25. oktober 2021 - Gig-økonomi

Skattestyrelsen vurderer Wolt-buds status


Et Wolt-bud, der også arbejder som journalist, har bedt Skattestyrelsen tage stilling til, om han som bud skal betragtes som lønmodtager eller som selvstændig partner. 

I en artikel i mediet Radar refererer han nu fra skattestyrelsens afgørelse i hans egen sag, og siger, at myndigheden hælder til 'lønmodtager' som den rette definition.

Tekst: Dan Poulsen


Billedet: Længst til venstre et foto, der viser et bud på arbejde søndag den 24. oktober på Frederiksberg, i midten et i Tel Aviv (Shutterstuck) og længst til højre et opstillet billede (ligeledes Shutterstock). Gig-arbejderne, som vi i Danmark tydeligst ser som tohjulede bude, findes i dag overalt i verden, og kampen om deres status og rettigheder er i fuld gang.

 

Mats Magnussen er både journalist bag artiklen i det nye netmagasin Radar, og han er den, der har spurgt Skattestyrelsen om et bindende svar vedrørende skatteforholdene for ham som Wolt-bud.

Som spørgende part er Mats Magnussen en af de få, der har adgang til den vurdering, som Skattestyrelsen har lavet vedrørende hans sag forud for, at den forelægges Skatterådet.

Men ifølge den artikel, han har skrevet på det nye medie Radar, er Skattestyrelsen ved at udrulle en ny tilgang til, hvordan bude, der f.eks. arbejder for et firma som Wolt, skal betragtes. Hidtil har det været legitimt, at firmaer som Wolt, DeliverIt, Uber - dengang de opererede i Danmark, har anset deres bude for at være selvstændige partnere og ikke lønmodtagere.

Men det er en gråzone, hvor de teknologiske muligheder har bevæget sig langt hurtigere end lovgivningen både inden for det skatte- og ansættelsesretlige.

 

Mest lønmodtager

‘Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at der er mest, der taler for, at Spørger (Wolt-budet, red.) er lønmodtager’.

Sådan citerer Radar fra den afgørelse, som Skattestyrelsen siges at have truffet vedrørende borgeren og Wolt-buddet Mats Magnussen.

Vi har på K-NEWS spurgt Mats Magnussen om lov til at se dokumentet, der vedrører hans sag, men det har han afslået.

Indtil vi kender dokumentet, nøjes vi derfor med kun kortfattet at omtale det, Radar refererer om Skattestyrelsens afgørelse. Vi omtaler den kun med gengivelse af det ene citat ovenfor, som Radar bringer og siger stammer fra et bindende svar fra Skattestyrelsen. Hele Radars artikel kan læses HER.

Wolt kan ikke udtale sig om det, da de ikke kender udspillet fra Skattestyrelsen.

Vi har spurgt Skattestyrelsen om de kan bekræfte og uddybe den afgørelse, Radar skriver om. Skattestyrelsen nåede ikke at vende tilbage med svar mandag, men tirsdag morgen har K-NEWS modtaget et svar, der indgår i en artikel (link herunder), der konkluderer det modsatte Radar.

Skattestyrelsens svar til K-NEWS peger på, at afgørelsen om Wolt-buddet, ikke kan udlægges som en ny generel retning for gig-arbejdere i Danmark

 

Tilspidsning af mangeårig gråzone

Der har de sidste år været en løbende diskussion af budtjenesterne a la Wolt - kritikken anført af 3F. Og med til konteksten hører her, at Mats Magnussen tidligere har skrevet for 3F om netop dette emne.

Han har ligeledes optrådt i Go’Morgen Danmark, som vi kommer ind på om et øjeblik.

Det er en stor diskussion - og mere og mere tydelig politisk diskussion - om den form for arbejdstagning, der er skabt med internettet og de lynhurtige muligheder for dataudvekslinger af tid, geolocation, bestillinger fra f.eks. madtrængende borgere og borgere, der ønsker at arbejde mobilt og uafhængigt. Samlet i et ord, kalder vi det platformsøkonomi eller det amerikanske gig-økonomi.

Vi har på K-NEWS dækket den udvikling løbende både herhjemme og i udlandet - ikke mindst gig-økonomiens moderland USA. Blandt andet med et kig på den omstødning af loven, de store platformstjenester i USA med en milliarddyr kampagne fik overbevist californierne om at stemme igennem samtidig med, at de stemte Joe Biden til præsident. I sig selv paradoksalt eftersom netop Joe Biden ønskede at ændre forholdende for de løstansatte. Det kan du læse om i denne snart et år gamle artikel om et skelsættende valg, der gik Biden imod.

Og vi har beskrevet det herhjemme i Danmark, hvor advokat Peter Breum er med til at udpege det som et ansættelsesretligt område med plads til ulovligheder. For det er en gråzone, hvor vi også i Danmark juridisk er ved at finde vores ben - både som arbejdstagere og arbejdsgivere.

”Jeg tror, at mange af virksomhederne som udgangspunkt gerne vil gøre det ordenligt. De har ikke en interesse i at være nogle dumme svin”.

Sådan sagde Peter Breum til os i december sidste år, kort efter at han havde afleveret et notat til en faglig organisation om netop det emne, med afsæt i, at han havde kigget på de gig-virksomheder, der er på det danske marked. Virksomheder han overordnet karakteriserer med disse ord:

”Det er meget inden for transportbranchen. For det er der, man hurtig kan have brug for nogen, som hurtigt kan træde til og ind og ud.”

Og netop transportbranchen var der Mats Magnussen på en gang arbejdede som bud og researchede som journalist.

 

Kritik af dobbeltmoral

Det øgede politiske fokus kan ses ved at regeringen har et erklæret fokus på platformsøkonomi og blandt andet har proklameret, at de nedsætter Rådet for fremtidens arbejdsmarked. Og det er nok ikke et vildt gæt, at regeringen som udgangspunkt vil arbejde for, at så mange danskere som muligt fremadrettet har tilknytning til fagforeninger og overenskomster.

Med afsæt i nedsættelsen af det fremtidsarbejdsmarkedsråd var der, for en måneds tid siden i TV2’s i Go’Morgen Danmark et interview, der fik Wolt til at kritisere fagbevægelsen og til dels også den rolle som journalist Mats Magnussen spillede.

Interviewet er med Jan Villadsen gruppeformand i 3F Transport og den danske Wolt-direktør Søren Meier Svendsen.

Under overskriften ’Moral er godt….og fagbevægelse-hykleri er dobbelt så godt’ kritiserede kommunikationsmanager hos Wolt Mikkel Tofte Jørgensen efterfølgende fagbevægelsen på LinkedIn. Det gør han efter, at Mats Magnussen dukker op som Wolt-kurer midtvejs i dobbeltinterviewet på TV2.

Mikkel Tofte Jørgensen beskriver på LinkedIn det, han kalder hykleriet, sådan her:

’Under debatten dukker så en Wolt-kurer frem på skærmen. Han er pudsigt nok også journalist hos 3F eller rettere sagt (som han selv skriver på sin Twitter-profil) freelancejournalist hos 3F. Faktisk har hans primære interesse for Wolt bestået i at melde sig som kurerpartner og få adgang til historier, som han så kan sælge (som selvstændig) til 3F’.

Mikkel Tofte Jørgensen stiller spørgsmål ved, hvorfor freelance-arbejde i en sammenhæng er mere acceptabelt end i en anden. Eller som han skriver det.

’Med den ene hånd modsætter 3F sig brugen af freelancere eller selvstændige inden for en branche, og med den anden hånd inviterer 3F freelancere indenfor, når det er bekvemt’.

Hele det kritiske opslag på LinkedIn inklusive klip med TV2interviewet kan ses HER.

Radar beskriver selv direkte i en note under deres artikel, hvordan journalistisk arbejde med at afdække en juridisk gråzone har bidraget med dokumentation til skattespørgsmålene vedrørende Mats Magnussens som borger og Wolt-bud.

Under overskriften ’Sådan gjorde vi’, skriver de.

’Efter at have undersøgt arbejdsvilkårene for Wolt-bude journalistisk igennem længere tid, var det muligt at sende større mængder dokumentation, der viser, hvordan Wolt-budene bliver styret af en detaljeret beskrivelse af, hvordan arbejdet skal udføres. Da skattesager behandles fortroligt er det kun spørgeren, Mats Magnussen, der har haft adgang til afgørelsen’.

 

Bekræftelse fra anden side mangler

Vi har som tidligere nævnt, ved den artikels publicering, rettet henvendelse til Skattestyrelsen, fordi vi  - for det første - vil have bekræftet det, Radar beskriver. Og vi søger svar på, om de ser det have overordnet betydning for, hvordan gig-arbejdere og platformsøkonomiske virksomheder fremover skal vurderes i Danmark.

Læs opfølgningsartiklen HER: Skattestyrelsens svar til K-NEWS peger på, at svaret til Wolt-buddet og journalisten, ikke kan udlægges som en ny generel retning for gig-arbejdere i Danmark

Som nævnt ovenfor ligger næste skridt i den slags sager hos Skatterådet, der jo skal tage stilling til anmodninger om bindende svar, der anses for principielle. Skatterådets førstkommende planlagte mødedato er - tilfældigvis - tirsdag den 26.oktober. 

Herefter kan en videre sagsgang være, som det står på skatteforvaltningens hjemmeside:
Skatterådets afgørelser kan påklages til Landsskatteretten af skatteyderen. Skatteministeriet kan indbringe en afgørelse truffet af Skatterådet, der indeholder en stillingtagen til et EU-retligt spørgsmål, for Landsskatteretten. Bortset herfra kan Skatterådets afgørelser ikke ændres af andre administrative myndigheder.


- Artikler på K-NEWS om platformsøkonomi - 

 

4/11/2021 - Vi aner stadig ikke hvad Skattestyrelsen mener om Wolt-ansat. 

26/10/2021 - Wolt-afgørelsen skal ikke ses som en overordnet retning for branchen.

25/10/2021 - Skattestyrelsen vurderer Wolt-buds status.

28/12/2020 - Platformsøkonomi med plads til ulovligheder. 

11/11/2020 - Et andet skelsættende valg i Californien gik Biden imod.

11/8/ 2020 - Påbud til gig-økonomiens frontkæmpere fra Højesteret.

10/3/2020 - Gig-model dømt ulovlig i Frankrig.

4/11/2019 - Gig-økonomiens giganter til kamp mod loven.

07/10/2019 - BLOG: Gig Economy – en gamechanger for advokatbranchen?

Gig-bude

Del denne artikel

Hold dig opdateret

Få klar besked om nye artikler og podcasts direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig - og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak