Skrevet af Dan Poulsen - Foto: Cory Seamer / Shutterstock.com


Gig-økonomiens store transportfirmaer har i dag og lige siden sin introduktion på markedet haft sine chauffører tilknyttet som freelancere - eller selvstændige entreprenører om man vil. Men en afgørelse ved Californiens Højesteret sidste år flyttede bevisbyrden fra den ansatte til firmaet, når det handler om at slå fast om en medarbejder reelt er at anse for ansat og ikke freelancer.

For en måned siden bragte vi her på K-News et blogindlæg om netop gig-økonomien og de muligheder for opgaveløsninger under løsere ansættelsesforhold, som det reelt handler om – også i den i den juridiske branche.

 

Den nye ABC test

Afgørelsen slår fast, at en medarbejder, der arbejder for et firma, kun kan anses som freelancende selvstændig erhvervsdrivende, hvis vedkommendes arbejdsrelation opfylder alle af følgende tre præmisser, der omtales som ABC-testen.

A: X styres og kontrolleres ikke i sin arbejdstid af firmaet, der betaler.

B: Opgaven, der udføres af X, skal være uden for firmaets normale forretningsområde.

C: X skal udføre opgaver, som ligger inden for det normale felt af opgaver, X udfører.

Særligt B blev der advaret mod fra Advokatfirmaet Sacks Ricketts & Case i Californien, da afgørelsen faldt og slog fast, at det fremover er op til arbejdsgiver at kunne gøre rede for og dokumentere, at det reelt er et freelance-forhold chauffører i transportfirmaer, som Uber, Lyft og Doorcash, arbejder under.

 

Punkt B udfordrer mest

Sacks Ricketts & Case skrev kort efter afgørelsen, at punkt B udgør den største hurdle i og med, at der kræves bevis for, at arbejderen udfører opgaver, der ligger uden for firmaets forretning, og det må forventes at udfordre firmaer, der vil mene, at deres firma reelt blot leverer den teknologiske platform for ydelsen og ikke selve ydelsen.

Firmaerne bag kampagnen har dannet gruppen Protect App-Based Drivers and Services, som plæderer for, at de vil indføre forbedringer for deres chauffører som blandt andet indførsel af en minimumsløn; betale vedligeholdelsesomkostninger på bilen, dække bilforsikring og give tilskud til sundhedsudgifter.

Alle disse tiltag taler ind i nogle af de kritiserede forhold, som gennem årene er pointeret af både chauffører i New York på østkysten og i Californien i vest. Chauffører som f.eks. på Youtube har lagt videoer op med titler som ”10 ting jeg gerne ville have vidst inden jeg blev chauffør for Uber og Lyft” og ”7 grunde til at jeg stoppede med at køre for Uber og Lyft” - peger på lav løn, slidtage på den private bil og ikke mindst en besværlig og ubehagelig gråzone, når det kom til forsikringsvilkår som store gennemgående kritikpunkter mod en erhvervsform tegnet af teknologiens muligheder.

 

Omskrivning af regler for gig

Loven, Assembly Bill No.5, blev i september underskrevet af den demokratiske guvernør Gavin Newsom. Firmaerne har ellers arbejdet på at overbevise fagforeningsfolk i staten om, at Uber og deres ligesindede med nogle tiltag – der tilsyneladende i høj grad minder om de tiltag, de nu fører kampagne for - ville ændre chaufførernes arbejdsvilkår, og at reguleringen derfor ikke skal udrulles i sin nuværende form.

Bemærkelsesværdigt er det at bruge 90 millioner dollar på sådan en kampagne, samtidig med at en juridisk rådgiver for selvsamme Uber udtaler, at loven ikke kommer til at ændre på Ubers måde at anse sine chaufførers ansættelsesform.

Selv nu hvor loven er underskrevet i Californien udtaler både Lyft og Uber, at deres intention er, at deres forretningsmodel vil fortsætte som hidtil. Og det på trods af at loven flere steder omtales som en decideret omskrivning af reglerne for gig-økonomien.

I Californien estimeres 300.000 at arbejde som chauffører for Lyft og Uber. Tallet er 900.000 for Uber i hele USA. Mens tallet på verdensplan er 3 millioner  for Uber og 1,4 millioner for Lyft.

Del

Gig-økonomiens giganter til kamp mod loven


Hold dig opdateret

Tilmeld dig K-News nyhedsmail og få information om nye podcasts, portrætter, videoer og meget mere.

Nyhedsmail. Ja tak