man har retshjælpsforsikring eller ej, risikerer man at stå med sagsomkostninger, som er så tunge, at det afholder dig fra at gøre din ret gældende. Og det er et retsikkerhedsmæssigt problem," siger hun.

 

Et par på dagpenge kan ikke få fri proces

Eksempelvis omfatter en retshjælpsforsikring ikke skattesager, skilsmissesager eller sager, der har forbindelse med ens erhverv. I rapporten svarer de adspurgte advokater, at 30 procent af deres klienter ikke havde en retshjælpsforsikring, mens 21 procent svarede, at klienten havde en retshjælpsforsikring, men den konkrete tvist var ikke dækket af forsikringen.

”Det er et stort problem,” siger Mette Fjord Kristensen, ”for hvis du ikke har en retshjælpsforsikring, skal du søge fri proces, hvor udgangspunktet er, at alle typer af sager kan være omfattet, men der er så de her indtægtsgrænser, som man jo altid kan diskutere.”

Lige nu er det sådan, at hvis man er samlevende, kan det være rigtig svært ikke at komme over den personlige beløbsgrænse, som afskærer en fra fri proces, fortæller Mette Fjord Kristensen. Justitia har sågar i analyser påpeget, at et samlevende par uden børn, hvor begge er dagpengemodtagere, faktisk tjener for mange penge til, at de kan få den statslige hjælp.

"Det er ikke fordi, at et par på dagpenge er voldsomt velhavende personer, kan man sige, men de er faktisk afskåret fra fri proces, så hvis de ikke kan få dækket deres udgifter ved en retshjælpsforsikring, så har de jo ikke nogen hjælp," siger hun og henviser til, at antallet af sager ført med fri proces er faldet drastisk.

 

Ordningerne indeholder åbenlyse fejl

Løsningsmulighederne kunne være en højere indtægtsgrænse for fri proces for samlevende og en åbning for at medtage flere sagsområder, der omfattes af retshjælpsforsikringen. Det er dog en politisk diskussion, for i bund og grund handler det om, hvornår man mener, at borgere skal være berettiget til at få hjælp, eller hvornår man selv må bære den økonomiske risiko for at gøre sin ret gældende ved domstolene, påpeger Mette Fjord Kristensen.

"Efter vores overbevisning er der bare nogle åbenlyse fejl ved de to ordninger og deres samspil, hvor det simpelthen er for svært at få hjælp, og hvor nogle borgere falder igennem. Der er nogle uhensigtsmæssigheder, som gør, at man kan diskutere, om der er lige adgang til domstolene for alle."

Samtidig er det også svært at få advokater til at føre civile sager, fordi der simpelthen ikke er det største økonomiske incitament for dem.

"Taksterne for salær er lave i forhold til, hvor komplekse sådan nogle civilsager kan være. Der kan man undersøge, om taksterne skal ændres, eller om borgerne i visse tilfælde skal have mulighed for selv at betale lidt mere end det, der ligger i taksten. Det kan man nemlig ikke i dag," siger Mette Fjord Kristensen.

I 2020 nedsatte Justitsministeriet en udvalg om revision af reglerne om retshjælp og fri proces. Dengang skulle udvalget så vidt muligt afslutte arbejdet inden sommerferien 2022, men nu er vi i september måned, og udvalgets arbejde er blevet udsat blandt andet på grund af corona-prioritering i ministeriet.

Del denne fra K-NEWS

Skal vi holde dig opdateret?

Få besked om nye artikler og podcast direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig – og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak