Foto: Shutterstock

Skrevet af Redaktionen


I går slog EU-domstolen fast, at Danmarks måde at håndtere tilknytningskravet på ikke er korrekt. Kravet blev brugt som begrundelse for ti år siden, hvor man nægtede en tyrkisk mand med opholdstilladelse at blive sammenført med sin tyrkiske kone i Danmark. Men den begrundelse var ikke lovlig på grund af en særlig aftale mellem Tyrkiet og EU. Sådan skriver DR. 

Aftalen, som Tyrkiet indgik med EU i 1960'erne, slår bl.a. fast, at tyrkiske statsborgere på en række områder skal behandles på samme måde som EU-borgere. Det betyder, at tyrkiske statsborgere står mere fordelagtigt i forhold til familiesammenføring end andre ikke EU-borgere, som opholder sig i Danmark.

 

Bemærkelsesværdig hård dom

Netop denne aftale har Domstolen lagt stor vægt på, og det er usædvanligt i EU-sammenhæng, hvor medlemslandene normalt har en vis selvbestemmelse. Sådan mener lektor i EU- og menneskeret ved Aarhus Universitet, Louise Halleskov Storgaard. Hun siger følgende til DR:

"Det er bemærkelsesværdigt hårdt, at EU-domstolen går ind og siger det i sådan en sag her. Tit giver den et spillerum til nationale domstole eller myndigheder til selv at foretage den sidste vurdering i sådan en sag her. Og der er altså ikke noget spillerum til Danmark her". 

 

Gamle sager kan genoptages

Ifølge formanden for Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Jytte Lindgård, vil dommen kunne medføre, at flere tyrkiske statsborgere, der arbejder i Danmark, vil kunne få genoptaget deres sager.

"Det er en spændende og skelsættende dom. Det vil givet få den betydning, at mange af os advokater vil begynde at se på, om vi kan få genoptaget de sager, vi har haft tidligere, hvor vores tyrkiske klienter ikke fik familiesammenføring", siger Jytte Lindgård til DR.

Det er nemlig ikke kun den enkelte sag om den tyrkiske mand, der blev nægtet familiesammenføring. Der er tale om en lang række sager, som nu har potentiale til at blive genoptaget, og det arbejde vil Jytte Lindgård sætte i gang nu. 

"Jeg vil hurtigst muligt selv gå i gang med at se på de gamle sager, jeg har. Jeg vil prøve at kontakte nogle af de klienter og se, om de stadig er i landet og ønsker at forsøge at få deres sag genoptaget", siger hun ifølge DR.

Det er dog uvist, om Jytte Lindgårds gamle klienter overhovedet er i landet og stadig ønsker at have et familieliv i Danmark. 

"Jeg tror, at mange er taget afsted. Mange af dem, jeg havde på det tidspunkt, kunne ikke holde ud, at de ikke kunne få ægtefællen hertil. Det var personer, som havde arbejdet her i længere tid. De havde ventet i længere tid, fordi de gerne ville have fast grund under fødderne i Danmark, før de tog ægtefællen herop – og så skulle de pludselig leve væk fra ægtefælle og børn", siger Jytte Lindgård til DR.

Hun er overbevist om, at det vil være muligt at få genoptaget sagerne, hvis de gamle klienter har lyst til det. Hun udtaler følgende til DR:

"Det er jo op til Udlændingestyrelsen, om de vil genoptage dem, men det kan jeg ikke tro andet, end de vil, på baggrund af dommen".


Tilknytningskravet

 

Tilknytningskravet anfører, at der som udgangspunkt kun gives ægtefællesammenføring, hvis ægtefællernes samlede tilknytning til Danmark er større end deres samlede tilknytning til et andet land.

Når Udlændingestyrelsen skal afgøre, om tilknytningskravet er opfyldt, lægges der blandt andet vægt på:

  • Hvor lang tid den herboende og ansøger har boet eller opholdt sig i Danmark

  • Om én eller begge har tilknytning til andre personer i Danmark, for eksempel familie

  • Om én eller begge har forældremyndighed over eller samværsret med mindreårige børn i Danmark

  • Om én eller begge har gennemført et uddannelsesforløb eller har fast tilknytning til arbejdsmarkedet i Danmark

  • Hvilke danske sprogfærdigheder, parterne har

  • Hvor stor en tilknytning ægtefællerne har til et andet land, herunder om den herboende ægtefælle har været på længerevarende besøg eller har boet i ansøgerens hjemland

  • Om den udenlandske ægtefælle har børn eller anden familie i et andet land

Tilknytningskravet blev sidste år erstattet af et integrationskrav. De nye regler stiller krav til, at for at få en opholdstilladelse skal ansøgeren opfylde fire ud af de seks krav, hvor danskkundskaber er et obligatorisk krav. 

Da det netop er begrundelsen med tilknytningskravet, der kritiseres, så betyder det også, at dommen ikke nødvendigvis kan overføres til det nye integrationskrav.

Kilde: Udlændingestyrelsen

Del

Efter EU-dom om familiesammenføring: Sager skal genåbnes


Hold dig opdateret

Tilmeld dig K-News nyhedsmail og få information om nye podcasts, portrætter, videoer og meget mere.

Nyhedsmail. Ja tak

Seneste nyheder