15. december 2020 - Familieretshuset

"Hvis 60 % betegnes som en succes, så frygter jeg, når de når 100"


Social- og Indenrigsministeriet kalder foreløbigt Familieretshuset en succes og vurderer, "at det nuværende system hjælper børnene bedre gennem i en skilsmisse end det gamle system i Statsforvaltningen." Familieretsadvokat kalder udmelding bekymrende, da den nye institution i hendes optik slet ikke magter opgaven. 

Tekst: Rasmus Lehmann Hylleberg


Folketingets partier blev i sidste uge enige om at tilføre flere penge til det hårdt kritiserede Familieretshuset for at nedbringe sagsbunkerne. 

I en pressemeddelelse fra Social- og Indenrigsministeriet står der, at man derfor har valgt at pause implementeringen af den nye struktur på 60 %.

"På nuværende tidspunkt er 60 procent af reformen rullet ud. Det betyder, at selvom alle de forskellige elementer er indført, så er brugen af de forskellige elementer endnu ikke oppe på reformens endelige mål. Aftalen betyder, at Familieretshuset i den kommende periode kan bruge kræfterne på at afvikle sagspuklen frem for at fortsætte implementeringen," og:

"Selvom implementeringen nu bliver bremset på 60 pct., indtil ventetiderne er nedbragt, er vurderingen, at det nuværende system hjælper børnene bedre gennem i en skilsmisse end det gamle system i Statsforvaltningen."

Den vurdering giver advokat Nanna Elvius Bolund ikke meget for. Som advokat med speciale i familieret og tvangsfjernelser hos advokathuset Strauss & Garlik oplever hun en stigende efterspørgsel på juridisk hjælp fra forældre, der enten har hørt dårligt om processerne i Familieretshuset og gerne vil være på forkant, eller fra forældre, der allerede ligger i åben krig med deres partner. I hendes optik fejler Familieretshuset, og det er derfor problematisk, når man fra politisk side kommer med så rosenrød en udmelding.

”Ærligt, så forstår jeg simpelthen ikke, hvad den her udmelding betyder. Det jeg har drøftet med mine kollegaer er jo, at hvis 60 % anses som en succes, så er jeg da vildt bekymret, når de når 100 %. For det går jo bare ned af ad bakke lige nu. Vi har rigtig mange sager – enten dem, der har hørt dårlige historier, hvor vi er på fra starten, og så er der dem, der kommet i klemme i systemet, fordi de har prøvet selv. Vi oplever en stigende tendens til, at folk henvender sig til os", siger hun og henviser til, at ministeriet ikke har lagt noget som helst data offentligt tilgængeligt, der kan understøtte udmeldingen om, at det skulle være bedre for skilmissebørnene.

 

Ombudsmanden er på sagen

Allerede tilbage i juni opfordrede Nanna Elvius Bolund Folketingets Ombudsmand til at gå ind i sagen. Dengang lød begrundelsen:

”Vi oplever [...] hvordan Familieretshuset i mange tilfælde krænker borgernes rettigheder – også på helt basale punkter. Et punkt er blandt de almindelige midlertidige afgørelser, som […] behandles på en måde, så retten til at få en midlertidig afgørelse reelt bliver ikke-eksisterende”.

Nanna Elvius Bolund hæfter sig særligt ved, at man slet ikke formår at anerkende og rumme barnets tarv i sagsbehandlingen, hvor børnene tit lades alene. 

"Jeg kan ikke tro på, at børn, der står midt i en forældrekonflikt, er bedre stillet i det her system – der er jo ikke noget selvstændigt initiativ rettet mod dem. Jo, du har en kontaktperson, men det er et centralt nummer, man skal ringe til, og dér er der altså først svar, når en voksen har tid. Det er i mine øjne en ukontaktbar kontaktperson, og jeg har ikke hørt om børn, der har haft glæde af det," siger hun til K-News.

Hun ser udmeldingen fra Folketingets partier som udtryk for at dække over noget, som man godt ved ikke fungerer. For hun har flere eksempler på, at prioriteringen mellem milde og sværere sager slet ikke er på plads.

"Hvor er prioriteringen henne? Alle forældre synes jo, at deres sag er svær, ellers kontakter man jo ikke Familieretshuset. F.eks. har vi haft en om almindelige feriesamvær (der ikke haster), hvor vi sender ansøgning i august, er til møde i september og får afgørelse i oktober. Og så har vi en højkonfliktsag, der virkelig haster, hvor vi indgiver ansøgninger på samvær både midlertidigt og endeligt i januar. Der sker stort set intet – mødet i april aflyses under hensyn til covid-19. Vi har først været til møde i sagen slut november, og det er altså først herefter sagsbehandlingen opstarter. Så vi er gået i gang efter 11 måneder, hvor den anden sag var samme sted efter 1 måned. Og den sidstnævnte sag skal oversendes til retten, så inden vi når til domstolene, er der mindst gået 1½ år. Hvor er prioriteringen? Hvorfor kunne denne sag først indkaldes til møde så sent, når der dokumenteret har været ledige mødetider længe før", siger hun og fortsætter:

"Jeg ville ønske, at man havde kommet med et kvalificeret svar på, hvad 60 % betyder – det er at gøre hån på de forældre, der står midt i en konflikt. Man burde lave et knæfald i stedet for og erkende, at man ikke gør det godt nok. Der burde jo slet ikke være brug for advokater, når vi snakker Familieretshuset, der jo som offentlig forvaltningsmyndighed burde løfte opgaven ved deres vejledningspligt. Men det gør de ikke. Derfor kommer der et behov for advokater."

K-News har kontaktet Social- og Indenrigsministeriet for en kommentar til pressemeddelelsen, hvor vi gerne ville have deres svar på, hvad 60 %'s implementering betyder. I et skriftligt svar henviser ministeriet til selvsamme pressemeddelelse, der altså har begrundelsen: 

"På nuværende tidspunkt er 60 procent af reformen rullet ud. Det betyder, at selvom alle de forskellige elementer er indført, så er brugen af de forskellige elementer endnu ikke oppe på reformens endelige mål."

Del denne artikel

Hold dig opdateret

Få klar besked om nye artikler og podcasts direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig - og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak