10/03/2020 - Gig-økonomi

Gig-model dømt ulovlig i Frankrig


Den øverste franske domstol har truffet en afgørelse, der går Uber imod: En chauffør er at anse som en ansat og ikke som uafhængig kontraktansat. Afgørelsen er et definitivt slag mod firmaets grundliggende forretningsmodel og ligger indholdsmæssigt i forlængelse af de sager, der er ført og afgjort i Californien.

Tekst: Dan Poulsen. Foto: Irish Drone Photography/Shutterstock.com.


Den franske La Cour de cassation afgjorde, at en chauffør som Uber anså som freelancer, i stedet er at anse som ansat med ansættelseskontrakt og de rettigheder og ikke mindst pligter, der følger med der. For eksempel pligten til at følge en ordre fra og blive styret af Uber.

Magasinet Techcrunch, der følger den digitale udvikling og deraf følgende platformsøkonomi tæt, beskriver, hvordan en tidligere domstol, hvis afgørelse nu er blevet stadfæstet af Cour de cassation, lagde vægt på, at chaufføren ikke kunne bygge sin egen kundebase og heller ikke kunne sætte sine egne priser. Chaufføren selv argumenterede i retten med, at Uber overvågede kørslen og sendte beskeder med ordene “er du der stadig?”, hvis chaufføren havde afvist ture.

 

Kampen mellem ...

Man kan argumentere for, at det er en kamp mellem den fritgående platformsøkonomi og statens regulering af en virksomhed, der har nået sit europæiske klimaks i Frankrig indtil videre. Og man kan argumentere for, at det er en kamp mellem forbrugernes interesser og arbejdstagernes vilkår. De fleste, der som kunde har oplevet effektiviteten ved at benytte Uber, hvad enten det er i USA, London, Berlin eller Frankrig inden for det sidste år, eller i danske byer før det, vil have oplevelser af hurtig, nem og rimelig billig transportservice. Og nogle steder er der indgået mere pragmatiske løsninger, end vi for eksempel oplevede i Danmark. I Berlin har chauffører i de etablerede taxaselskaber mulighed for også at tage ture for Uber. Det er en mulighed, du som kunde kan tage stilling til ud fra den type tur og pris, du bestiller via din telefon. Men det er langt fra standard rundt omkring i verden, hvor Uber har chauffører kørende.

De fleste vil have oplevet, at deres Uber-chauffører er glade og tilfredse og har en bemærkelsesværdig høj forståelse af service. K-News’ forfatter af denne artikel har personligt i London oplevet at bestille en Uber-tur på telefonen for øjeblikket efter at blive ringet op af chaufføren, der lige ville høre om det var ok, at han købte en milkshake, som han stod i kø til netop nu. Han var nummer to i køen men ville selvfølgelig forlade køen og komme med det samme, hvis det var behovet.

Med til konklusionerne om den lykkelige Uber-chaufføroplevelse hører dog, at en Uber-ansat – for det kan vi med ro i sindet kalde det med den franske dom – udmærket godt ved, at den rating, du som kunde giver via din telefon, har kolossal betydning for chaufførens indtægtsmuligheder. Derfor er det ikke som smalltalk i bilen, at de kritiske ord om Uber ofte falder. Kritik skal man dog ikke lede længe efter på nettet.

 

Samme tiltag som i USA

I USA har Uber, som K-News tidligere har beskrevet, mødt tiltagende kritik for blandt andet lave indtægter hos deres chauffører samtidig med, at diverse udgifter til alt, der har med bilen at gøre, påligger chaufføren. Som reaktion på kritikken fra chauffører og fagbevægelse og som modtræk til lyden af raslende sabler om endnu mere regulering, har Uber gennem det sidste halve år lukket op for, at de vil påtage sig nogle udgifter i forbindelse med for eksempel forsikring af bilen. Ligesom differentierede priser er introduceret sådan, at en chauffør kan vælge fra og til i forhold til, hvilken pris de vil levere konkrete ture for.

De tiltag taler direkte ind i de tre kriterier, som den franske øverste domstol konkluderer, at Uber ikke formår at leve op til. Cour de cassation udstikker som præmisser for at være selvstændig freelancer disse tre kriterier: Styre egne klienter, sætte egne priser, selv bestemme, hvordan en opgave udføres.

Kort opsummeret konkluderer retten om Ubers måde at have chauffører på: “Når chaufføren går online på Ubers digitale platform, er det et forhold som underordnet mellem chauffør og firma”.

Som underbygning af konklusionen nævner Cour de cassation i deres pressemeddelse om sagen, hvordan Uber kan afkoble chauffører fra Uber-app'en, som jo reelt er chaufførens eneste adgang til nye kunder:

[...] à partir de trois refus de courses, la société Uber peut déconnecter temporairement le chauffeur de son application.

 

Fra en kurs lige over 231 den 4.marts, hvor afgørelsen faldt, er Uber-aktien nede omkring 184 her en lille uge senere. Dermed er virksomheden nede omkring et lavpunkt, de også rørte i november sidste år. 

Uber er en de mest markante og tydelige virksomheder, hvis forretningsmodel baserer sig på den såkaldte gig-økønomi med få fast tilknyttede med arbejdstagerrettigheder og flere løst tilknyttede.

Del denne fra K-NEWS

Skal vi holde dig opdateret?

Få besked om nye artikler og podcast direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig – og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak