21. september 2021 - Kunstig intelligens

FN vil sætte al brug og salg af kunstig intelligens på pause


I alarmistiske vendinger opfordrer FN's menneskerettighedskommissær Michelle Bachelet alle virksomheder og stater til at indføre et såkaldt moratorium for al brug og salg af AI-systemer.

Begrundelsen skal findes i den manglende retlige regulering på området, der ifølge Bachelet truer individets grundlæggende rettigheder. Men retorikken er ubegrundet, mener prodekan for forskning på KU, der finder opfordringen besynderlig og urealistisk.

Tekst: Rasmus Lehmann Hylleberg / Foto: Shutterstock


Brug og salg af kunstig intelligens skal sættes på pause i hele verden, indtil myndigheder og stater har skabt de rette juridiske rammer for, hvordan kunstig intelligens skal implementeres og anvendes. Ellers risikerer vi at overtræde menneskets helt basale rettigheder.

Sådan lyder den noget bombastiske opfordring fra FN's menneskerettighedskommissær Michelle Bachelet i kølvandet på en FN-rapport, der har analyseret rammerne for netop udvikling af kunstig intelligens på globalt niveau. Rapporten er udarbejdet af FN's Human Rights Council.

Bachelet opfordrer til et globalt moratorium, altså en forhaling eller forsinkelse, der altså skal være globalt gældende og som skal sikre, at verdens ledere får skabt de rette retlige rammer for brugen implementeringen af kunstig intelligens inden det er for sent. Hun hæfter sig særligt ved implementeringen af kunstig intelligens som profileringsværktøj, der i sidste ende kategoriserer mennesker på baggrund af adfærd og dermed kan skabe begrænsninger for den enkelte i forhold til forskellige samfundsforhold.

"Kunstig intelligens når nu næsten hvert hjørne af vores fysiske og mentale liv og endda følelsesmæssige tilstande. AI-systemer bruges til at bestemme, hvem der får offentlige tjenester, beslutte, hvem der har en chance for at blive rekrutteret til et job, og selvfølgelig påvirker de, hvilken information folk ser og kan dele online", siger hun i en officiel pressemeddelelse.

 

Usædvanlig hård retorik

Opfordringen er både usædvanlig og vidtgående. Det mener Henrik Palmer Olsen, prodekan for forskning på Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet, og som bl.a. arbejder med datalogisk retsforskning.

"Jeg læser den her opfordring som ret vidtgående – men den kan selvfølgelig læses på to måder: at det kun er en opfordring til at standse de systemer der konret udgør en trussel mod menneskerettighederne, og så kan man læse det sådan, at det er alle systemer der skal stoppes, fordi alle systemer i sig selv udgør en trussel. 

Jeg ville nok vælge at læse det i den bløde udgave, altså kun dem der er en aktuel trussel. I rapporten der ligger bag fokuserer de på de systemer, der er en trussel for privatlivsbeskyttelsen – de skriver jo om hvordan private virksomheder og stater indsamler mange private oplysninger. Så jeg læser det sådan, at det jo primært er rettet mod techgiganterne og de stater, der overvåger borgerne. F.eks. med øget CCTV overvågning i Storbritannien og social credit systemer i Kina, siger han til K-NEWS.

Opfordringen er dog i hans optik primært et signal til techgiganterne. 

"Der mangler jo noget regulering i forhold til det her, for Google og Facebook er jo begyndt at fungere som en infrastruktur – altså kommunikation og informationssøgning sker jo i dag i vidt omfang gennem disse privatejede platforme. Så al den kommunikation der foregår her, bliver jo overvåget, og det er med brugernes samtykke. Men disse platforme er multinationale og ikke demokratisk styret, og her mangler noget regulering. Borgerne føler ofte ikke at de har andet valg end at acceptere tech-giganternes brugervilkår. Her er der brug for at blive rettet. Og i forhold til staternes overvågning af borgere trænger vi også til en fornyet diskussion af formål med og grænser for overvågning"

Mens Henrik Palmer anerkender behovet for at sætte fokus på problematikken, så undrer hans sig over ordlyden og tidspunktet for Bachelets udmelding.

"Jeg læser det sådan, at de er blevet bedt om at lave den rapport, der ligger til grund for udmeldingen, resolution 42/15. Det er jo i og for sig bare et led i at man i FN har fokus på at komme trusler mod menneskerettighederne til livs. Jeg synes det er rigtigt at sætte fokus på problematikken, men jeg synes at opfordringen i sin sprogbrug er for alarmistisk. Sammenligner man med retorikken i forhold til f.eks. klima og bæredygtighed, så jeg synes jeg ikke det kan sammenlignes", siger han.

For der er allerede flere safeguards i både dansk og europæisk regi, som beskytter borgerne mod den potentielle bias og de mekanismer, som kan være indlejret i brugen af AI, mener Henrik Palmer Olsen.

"Jeg mener ikke, det er rigtigt. Vi har eksisterende lovgivning som beskytter os – vi har GDPR, vi har en forvaltningslov, vi har menneskerettigheder, vi har en ombudsmand. Der er allerede skarpt politisk fokus på det her både i Danmark og i EU. Som eksempel kan nævnes at EU kommissionen allerede her i foråret fremlagde et forslag til en ny forordning der skal regulere brugen af kunstig intelligens. Så jeg synes ikke det billede rapporten tegner er sandfærdigt eller retvisende – i hvert fald ikke for Danmarks eller EU’s vedkommende. Virksomheder og offentlige myndigheder her i Danmark er jo meget opmærksomme på at teste deres systemers lovlighed inden de implementerer."

Del denne artikel

Hold dig opdateret

Få klar besked om nye artikler og podcasts direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig - og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak