Foto: Richard Whitcombe / Shutterstock.com

Skrevet af Ulla Oppermann Blankholm


Med vindhastigheder på over 300 kilometer i timen og vindstød anslået til op mod 380 kilometer i timen, er tyfonen Haiyan over Filippinerne i 2013 blevet betegnet som en af de kraftigste storme, der er blevet rapporteret over land. Der blev meldt om fem meter høje bølger fra havet, hvilket medførte store oversvømmelser og ødelæggelser på de filippinske øer. Omkring 6.000 mennesker blev dræbt.

Ifølge danske Jacques Hartmann, der er cand.jur. og forsker ved University of Dundee i Skotland – og som har specialiseret sig i internationale retsforhold og menneskerettigheder - har tyfonen Haiyan været en af årsagerne til, at en gruppe privatpersoner fra Filippinerne i 2016 lagde sag an mod de såkaldte ”Carbon Majors” – 47 af verdens største CO2-udledere – deriblandt Shell og BP.

”Effekten af klimaændringer har været meget konkret på Filippinerne, hvor de værste tyfoner landet har set, er kommet de seneste årtier. Videnskaben kan ikke konkludere, at tyfonerne opstår på grund af klimaændringer, men inden for de seneste år har den flyttet sig langt og meldt ud, at ændringerne giver større risiko for eksempelvis tyfoner,” lyder det fra Jacques Hartmann, der tilføjer, at de filippinske privatpersoner startede med at kontakte Philippines Human Rights Commission - Filippinernes nationale menneskerettighedsorganisation - for at få dem til at undersøge de store CO2-udlederes ansvar i forhold til filippinernes menneskerettigheder; i forhold til blandt andet deres ret til liv, sundhed, mad, vand, sanitet og tilstrækkelig beboelse.

En sammenslutning af internationale og regionale menneskerettighedsorganisationer – Global Alliance of National Human Rights Institutions, heriblandt Institut for Menneskerettigheder i Danmark – og Asia Pacific Forum of National Human Rights Institutions - kontaktede Annalisa Savaresi, underviser i Environmental Law på University of Stirling i Skotland, Ioana Cismas, seniorunderviser på University of York i England – og Jacques Hartmann – for at høre, om de ville skrive et amicus curiae – en skriftlig forelæggelse – og her kom de tre forskere blandt andet frem til, at Philippines Human Rights Commision havde jurisdiktion til at behandle sagen om klimaændringer og deres indflydelse på menneskerettigheder.

 

Sammenkobling langt mere anerkendt i dag

Ifølge Jacques Hartmann, udtalte FN’s højkommissær for menneskerettigheder i 2009, at det var svært at anskue effekten af klimaændringerne som en krænkelse af menneskerettighederne.

”Her ti år efter har det ændret sig meget radikalt, og det er blevet anerkendt, at mange menneskerettigheder kan blive krænket på grund af klimaændringer. Folkestemningen er også vendt, og flere indser, at der ikke er blevet gjort nok for miljøet. Menneskerettigheder kan være med til at hjælpe tingene i gang på det her område,” siger Jacques Hartmann og uddyber, at den filippinske menneskerettighedskommission kontaktede de 47 selskaber tilbage i 2016.

For mig at se kommer forløbet med klimaændringernes indvirkning til at svare til det, vi så med tobakssagerne. Det kan godt være, at selskaberne ikke oprindeligt gjorde noget ulovligt, men de har længe været vidende om, hvilken skade de forvolder

Flere af virksomhederne meldte ifølge Jacques Hartmann tilbage, at de ikke har nogen menneskerettighedsforpligtelser. Selv om privatpersonerne ikke kan få erstatning hos de 47 virksomheder, og der på den måde ikke er noget økonomisk på spil, og at selskaberne ikke er tvunget til at møde op – og den nationale menneskerettighedsorganisation derudover har relativt lidt magt – så mener Jacques Hartmann, at sagen er epokegørende.

”Det er første gang, at en national menneskerettighedsorganisation går ind i en sag om klimaændringer, og den vil kickstarte andre sager, hvor individer for eksempel lægger sag an mod regeringer for ikke at gøre nok i forhold til CO2-udledning eller mod virksomheder på grund af deres CO2-udledning,” siger Jacques Hartmann og tilføjer, at sagerne selvfølgelig vil kunne opstå på tværs af landegrænser.

Den nationale menneskerettighedsorganisation på Filippinerne kommer med deres afgørelse i løbet af efteråret.
Afgørelsen bliver ifølge Jacques Hartmann ventet med spænding, blandt andet fordi den kan have indflydelse på verserende sager, som for eksempel den hollandske Urgenda-sag, hvor 900 hollandske statsborgere gennem et sagsanlæg forsøger at tvinge deres regering til at reducere udledningen af drivhusgasser. I øjeblikket er der ifølge ham en række verserende privatretlige sager, hvor personer har søgt erstatning for følgerne af klimaændringerne: Sondringen mellem privatretlige og offentligretlige sager er dog ikke altid entydige, hvilket blandt andet ses af Urgenda-sagen, hvor de nationale dommere var særligt interesserede i menneskerettighedsargumenter.

”Der er ingen tvivl om, at afgørelsen i den filippinske sag kan have vidtrækkende konsekvenser. Jo flere sager, der linker klimaændringer med menneskerettigheder, jo mere anerkendt vil det blive. Masser af organisationer vil hjælpe folk i udsatte lande med at anlægge sager, blandt andet i Europa. Det har vi allerede set i RWE-sagen, hvor en peruviansk landmand anlagde erstatningssag mod Tysklands største elværk for deres medvirken til klimaændringer i Peru. Der er et kæmpe potentiale for klima-sager,” lyder det fra Jacques Hartmann, der medgiver, at det for mange virksomheder kan virke irrelevant at skulle forholde sig til overtrædelse af menneskerettigheder – særligt fordi mange har holdt sig til gældende love og regler.

 

Regler er sat ud af spil

Han sammenligner situationen med dengang, folk begyndte at lægge sag an mod tobaksproducenter.

”I den danske ”Ryger-sag” var det ikke godtgjort, at tobaksselskaberne havde eller burde have haft en større viden om helbredsrisikoen end sundhedsmyndighederne, og selskaberne var derfor ikke erstatningsansvarlige. I mange andre lande fik rygere imidlertid erstatning. Selv om tobaksselskaberne ikke oprindeligt brød loven, så var der et tidspunkt, hvor de havde en særlig viden om, at deres produkt var sundhedsskadeligt, og fra det tidspunkt var de erstatningsansvarlige. Det samme gør sig gældende for virksomheder, som udleder drivhusgasser. Det kan blive resultatet af RWE-sagen, som afventer afgørelse i Tyskland,” siger Jacques Hartmann og tilføjer:

Hvis et dansk selskab – Mærsk for eksempel – udleder CO2 i et andet land, så kan man sagtens forestille sig, at privatpersoner lægger sag an, fordi deres rettigheder er blevet krænket. Det er det, den filippinske sag er ved at sætte i gang

”For mig at se kommer forløbet med klimaændringernes indvirkning til at svare til det, vi så med tobakssagerne. Det kan godt være, at selskaberne ikke oprindeligt gjorde noget ulovligt, men de har længe været vidende om, hvilken skade de forvolder,” siger Jacques Hartmann, der sammen med Ioana Cismas og Annalisa Savaresi har skrevet et indlæg i Independent om sagen - https://www.independent.co.uk/environment/philippines-climate-change-worlds-biggest-corporations-responsibility-global-warming-carbon-majors-a8241851.html - der blev offentliggjort i marts sidste år.

Han mener ikke, at et land som Danmark er specielt godt forberedt på sager af denne type.

”Man kan godt forestille sig, at den slags sager også vil komme til Danmark, og det tror jeg ikke, at man har så meget fokus på. Hvis et dansk selskab – Mærsk for eksempel – udleder CO2 i et andet land, så kan man sagtens forestille sig, at privatpersoner lægger sag an, fordi deres rettigheder er blevet krænket. Det er det, den filippinske sag er ved at sætte i gang,” konkluderer Jacques Hartmann, der mener, at det i en dansk kontekst er usædvanligt, at domstole og deres afgørelser skubber gang i politiske processer – men at det er helt almindelig praksis i andre lande, særligt i common law lande såsom USA eller Storbritannien.

Del

Epokegørende retssag kan kickstarte global bølge af klima-sager - også i Danmark


Hold dig opdateret

Tilmeld dig K-News nyhedsmail og få information om nye podcasts, portrætter, videoer og meget mere.

Nyhedsmail. Ja tak

Seneste nyheder