Nima Zamani ligner ikke umiddelbart den typiske jurist, da jeg møder ham hos Radio 24syv, og han med sin mangefarvede blomstrede skjorte inviterer mig ind i et af lydstudierne. Han er to meter høj, 30 år gammel og bor i en lejlighed på Vesterbro. Han har rødder i Iran og er opvokset i Silkeborg. Og så er han lidt presset over, at han ikke har fået barberet sig og ordnet håret, inden han skal fotograferes.

Det er med rødder i hans juridiske ballast, at han som radiovært på 'Nattevagten' snakker med natteravne om juridiske dilemmaer på et folkeligt niveau, ligesom han i programmet 'Politiradio' fra producerstolen er stemmen i værtens øresnegl med paragraffer og domsafsigelser og sommetider også gæster studiet. Derudover er han klummeskribent hos Ekstrabladet og behandler #metoo-relaterede problematikker og heksejagt på de sociale medier. I sin fritid når hans provokerende udtalelser ud til hans 10.000 følgere på Facebook, og giver ham taletid i Debatten og Deadline.

Mediebranchen kom med et forsinket fly

Det var dog et tilfælde, at Nima fandt sin vej ind i mediebranchen. Han var lige kommet til København for at tage sin kandidat i jura, og han manglede et studiejob. Hans bedste ven var praktikant på Radio 24syv og opfordrede ham til at tage kontakt. Nima blev ansat til at håndtere knapperne i teknikken om natten. 

"Jeg har aldrig lavet noget med lyd, og det første halve år vidste jeg ikke, hvilken lyd der ville komme ud, når jeg trykkede på en knap. Jeg har lavet så mange tekniske fejl. Fem minutter inde i en udsendelse, får jeg at vide, vi ikke sender live. Der bliver jeg sat på pause i en måned".

Men han fik lov til at komme tilbage, og han mener selv, det er fordi, han er god på indholdet, og det der skal siges i øresneglen på værten, hovedsagligt fordi han er en god menneskekender.

Efter to år som tekniker på 'Nattevagten' kan en vært ikke nå hjem fra London. Nima ringer til chefen og spørger, om han skal overtage.

»Det går mega godt udover de første fem minutter, hvor jeg er ved at dø af nervøsitet«

Han bliver herefter fast vært på Nattevagten. Her tester han lytternes retsfølelse og opstiller juridiske dilemmaer. Flere lyttere henvender sig også for at få vejledning, hvor han henviser dem til en retshjælp. Og det er ikke kun på grund af de juridiske emner, at Nima er ret overbevist om, at tiden bag mikrofonen har rustet ham til livet som jurist. 

"Jeg har hørt om mange advokatfuldmægtige, der første gang de skal procedere i en straffesag står ude på lokummet og brækker sig pga. nerver. Jeg var også ved at brække mig første gang bag mikrofonen," siger Nima og tilføjer:

"Som forsvarer eller anklager ville jeg være et langt skridt foran sammenlignet med dem, der skal i retten for første gang. For jeg har stået overfor folketingspolitikere og lovgivere med flere 100.000 seere." 

Det er altid interessant med en, der er brun, som italesætter problemer

Jeg spørger Nima, hvorfor han selv tror, offentligheden er interesseret i ham.

"Det er jo svært at svare på uden at lyde selvfed," siger han grinende halvbeskedent.

Han forklarer, at han har en historie at fortælle. I starten kunne han trække på sin iranske baggrund og sine forældres flygtningebaggrund.

"Det er altid interessant med en, der er brun, som italesætter problemer. Medierne kan godt lide, når man kritiserer sine egne, hvilket er helt forkert, for du er ligeså meget en af mine egne som etnisk dansk, som en der er brun. Men den retorik er der tit i medierne." 

Efterfølgende var det med afsæt i hans juridiske erfaring, som han fik gennem sit studiejob i Gellerupparkens retshjælp og som socialarbejder i Nordvest. Han mener, han fik jobbet i Nordvest på grund af sine menneskelige kvaliteter, og at han kunne hjælpe kollegaerne hver gang, der opstod juridiske spørgsmål. Samtidig kunne han drage nytte af, at han taler flydende farsi. Det sidste stykke tid har hans optræden i medierne hovedsagligt været vinklet på hans speciale om uagtsomt voldtægt.

Det var også helt bevidst, at han valgte at skrive et speciale, der var relevant for nyhedsdækningen. Specialet betød, at han kunne vende tilbage til juraen i en mere traditionel forstand.

»Jeg var i Go'Morgen Danmark en måned efter mit speciale for at snakke om, hvorvidt Danmark skulle have samtykkelovgivning ligesom Sverige. Det var helt euforisk at komme ud bagefter, for det var på grund af mit håndværk. Ikke pga. hudfarve eller baggrund.«

Regler for samtykke og ideen om en reel samtykkelov er netop blevet fremsat af regeringen.

Man skal ikke råbe bare for at råbe

Jeg kan ikke lade være med at spørge Nima, om han er nervøs for, at hans offentlige figur kan ødelægge hans muligheder for at arbejde som jurist eller advokat.

Til det svarer han, at han ikke vil udelukke, at hans offentlige figur kan have lukket nogle døre, men det har samtidig givet ham et kæmpe netværk af folk inde for branchen. Han tror på, at det ikke er for sent, hvis han gør det snart, så han ikke kommer for langt væk fra juraen.

"Et advokatfirma som er så seriøse og ikke vil risikere shitstorme og med slipset helt oppe, vil nok holde fingrene fra mig."

Han fortryder ikke sit valg om at dele højt og bredt om sin juridiske erfaring, men det betyder ikke, at han synes, jurister generelt skal gøre det for en hver pris.

Jeg kan se fordelene ved at være anonym og dygtig. Hvis man bare dyrker det og skider på medierne, får du i stedet opmærksomheden, fordi du er pissedygtig. Man skal ikke bare råbe for at råbe

"Jeg kan se fordelene ved at være anonym og dygtig. Hvis man bare dyrker det og skider på medierne, får du i stedet opmærksomheden, fordi du er pissedygtig. Man skal ikke bare råbe for at råbe."

Men Nima selv har haft brug for at råbe lidt for at finde tilbage til det, han egentlig gerne vil.

"Jeg var træt af jura, så mediebranchen blev spændende for mig. Men jeg opdagede, at jeg faktisk kunne skrive et speciale om jura, som gav mening i medierne, og det gav mig interessen for jura tilbage." 

Radiovært, advokat, folketingspolitiker

Han er så småt begyndt at søge job som fuldtidsjurist, men har endnu ikke sat alt ind på det. Indtil videre er der dog ikke noget, der indikerer, at hans år i rampelyset skulle være et problem.

Nima vil gerne beskæftige sig med strafferet og være anklager eller forsvarer og lægge sin offentlige person helt væk. Ellers vil han være hos en tænketank, hvor jobbet er at være den vidende jurist, medierne bruger, når der bliver vedtaget noget, der er på grænsen, som skal debatteres.

"Jeg har fundet ud af, jeg er god til at formulere jura til offentligheden, også i debat med lovgivere. Sådan skal jeg også stå i retten og procedere i strafferetlige sager," konstaterer Nima og fortsætter:

"Især om det, jeg er specialiseret i, som er seksualforbrydelser. Der har jeg det princip, at dem, der begår den slags forbrydelser, også skal have en advokat, i hvert fald hvis man tror på en retsstat. Det skal munde ud i, at jeg bliver den der - hvad er det man siger - bygger land med lov?" spørger Nima og griner lidt.

Selvom Nima har en klar plan om at arbejde med jura de næste mange år, vil han om 10 års tid, når han runder de 40 år, være folketingspolitiker.

"Taget i betragtning, hvor vigtigt det er at være lovgiver, og være dem der laver de love, dommeren dømmer efter, kan jeg nævne de første 10 i folketinget, jeg vil begå mig fagligt bedre end ved at have forstand på, hvordan en lov rent faktisk vil fungere, og så ved jeg, hvordan jeg skal håndtere journalisterne."