28. juli 2021 - Domstole

EU-rapport: De danske domstole mangler ressourcer


I en ny EU-rapport bliver det slået fast, at tilliden til uafhængigheden af de danske domstole fortsat er høj – men at domstolene herhjemme står overfor en stigende udfordring med manglende ressourcer, hvilket går udover sagsbehandlingstiden og konkurrencedygtighed, når det kommer til at tiltrække nye medarbejdere.

Tekst: Amalie Guldborg Olesen / Foto: PR


Til trods for at de danske domstole er blevet tilført flere millioner de seneste år til at kunne håndtere en stigende sagsmængde, er de stadig udfordret på ressourcerne. Sådan lyder konklusionen i en ny rapport fra Europa-Kommissionen, der sætter fokus på retstilstanden i de europæiske lande.

I rapporten fremgår det, at udgifterne til de danske domstole fortsætter med at være meget lave, og at antallet af dommere pr. indbyggere ligeledes er i den lave ende. Sådan har billedet længe set ud.

Sidste år blev der også sat fokus på det ressourcepressede domstolssystem herhjemme i forbindelse med den nye politireform, hvor der blev afsat flere midler til både politi- og anklagesystemet, men ikke til domstolene. I den forbindelse skrev formand for Dommerforeningen, Michael Sjöberg, et brev til justitsministeren, hvor han opfordrede til også at inddrage domstolene, og at han frygtede, at man blot ville flytte problemet fra én instans til en anden.

Politireformen nævnes også i rapporten, og også her gøres der opmærksom på, at sagsbehandlingstiden på netop straffesager er steget støt de seneste år, og at der derfor også herigennem lægges et øget pres på domstolene.

Alt sammen er med til at skabe et presset system, hvor mindre saltvandsindsprøjtninger – som der eksempelvis blev givet i forbindelse med coronanedlukningen – ikke er i stand til at løse det mere strukturelle ressourceproblem. Dette er med til at skabe bekymring for, at systemet vil blive yderligere presset i fremtiden, både på grund af den stigende sagsmængde, men også fordi domstolene heller ikke er konkurrencedygtige på lønnen i forhold til jobs i det private, hvilket kan gøre det svært at skaffe nye medarbejdere. Sådan lyder konklusionen i rapporten.

Samme bekymring gav Michael Sjöberg også udtryk for, da domstolene sidste år fik tilføjet syv millioner kroner til ti nye dommere, der skulle hjælpe med at lette presset efter coronanedlukningen.

”Gennem mange år er vi blevet udsat for besparelser, nye regler og øget arbejdspres. Så syv millioner rækker altså overhovedet ikke. Vi er glade for hjælpen, men vi bliver bare nødt til at sige, at det her langtfra er nok," sagde han dengang til Ritzau.

Han advarede ligeledes om, at den fortsatte mangel på ressourcer påvirkede kvaliteten hos domstolene, hvilket i sidste ende kunne have konsekvenser for retssikkerheden.

Del denne artikel

Hold dig opdateret

Få klar besked om nye artikler og podcasts direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig - og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak