25. februar 2021 - EU-lovgivning

EU’s enegang – vores indflydelse på EU-lovgivning er begrænset


Del 2: Dansk Erhverv er bekymrede for, om Europa-Kommissionen er god nok til at vurdere konsekvenserne af nye EU-love. Processen trænger ifølge dem til et eftersyn. EU-ekspert vurderer, at udviklingen kan ses som en forfatningsmæssig udfordring.

Tekst: Katja Beaula. Foto: Shutterstock


Som K-News kunne fortælle i går, så er Dansk Erhverv kritisk over for EU-Kommissionens proces i forhold til konsekvensanalyser af kommende lovgivning.

Ifølge Karen Dyekjær, der er advokat med speciale i EU-ret og lektor ved Københavns Universitet, skyldes det bl.a., at man i EU arbejder meget mere med forordninger end før i tiden. Ifølge hende er det over de seneste år i højere grad gået op for politikere og interessenter, hvor vigtig tilblivelsen er, hvis man skal påvirke ny lovgivning fra EU.

”Den måde, EU arbejder på, har også ændret sig. I dag vedtager man EU-lovgivning i form af forordninger meget mere end tidligere. Man går fra direktiver til forordninger. Når man bruger forordninger, er det direkte gældende ret i medlemslandene, og man kan hverken som borger eller virksomhed regne med at vores egen lovgivning dækker, hvad der er gældende ret. Det betyder, at tilblivelsen og processen før vedtagelse på EU-niveau spiller en endnu større rolle,” siger hun.

Hun pointerer, at langt de fleste erhvervsrelaterede love ikke vedtages i Folketinget, men bliver til i EU-systemet, og det spiller en rolle for forståelsen af, hvad EU er for en størrelse.

”Min opfattelse er, at man er blevet mere bevidst om, at EU-ret er dansk ret. Det gælder særligt på erhvervsområdet, som i høj grad er reguleret af EU,” siger hun og fortsætter.

”EU arbejder i sine initiativer hele tiden på at vise sig som velgører for befolkningen. Kommunikationen er meget rettighedsorienteret. Det betyder bl.a., at forbrugerrettigheder spiller en rolle i måden at kommunikere på. Forordningen om geoblocking er et eksempel på det. Man ønsker at styrke fortællingen om, at borgerne får rettigheder gennem EU.”

 

EU spørger, som de vil have svar

Når EU-chef for Dansk Erhverv Lasse Hamilton Heidemann rejser kritik af konsekvensvurderinger, er det særligt med henvisning til den metode, som Kommissionen gør brug af. Ifølge ham er der et gennemgående problem med de spørgeskemaer, der bruges til at udarbejde vurderingerne.

”Der opstår desværre det meget klassiske problem med ’do you want cake’? Det virker attraktivt, så det er svært at svare negativt på. I det her tilfælde er kage erstattet med bedre forbrugerbeskyttelse. Gæt, hvad folk svarer. Her burde spørgsmålet jo være, om man ønsker bedre forbrugerbeskyttelse, hvis produktet vil blive dyrere og lignende. Det skal jo holdes op imod noget. Vi synes ikke, det er en meningsfuld metode, for de reelle konsekvenser er fortsat grundlæggende ikke vurderet,” siger han.

Da dagsordenen om ’bedre regulering’ blev udrullet, oprettede Kommissionen en såkaldt uafhængig institution, som de kaldte Regulatory Scrutiny Board. Hensigten med Regulatory Scrutiny Board er, at medlemmerne skal overvåge de politiske forslag, vurdere om konsekvensanalyserne er tilstrækkelige og i sidste ende give grønt lys for, at et forslag går videre i beslutningsprocessen.

Lasse Hamilton Heidemann stiller spørgsmålstegn ved, at boardet består af eksperter, hvor et flertal af dem kommer fra Kommissionen selv.

”Det synes vi er en sjov konstruktion. Selvom de gør meget ud af at sige, at de er uafhængige, så virker det snarere som en intern øvelse.”

”Vi synes generelt, at EU har en fin lovgivningsproces, men vi efterlyser, at den bliver fulgt til dørs. Vi er interesseret i, at der bliver lavet lovgivning, der fungerer bedst muligt, hvor man har vurderet implikationerne grundigt. På den måde sikrer vi, at det virker efter formålet og ikke er en ren politisk beslutning. Rene politiske beslutninger er fuldt legitime, men så skal man jo bare være åben om, at det er det, man gør,” siger han.

 

En forfatningsmæssig udfordring?

Karen Dyekjær forklarer, at når impact assessments bliver styret af Kommissionen, er det i sagens natur sværere at komme igennem med sit budskab.

”Man kan ikke tro, at man kan møde i Folketinget eller på anden måde blive hørt, som når et internt dansk lovforslag er under udarbejdelse, for det er ikke der, det sker. Processen bliver styret på en helt anden måde. EU tilstræber da bestemt at lytte til dem, man kalder stakeholders, men i dag skal erhvervsorganisationer, ngo’er m.fl. blandt andet inviteres til stakeholder-møder og høringsrunder for at blive hørt. Det er derfor klart, at det er blevet mere vanskeligt for dem at komme til orde, bl.a. fordi de har fået en langt mindre rolle. Det udgør ikke et juridisk problem, men det kan måske ses som en forfatningsmæssig udfordring, at den her udvikling sker,” siger hun og fremhæver samtidig en anden væsentlig pointe.

”Selvom erhvervslivet rejser bekymringer, som ikke bliver hørt af Kommissionen, har vi stadig Parlamentet,” siger hun og fortsætter:

”Alle forordninger, der bliver til noget, skal passere Europa-Parlamentet. De er jo medlovgiver i alting, så man kan ikke vedtage noget uden dem. Vi har set eksempler på, at forslag fra Kommissionen er gået i stå i parlamentet. Men det kræver selvfølgelig, at nogen vil tage det op på det plan,” afslutter hun.

Del denne artikel

Hold dig opdateret

Få klar besked om nye artikler og podcasts direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig - og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak