Vi aner stadig ikke hvad Skattestyrelsen mener om Wolt-bud

Billedet: Udsnit fra radarmedia.dk og fagbladet3f.dk

Den forrige artikel, K-NEWS skrev om denne historie, afsluttede vi med at love opfølgning på, så snart vi havde modtaget den afgørende dokumentation. Den var vi på det tidspunkt stillet i udsigt at få tilsendt.

Men eks-Wolt-buddet og journalisten bag konklusionen om, at Wolt-bude ifølge Skattestyrelsen fremover skal anses som lønmodtagere, har trukket sit tilbud til K-NEWS tilbage om at sende os afgørelsen. Han henviser bl.a. til GDPR-hensyn som årsag. 

Vi fortæller her den lidt irriterende historie om en historie, vi derfor ikke rigtig kender den rigtige historie bag - endnu.

Men lad os som det første slå fast at:

* Det, der er overordnet interessant er, om en person, der udfører opgaver for virksomheder som Wolt, er at betragte som lønmodtager eller selvstændig.

* Det interessante handler om gråzoner i både skatteretlige og ansættelsesretlige forhold.

* Og det der helt konkret er uvist lige nu i denne historie er, hvad der ligger bag påstanden om, at Skattestyrelsen nu vurderer, at ’Wolt-bude skal anses som lønmodtagere’.

Svarene findes

Det uvisse kan besvares ved at kende de forhold, eks-Wolt-bud og journalist Mats Magnussen har bedt Skattestyrelsen om bindende svar på, samt ikke mindst at kende Skattestyrelsens afgørelse, som de har sendt ham forud for, at sagen blev sendt til behandling i Skatterådet.

Dokumenterne har han. Og han tilbød i sidste uge at sende dem til os på K-NEWS. Men det tilbud har han trukket tilbage.

Både i en artikel i sit eget medie Radar og på P1’s Orientering har Mats Magnussen dog udlagt, hvad Skattestyrelsen konkluderer. Og han kommer også i P1-interviewet med sin udlægning af, hvorfor Skattestyrelsen gør, som de gør.

Det virker lidt som om at man har fået kolde fødder inden man skulle tage den her afgørelse

Mats Magnussen, Wolt-bud og journalist, i P1 Orientering

Vi bad i sidste uge - inden Skatterådets udskydelse af behandlingen - om et interview med Mats Magnussen. Han takkede først ja - men så efter halvanden time nej. Han begrundede med travlhed, men foreslog selv at sende os dokumentet, der viser, hvad Skattestyrelsen er nået frem til. Indtil han så også skiftede mening om det.

Historien om, at Skattestyrelsen vurderer Wolts bude til være lønmodtagere, startede i sidste uge i det nye medie Radar med Mats Magnussen som afsender af artiklen under overskriften

’Wolt-bude skal anses som lønmodtagere’, som kan læses HER.

Eller - det er ikke helt korrekt at sige, at historien startede dér.

For journalisten bag artiklen har tidligere på året i marts måned skrevet en artikel i 3F’s blad, der på mange måder er identisk med den nye artikel.

Dengang i marts var overskriften

’Eksperter modsiger skattestyrelsen: Wolt-bude er lønmodtagere’.

I den artikel, som kan læses HER, der altså også er skrevet af Mats Magnussen, fremgår det, at to rådgivere fra Skattestyrelsens rådgivningsafdeling har oplyst, at de anser Wolt-budene for at være selvstændige. Den udlægning bliver aldrig formelt bekræftet af Skattestyrelsen i artiklen, der dog bygger på citater fra andre kilder med indsigt i bl.a. ansættelsesret - eksperter som udlægger Wolt-budene som det modsatte af at være selvstændige.

Tiltagende fokus på aktuelle gråzoner

K-NEWS har flere gange tidligere skrevet om den juridiske gråzone, der er virkeligheden for både de virksomheder, der i dag kan defineres som platformøkonomiske virksomheder og dem, der løser opgaver for dem.

En gråzone, der får stigende fokus fra politisk og fagpolitisk side, fordi platformsøkonomiske virksomheder herhjemme, som over hele verden, har haft markant fremmarch de seneste år. Den største af dem alle er Uber, som vi kortvarigt - indtil videre - stiftede bekendtskab med herhjemme frem til, at de lukkede ned 17.april 2017.

Forholdene for den nye type løst tilknyttede medarbejdere, der i USA kaldes gig-arbejdere, har udløst både faglige kampe i de retlige gråzoner og forsøg på afklaring af samme gråzone - helt konkret i form af en klar definition i Californien af, hvornår man er at betragte som ansat, der kort efter gennemførslen blev annulleret igen ved et direkte demokratisk valg.

Ja ja, et valg efter en milliard-dyr kampagne fra bl.a. Uber, der blandt andet henvendte sig med kampagnemateriale mod den ellers vedtagne lov AB5 - Assembly Bill No.5 - direkte i alle kundernes telefoner, men ikke desto mindre et demokratisk valg samme dag som valget mellem Trump og Biden.

Biden så i øvrigt omtalte AB5 som en god rettesnor for, hvordan løsarbejdere fremadrettet kunne få mere rimelige arbejdsvilkår.

Reformer mod det atypiske

Regeringen herhjemme har også for alvor fået det på dagsordenen i og med, at beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard har kastet begrebet ’atypisk ansatte’ op til debat, og der er stillet reformer i udsigt, der skal afklare gråzonerne og forbedre de løstansattes arbejdsforhold. Et enkelt citat fra beskæftigelsesministeren kan læses senere i denne artikel.

Reformudsigten males op, blandt andet efter at Rådet for Deleøkonomi i juni kom med deres 13 anbefalinger om ’velfungerende rammer’ for den slags.

Og det er altså på et tidspunkt, hvor vi på danskernes kollektive mentale landkort har flere års erfaringer med ’tjenester’, der i starten blev kaldt ’deleøkonomiske’ - AirBnB og Uber som de tydeligste, hvor helt almindelige mennesker dlte deres bolig og bil med andre. Godt nok deling mod betaling og med et væsentligt cut af hver enkelt transaktion til de teknologiske platforme, der forbinder kunder og ejere af henholdsvis boliger og biler.

Rådet for Deleøkonomi blev nedsat af den forrige regering i forbindelse med ’Aftale om Bedre vilkår for vækst og korrekt skattebetaling i dele- og platformsøkonomien’, og de har set på fordele for både udbydere og brugere, og udpeger både ’tværgående muligheder’ og ’tværgående udfordringer’.

Som det sidste punkt i oplistningen af udfordringerne, nævnes de - med historien om Skattestyrelsen afgørelse om et Wolt-bud - aktuelle tematikker.

’Udfordringer kan opstå på mange forskellige regulerings-områder, men er mest udpræget på områder som skatter og afgifter, sikkerhedskrav, arbejdsmiljø, forbrugerrettigheder og branchespecifik regulering’.

Og så står det ganske specifikt udpeget, at en afklaring af status rent skattemæssigt ikke nødvendigvis hænger sammen med status i andre retlige sammenhænge:

’Vurderingens resultat kan være forskelligt, dvs. at en person kan være lønmodtager i relation til én lov, men selvstændigt erhvervsdrivende i relation til en anden lov’,

står der på side 6. Og videre står det:

’Om en person hører til i den ene eller den anden kategori (lønmodtager vs selvstændig, red.) afgøres vha. enkeltsagsvurderinger. Om et arbejdsforhold skal betragtes som et lønmodtagerforhold eller ej, afgøres ud fra en konkret vurdering i relation til det regelsæt, der er tale om at anvende.’

Det virker uhensigtsmæssigt, at en afgørelse kan fremsiges, uden at Wolt har været hørt i en sag, der så entydigt omhandler Wolt

Wolt's kommunikationsansvarlige, Mikkel Tofte Jørgensen, om sagen

Ikke meget deleri over det der platform

I årene op til udgivelsen af Rådet for Deleøkonomis iagttagelser og deres i alt 13 anbefalinger er det blevet tydeligt, at der ikke nødvendigvis er meget ’deleri’ over det. Og i dag er platformsøkonomi det mere korrekte kaldenavn.

Gig-arbejdertermen findes i mange afstøbninger a la freelancer, daglejer, selvstændig, løstansat og findes i mange brancher. De arbejder for budtjenester, som der er en del af, for rengøringstjenester som Hilfr og Happy Helper, og også helt andre brancher har lignende løse ansættelsesforhold.

I forhold til persontransport på platformsniveau så vær obs op, at der ingen grund er til at tro, at det ikke igen kan finde sted herhjemme, selvom Uber blev skubbet ud af markedet af en velorganiseret Taxabranche.

Uber havde op til lukningen i 2017 en konkret ikke-grå taxalovgivning at kæmpe imod, en velorganiseret branche med den lov i hånden og en åbenlys potentiel trussel om en skare af skatteundvigende delebilschauffører som politisk modvind.

Men Uber er næppe permanent væk fra de danske gader.

Så sent som fredag i sidste uge fik denne K-NEWS-skribent endnu en af de løbende mails fra Uber om, at de savner mig som kunde.

De skriver til mig direkte - ligesom de kunne gøre til californiske kunder op til nedstemningen af AB5 - som kunde, hvilket jeg er fordi, jeg ofte har brugt tjenesten i USA, England og Tyskland. Kun en enkelt gang mindes jeg at have brugt Uber i København.

Fordi fredagsmailen fra Uber ramte undervejs i arbejdet med denne artikel, har jeg for første gang efter en rum corona-tids fravær igen logget ind i deres app, hvor de taler til mig på formfuldendt dansk. Det meste på den front kan en maskine jo tage sig af.

Og først når jeg er et par klik inde i bestillingen af enten en bil til transport af mig eller til transport af mad i søsterapp’en Uber Eats, som der linkes direkte til i min Uber-app, får jeg beskeden om at ”Uber er desværre ikke tilgængelig i dit område i øjeblikket’.

Artiklen fortsætter under billedet, der viser udsnit af screendumps fra Ubers app.

Platformen er opdateret og mon ikke Uber og andre er klar til at rykke ind igen med personbefordring, når reformer og gråzoner er sat på plads, så gig-arbejderne igen kan rulle også med persontransport på danske gader.

Hos 3F har den nye type ansat, gig-arbejderen på amerikansk, fået prædikater ’falsk ansat’ og ’prekært ansat’. Og tydeligst i gadebilledet over det meste i landets større byer ses de som cykel- og knallertbude med kubiske skarptfarvede rygsække velproportioneret til pizzabakker.

Og dermed tilbage hvor vi startede og skal slutte. Ved historien om Wolt-budets (og journalistens) sag i Skattestyrelsen, der blev udskudt i tirsdags, og som vi desværre ikke får lov til at kende detaljerne i.

Dokumentation mangler

K-NEWS havde regnet med, som vi skrev  tirsdag i sidste uge, at få indsigt i sagens indtil videre væsentlige dokument, afgørelsen fra Skattestyrelsen, der inden behandlingen i Skatterådet er sendt til Mats Magnussen, fordi han er spørger i sagen.

Indtil vi har set det, må vi understrege, at vi ikke kender dokumentationen for hans konklusioner.

Vi har hidtil udelukkende gengivet et enkelt citat fra artiklen i Radar, som ifølge dem stammer fra Skattestyrelsens afgørelse om Mats Magnussens sag.

Det er citatet om at ’der er mest, der taler for’ at det konkrete Wolt-bud, altså journalisten selv, er lønmodtager. Læs vores første artikel fra forrige mandag om den aktuelle polemik HER.

Som tidligere nævnt bad vi om et interview, som vi fik et ok til men så halvanden time senere afslag, da han skrev han, at han ikke havde tid til interview alligevel. Senere samme dag deltog han i P1 Orientering. Udtalelserne derfra bringer vi uddrag fra om et øjeblik.

Tirsdag tilbyder han at sende os afgørelsen, men efter nogle timer vendte han på en flad tallerken. Efter sagens behandling i Skatterådet blev udskudt, ville han ikke sende dokumentet, som det ellers var aftalt.

Han begrundede det med GDPR-hensyn, som jo må handle om personhenførbare data, der vedrører ham selv. Vi ved dog, at dokumentet er sendt til i hvert fald eet andet medie - nemlig en journalist hos DR.

Vi har fredag, altså efter denne artikel først blev publiceret (torsdag den 4.november om eftermiddagen) haft yderligere kontakt med Radar - denne gang med ansvarshavende chefredaktør Peter Christian Bech-Nielsen, der sammen med Mats Magnussen er stiftere af Radar. Og vi har endnu en gang bedt om en  begrundelse for, hvorfor Radar ikke vil give os adgang til den centrale dokumentation for deres historie.

Vi har pr mail stillet to spørgsmål, der undrer os:

-Hvorfor vil I ikke vil sende dokumentet til K-NEWS? (Altså Skattestyrelsens afgørelse i den sag hvor Wolt-bud Mats Magnussen er spørger).

og

-Hvorfor er GDPR et argument for ikke at sende det?

Til det har vi fredag fået følgende svar:

"Radar har valgt at dele dokumenterne fra Skattestyrelsen med DR, da et samarbejde med et stort medie er en god mulighed for at et nystartet medie som os. Vi vil gerne skabe kendskab til Radar. Vi har et lille forspring i dækningen af spørgsmålet om Wolt-kurerernes status ved at være i besiddelse af disse dokumenter. Men vi citerer selvfølgelig komplet loyalt og korrekt, når vi har videreformidlet Skattestyrelsens vurderinger. Der er ingen mystik forbundet med det."

GDPR-spørgsmålet har Peter Christian Bech-Nielsen ingen kommentarer til.

 Og jeg synes også, at i sidste ende er det en beslutning, der er op til politikerne at afgøre

Mats Magnussen i P1 Orientering

Samlet set ligger historien derfor nu sådan, at vi indtil videre må nøjes med de input, vi kan læse i Mats Magnussens artikler for Radar og tidlgere for 3F , samt det vi kan høre, ham fortælle, da han deltager i liveinterview på DR tirsdag eftermiddag i sidste uge.

Hvad siger hovedkilden om sin egen hovedhistorie

I P1’s Orientering får han blandt andet på et spørgsmål om, hvad målet er med, at han som Wolt-bud er gået til Skattestyrelsen, hvortil han svarer:

”Det her er jo et spørgsmål der interesserer rigtig mange mennesker ikke mindst fagbevægelse og politikere, og jeg tror også Wolt er interesserede i at finde ud af, hvad myndighederne om hvad der gælder for tusindvis af Wolt-bude”.

Værten spørger Mats Magnussen, om han med sit arbejde har et underliggende politisk motiv om at få stoppet den her slags virksomheder. Til det svarer han.

”Jeg tænker ikke der er et politisk motiv […] For mig at se handler det her om at finde ud af hvad der er op og ned i hele den her platformsøkonomi. Og der synes jeg det er ret spændende at dykke ned i det her med Wolt.”

På K-NEWS deler vi interessen for platformsøkonomien og ikke mindst de retlige gråzoner. Men det er svært ikke at høre de efterfølgende udtalelser i P1 som politiske. De kommer da P1-værten stiller spørgsmålet om, hvorfor han tror at Skatterådet har udskudt behandlingen af hans sag.

Til det svarer han:

”Jeg tænker, at der er gået storpolitik i den. Det virker lidt som om at man har fået kolde fødder inden man skulle tage den her afgørelse."

P1-værten spørger opfølgende, hvad han baserer det på.

”Det baserer jeg på oplysninger jeg har, fra personer tæt på den her afgørelse. Men som jeg ser det er det en enorm politisk beslutning. Og jeg synes også, at i sidste ende er det en beslutning, der er op til politikerne at afgøre hvordan, den her sag skal ende. Det må vel være en politiske beslutning i sidste ende og ikke en beslutning, der skal tages af en række embedsmænd.”

Efter den udlægning bliver Mats Magnussen spurgt, hvad han forventer, at Skatterådet kommer til at nå frem til, når de behandler hans sag, og hvad han mener, det kommer til at betyde.

Til det svarer han, at Wolt kommer til at tilbageholde kildeskat hos deres bude og at der er en ”større millionregning” som Wolt kan ”ende med at hænge på” på grund af bude, der ikke har betalt den skat, de skulle. Han henviser i radioudsendelsen til et svar i Folketingets Skatteudvalg om, at Wolt og andre virksomheder har efterladt 20 millioner i ubetalt skat, og ”det er dem, der står med ansvaret for den regning”.

Som sagt er der i takt med at de deleøkonomiske råd kom i juni, i takt med at deleøkonomi er blevet til platform, og i takt med udmeldinger om reformer, kommet øget fokus på området.
Og skulle man - afslutningsvis - være i tvivl om, hvordan den nuværende regering ser på det her, så kan man læne sig om ad minister Peter Hummelgaards udtalelser til Mandag Morgen:

- Der er mange danskere, der arbejder på denne måde. Det kan give god mening for rigtigt mange, og mange vil også gerne selv. Men det handler også om usikre indkomster, ingen eller ringe pensionsordninger, dårligere barselsvilkår, ingen ret til efteruddannelse, dårligere lønforhold og ringere dækning ved arbejdsskader

Og blot som en note: I denne udtalelse ikke et eneste ord om Skat. Men seks forhold, der alle relaterer sig til arbejdsforhold.

Wolt og Skattestyrelsen

Helt konkret er Wolt jo også en del af denne historie. Vi har spurgt dem, hvad de mener om historien hos Radar, samt hvad de mener om, at hovedpersonen i sagen hos Skattestyrelsen er journalisten selv.

Kommunikationsansvarlig hos Wolt, Mikkel Tofte Jørgensen har sendt følgende kommentar på baggrund af K-NEWS-artiklerne i sidste uge.

"Det er bekymrende, at vi ikke har haft nogen mulighed for at tjekke, om sagen stemmer overens med virkeligheden. Vi er bekendt med, at det er processens gang, men det virker uhensigtsmæssigt, at en afgørelse kan fremsiges, uden at Wolt har været hørt i en sag, der så entydigt omhandler Wolt"

K-NEWS spørger til, hvad Wolt ved om detaljerne i sagen, og hvad de vidste inden Mats Magnussen publicerede sin artikel.

”Jeg kan bekræfte, at jeg anmodede om at få forelagt dokumentationen, da Radar kontaktede mig for at få en kommentar. Den anmodning blev ikke imødekommet. Svaret fra mediet var, at det var af hensyn til GDPR”

Vi spørger afslutningsvis hvad Wolt og Mikkel Tofte Jørgensen tænker om historien.

”Jeg ønsker ikke at svare direkte på Radars behandling af og konklusion på sagen, da jeg netop ikke kender til sagens akter.”

Også Skattestyrelsen har K-NEWS stillet spørgsmål til. Hvorfor sagen blev udskudt, sådan at den ikke blev færdigbehandlet i tirsdags, har vi endnu ikke fået et svar på.

Om den konkrete historie siger de, at de som skattemyndighed må holde sig til deres udvidede tavshedspligt, og derfor ingen kommentarer kan give. Men overordnet har de udtalt til K-NEWS:

"Spørgsmålet om, hvilken status bude og andre tilknyttet forskellige arbejdsplatforme har, afhænger af en konkret vurdering baseret på bl.a. udformningen af deres kontrakter. Dette betyder, at Skattestyrelsen træffer konkrete og individuelle afgørelser på baggrund af de forhold og kontrakter, der i de konkrete sager gør sig gældende for den enkelte borger eller virksomhed.
Som en konsekvens af dette vil en afgørelse for en enkelt borger eller virksomhed ikke nødvendigvis være den samme, som Skattestyrelsen træffer over for andre borgere og virksomheder, idet forhold og kontrakters indhold kan variere fra sag til sag."

Og Skattestyrelsen afslutter deres svar med at pege på det, der vel kan udlægges som et tegn på foranderlighed i en branche i udvikling. 

"Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på, at kontrakter løbende kan ændres, og at sådanne ændringer også kan have betydning for de afgørelser, som Skattestyrelsen træffer.”