30. november 2022 - EU

EU's selskabsregister skal ikke længere være åbent for alle


Hvad vægter tungest? At alle EU-borgere frit kan fremsøge, hvem ejeren af en specifik EU-registreret virksomhed er, eller er det privatlivets fred? Det tog EU-domstolen stilling til i sidste uge og fandt derved brud på artikel 7 og 8 i EU-charteret. I praksis kommer det til at aflive 'The 5th Anti-Money Laundering Directive' fra 2018, som skulle sikre mere gennemsigtighed, skriver Financial Times.

Tekst: Joachim Ploug Hansen


Billede: Screenshot af EU-databasen og shutterstock

 

Det var ellers meningen, at gennemsigtigheden skulle øges, og der skulle ryddes op i sager om hvidvask og skatteunddragelse, da EU tilbage i 2018 gjorde det muligt for alle borgere i unionen at søge oplysninger om deres registrerede selskaber.

Men efter appeller i Luxembourg, et af de første lande, der introducerede en offentlig database med virksomhedsoplysninger, skulle EU-domstolen forholde sig til, om disse selskabsregistre var en krænkelse af privatlivets fred, persondata og GDPR. Og det mente EU-domstolen, hvilket i princippet invaliderer ’The 5th Anti-Money Laundering Directive’ (5AMLD). Det skriver Financial Times.

I en pressemeddelelse begrunder EU-domstolen deres kendelse med brud på artikel 7 og 8 i EU-charteret:

”Ifølge Domstolen udgør offentlighedens adgang til oplysninger om reelt ejerskab et alvorligt indgreb i de grundlæggende rettigheder til respekt for privatlivet og til beskyttelse af personoplysninger nedfældet i henholdsvis artikel 7 og 8 i konventionen. Faktisk muliggør de afslørede oplysninger et potentielt ubegrænset antal personer at finde ud af en retmæssig ejers materielle og økonomiske situation,” skriver de og tilføjer:

”Desuden vil de potentielle konsekvenser for de registrerede, som følge af muligt misbrug af deres personoplysninger, forværres af det faktum, at når først disse data er blevet gjort tilgængelige for offentligheden, kan de ikke kun frit konsulteres, men også bevares og udbredes.”

 

Afgørelsen tager os tilbage i tiden

EU-domstolen undersøgte to sager og vurderede, at selvom målet om at bekæmpe hvidvask er af almen interesse og kan retfærdiggøre alvorlige indgreb i artikel 7 og 8 i EU-charteret, så var de eksisterende regler ikke begrænset til det strengt nødvendige eller forholdsmæssigt i forhold til målet om at bekæmpe hvidvask.

Dermed var dommen også en sejr til dem, der mener, at privatlivets fred skal balanceres mere omhyggeligt med gennemsigtigheden over for offentligheden. Det er Filippo Noseda, der er advokat hos britiske Mishcon de Reya, og som repræsenterede fem appellanter, i hvert fald enig i.

”EU-domstolen har anerkendt, at i et demokratisk samfund skal konkurrerende interesser vejes mod hinanden i enhver given sag uden fordomme eller misforståelser om motiver,” sagde Filippo Noseda ifølge Financial Times.

Det er dog ikke alle, der er positive over for den nye EU-dom. Maíra Martini, som er ekspert i korrupte pengestrømme hos den ikke-statslige organisation Transparency International, sagde:

”I en tid hvor behovet for at opspore beskidte penge er så tydeligt, tager EU-domstolens afgørelse os år tilbage i tiden.”

 

Usikkert, hvem der får adgang

Det er nu op til Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet at ændre lovgivningen, så den afspejler domstolens afgørelse. Det vil formentlig tage flere måneder, skriver Financial Times. Alligevel fjerner regeringer allerede offentlig adgang til deres registrere af frygt for juridiske repressalier. Eksempelvis som det er sket i Østrig, Holland, Belgien og Luxembourg.

Spørgsmålet er så, hvem der fremover kan se registrene og undersøge hvem, der i virkeligheden ejer den pågældende virksomhed. Ifølge EU-domstolen kan dem med en "legitim interesse" ansøge om adgang til de nu mere lyssky informationer, det er bare ukendt hvordan.

Den offentlige adgang til EU-medlemstaters selskabsdatabaser har blandt andet betydet, at den tidligere tjekkiske premierminister Andrej Babiš blev opdaget i at have brudt europæiske interessekonfliktregler i forbindelse med sine fortsatte bånd til sin gamle virksomhed Agrofert.

Journalister og andre grupper har også brugt de offentlige registre til at spore personer, som var anklaget for diverse forseelser. En af dem var Riad Salameh, Libanons centralbankchef, som blev anklaget for hvidvask tilbage i marts.

Del denne artikel

Skal vi holde dig opdateret?

Få besked om nye artikler og podcast direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig – og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak