Billede: Clement Kjersgaard (t.v.) og Astrid Kjeldgaard-Pedersen fra Djøf Advokatdag 2022
Da prodekan for forskning på Københavns Universitet og professor MSO i folkeret Astrid Kjeldgaard-Pedersen stod på scenen og skulle svare på, hvad der har overrasket hende mest siden den 24. februar, dagen hvor Rusland invaderede Ukraine, svarede hun klart:
"Det har overrasket mig, at jeg har skullet foretage en vurdering af, om Danmark er part i en væbnet konflikt. Og det har faktisk overrasket mig, hvor vigtig folkeretten har været på godt og ondt."
Scenen befandt sig i Brøndsalen på Frederiksberg i København, hvor Djøf Advokat holdt deres årlige Advokatdag. 150 medlemmer havde meldt sig til, og det faglige tema var 'Krig og konventioner'. Et oplagt et af slagsen, siger formand Rasmus Thingholm:
"Nu er jeg selv født i 1989, så jeg har ikke oplevet egentlig krig i vores nærområder på noget tidspunkt. Lige pludselig er verden anderledes på mange måder, og derfor syntes vi, det var enormt interessant at kigge på, hvad der sker, når Rusland ikke anerkender folkeretten og invaderer Ukraine."
Et spil om partsstatus
Og netop de folkeretlige problemstillinger skulle Astrid Kjeldgaard-Pedersen fortælle om, mens tv-vært og foredragsholder Clement Kjersgaard modererede samtalen.
Et af de vigtige folkeretlige spørgsmål handler om, hvornår man som stat er part i en væbnet konflikt. Partsbegrebet indebærer, at man skal yde et "substantielt bidrag til en af de krigsførende parter", og det er en vanskelig juridisk vurdering.
"Vi har set Danmark vælge side, og vi har doneret våben til Ukraine for over et milliardbeløb. Men donation af selv meget betydelige mængder krigsmateriel er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at opnå partsstatus i en international væbnet konflikt. Hvad der præcis skal til, før der er tale om et substantiel bidrag, ligger ikke fast," sagde Astrid Kjeldgaard-Petersen og fortsatte:
"Man kan altså lidt skarpt sige, at der foregår et spil, hvor stater forsøger at hjælpe Ukraine og samtidig undgå en partsstatus i konflikten."
Det folkeretlige tomrum i cyberspace
Krig er heller ikke, hvad krig har været med skyttegrave, tanks og missiler. Angreb i cyberspace er blevet et reelt våben, og blot få dage efter Ruslands invasion annoncerede den ukrainske minister for digital information, Mykhailo Fedorov, at man ville etablere en it-hær, hvor hackere kunne melde sig til.
Netop grænsefladen mellem cyberspace og folkeretten er "uhyre interessant" ifølge Astrid Kjeldgaard-Pedersen. Fra et folkeretligt perspektiv adskiller cyberdomænet sig fra den fysiske verden, ved at ikke-statslige aktører har mulighed for at påvirke stater i langt højere grad, end de har kunnet tidligere i den analoge verden.
"Folkeretten regulerer primært retsforholdet mellem stater, hvilket vil sige, at mange af de regler, vi har i dag, ikke regulerer individers ageren, men kun adresserer stater. Samtidig har vi et politisk klima, hvor stater har svært ved at blive enige om nye folkeretlige regler, der skal regulere den cyber-specifikke kontekst. For at afhjælpe den delvist mangelfulde og uklare retstilstand har vi set en række stater tage det usædvanlige skridt, at de har meldt deres holdning til folkeretten i cyberspace ensidigt ud i såkaldte 'state position papers,'" sagde Astrid Kjeldgaard-Pedersen.
Et interessant spørgsmål i relation til krigen i Ukraine er derved, om en enkeltperson, der udfører et hackerangreb mod en stat, kan være et lovligt mål for en militær aktion?
"Det afhænger af den specifikke situation, herunder om vedkommende skal betragtes som kombattant eller som en civil, der deltager direkte i kamphandlingerne. De fleste medlemmer af Ukraines 'it-hær' vil næppe opfylde betingelserne for kombattantstatus, som blandt andet indebærer, at man skal skille sig ud fra civilbefolkningen. For eksempel ved at bære uniform," lød svaret fra Astrid Kjeldgaard-Pedersen.
Vi skal værne om folkeretten
Inden Clement Kjersgaard modererede samtalen med Astrid Kjeldgaard-Pedersen, og senere advokater Annelise Lykke Schmidt og Peter Biering, holdt han også sit eget oplæg om fremtidige verdensmagtskampe. Her bliver det modsætningsforhold demokrati over for autokrati ifølge tv-værten.
"Kina og Rusland har en interesse i at destabilisere folkeretten, vores systemer, og hvad demokrati er. Der venter en verden, som bliver ekstrem kompleks. Er vi på vej mod en siloverden, også hvad angår folkeretten, hvor supermagterne sætter forskellige rettigheder for sig selv?" Lød det fra Clement Kjersgaard.
Ifølge Astrid Kjeldgaard-Pedersen er man dog nødt til at værne om folkeretten som 'hard law', der gælder for alle de stater, som er bundet af dem:
"Hvis man vil stå vagt ved det folkeretlige system, må man som en lille stat gøre hvad man kan for at sikre den kontinuerlige udvikling af nye regler i situationer, der involverer flere staters interesser og derfor kalder på folkeretlige svar. Samtidig må man gøre sit for at støtte op om håndhævelsen af de gældende regler. Det skal have konsekevenser at overtræde både traktatbaserede - og sædvaneretlige regler," sagde hun.