13. januar 2022 - Højesteret, whistleblower

Højesteret: Whistlebloweren fra Frederiksberg er ikke fritaget strafansvar


Højesteret har netop slået fast, at whistlebloweren fra Frederiksberg, der havde lækket dokumenter med personhenførbare oplysninger om 89 borgere til dagbladet Information, ikke er fritaget for straf i forhold til den nye whistleblower-lov, der trådte i kraft i 2021. Dermed stadfæster de landsrettens afgørelse.

Tekst: Rasmus Lehmann Hylleberg. Foto: Screendump af afgørelse + PR højesteret


Var det i offentlighedens interesse, da whistlebloweren fra Frederiksberg Kommune, i et forsøg på at fremhæve kommunens, i hendes øjne, ulovlige sagsbehandling på rehabiliteringsområdet, lækkede dokumenter om 89 borgere til dagbladet Information for at sætte fokus på problematikken?

Det afviser Højesteret, der i dag kl. 12 har stadfæstet landsrettens afgørelse og dermed tiltræder, at whistlebloweren har overtrådt sin tavshedspligt og altså handlet ulovligt jf. straffelovens §152 stk. 1 og §152 e, stk. 2 om videregivelse af oplysninger fra en tidligere offentligt ansat. 

Whistlebloweren og hendes advokat Mads Krøger Pramming havde ellers argumenteret for, at hun var beskyttet af den nye lov om beskyttelse af whistleblowere, som trådte i kraft tilbage i juni sidste år. Lovens §7 siger nemlig, at "en whistleblower, der opfylder beskyttelsesbetingelserne i §§ 5 og 6, anses ikke for at have tilsidesat en lovbestemt tavshedspligt og ifalder ikke nogen form for ansvar herfor, forudsat at whistlebloweren havde rimelig grund til at antage, at indberetningen eller offentliggørelsen af de pågældende oplysninger var nødvendig for at afsløre et forhold", som er omfattet af §1, der handler om "indberetninger, som i øvrigt vedrører alvorlige lovovertrædelser eller øvrige alvorlige forhold".

Højesteret argumenterer bl.a. for, at videregivelsen af de personlige oplysninger til journalisten ikke er den eneste måde, hvorpå kvinden kunne have sat fokus på problemerne med sagsbehandlingen i kommunen. På den baggrund slår Højesteret fast, at kvindens afdækning af  "sagsbehandling på rehabiliteringsområdet ikke var berettigede til den krænkelse, som hendes videregivelse af særdeles følsomme personoplysninger om 89 borgere til journalisten indebar."

Sagen er første egentlige prøvelse i relation til den nye lov om beskyttelse af whistleblowere, som har været behandlet i Højesteret. 

Del denne artikel

Skal vi holde dig opdateret?

Få besked om nye artikler og podcast direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig – og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak