17/08/2020 - Retssikkerhed

Én anklager mod 13 forsvarere


Uskyldig til det modsatte er bevist. Det er den uskyldsformodning, der gælder i vores retssamfund, indtil anklageren har løftet bevisbyrden. Men kan man løfte en bevisbyrde, når 13 forsvarere skubber til den?

Tekst: Viktoria Egebak Winge


Den såkaldte frisørsag begynder for Østre Landsret den 9. september. Sagen handler om grov vold begået mellem to rivaliserende bander i en frisørsalon på Nørrebrogade i København. Den alvorlige sag har ikke kun fået omtale for sit faktum, men også som sagen, hvor én offentlig anklager skal stå alene over for 13 forsvarere.

Det skriver Berlingske.

I et notat fra Justitsministeriet taler tallene for sig selv. I 2019 blev 28.135 straffesager gennemført, hvoraf der kun i 54 af tilfældene var mere end én anklager på sagen. Det peger på en problematik om ubalance i vores retssystem, der går ud over nogle af de mest alvorlige sager.

Formanden for Foreningen for Offentlige Anklagere, Line Scharf, fortæller Berlingske:

"I mange sager er der en ubalance med mange forsvarere og én anklager, som skal styre det hele. Det er ikke det samme, som at anklageren ikke kan klare det, men der kan ligge en stor belastning i det.”

Problemet bunder i manglende ressourcer hos Anklagemyndigheden, og det rammer især de nye unge anklagere, der kan risikere at stå alene over for ikke bare én, men en hær af erfarne forsvarsadvokater i retten. Sådan fortæller Søren Harbo til Berlingske.

Det er et arbejdsvilkår, der presser anklagerne som repræsentanter for sagens ofre. Ubalancen rammer ofrenes retssikkerhed. Og det er et problem. Men en presset anklagemyndighed er ikke nyt. Cirka en tredjedel af de offentlige anklagere møder nogle gange uforberedt op i retten. Det viste en undersøgelse tidligere i år, som Epinion udarbejdede på vegne af Rigsadvokaten.

Jan Reckendorff har i et skriftligt svar til Berlingske lagt vægt på, at beslutningen om at sætte flere end en anklager på en sag skal træffes i de enkelte politikredse, af statsadvokaterne og af SØIK.

”Der er travlt hos Anklagemyndigheden, men det er min opfattelse, at der sættes flere anklagere på en sag, når det efter en konkret vurdering findes nødvendigt for en forsvarlig gennemførelse af sagen. Når det så er sagt, er det klart, at ressourcemæssige overvejelser også kan indgå i vurderingen," skriver Jan Reckendorff.

Del denne fra K-NEWS

Skal vi holde dig opdateret?

Få besked om nye artikler og podcast direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig – og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak