27. oktober 2020 - Retssikkerhed

I den nye influencerbølge er børn fanget i et juridisk ingenmandsland


Børn som influencere er ikke beskyttet direkte i lovgivningen, da grænserne for deres arbejde er flydende. Samtidig mangler der organisationer, der sørger for at sikre de juridiske rammer for børnene online, og det er et retssikkerhedsmæssigt problem, mener jurist. Psykolog kalder det 'ødelæggende' for børn at være influencere.

Tekst: Rasmus Lehmann Hylleberg og Viktoria Winge


Superstjernen Cardi B er med sine 77,2 mio. følgere en af Instagrams helt store trækplastre. Men det er hendes datter faktisk også. Kulture Kiari har på bare en lille måned fået mere end 1,1 mio. følgere på Instagram. 

Og nå ja - Kulture Kiari er to år gammel.

Den lille pige administrerer selvfølgelig ikke selv sin side på Instagram - det gør Cardi B selv. Men den unge Kulture skriver sig ikke desto mindre ind i en trend, hvor flere og flere børn bliver superstjerner både lokalt og internationalt via bl.a. Instagram, TikTok og YouTube. 

Umiddelbart kan det måske virke harmløst - børn lægger sjove videoer op på YouTube, danser sammen på TikTok og lægger billeder på Instagram. Men der følger ikke desto mindre en hel del juridiske gråzoner med, når børn bliver influencere på sociale medier. 

 

Lønmodtager eller selvstændig?

For at udpensle gråzonerne er det dog i første omgang nærliggende at kigge nærmere på, hvordan man anskuer influencere som arbejdsstyrke.

Cand.jur. og ph.d.-studerende Lukas Callesen peger på, at børn jo som bekendt er umyndige, og at det som udgangspunkt er forældrene, der dermed handler på vegne af børnene, da de ikke evner at overskue konsekvenser ved det retlige råderum.

"Dette medfører, at den mindreårige på egen hånd hverken kan indgå i et arbejdstagerforhold eller udøve selvstændig virksomhed på trods af, at denne måtte være fuldt ud kvalificeret hertil", skriver Lukas Callesen i en artikel til Tidskrift for Familie- og Arveret 2020:181.

Dog kan forældrene tillade børn at drive selvstændig virksomhed, hvis de får en tilladelse fra Familieretshuset. Ifølge værgemålslovens § 42 står der, at "værgen for en umyndig, der er fyldt 15 år, kan med Familieretshusets godkendelse tillade, at denne på egen hånd udøver næring eller anden virksomhed."

Hos Dansk Journalistforbunds søsterorganisation Danske Bloggere peger formand Lisbeth Kiel da også på, at man i forbundets optik anser influencere som værende selvstændige og altså ikke lønmodtagere. Hun peger på, at det er bekymrende, at der i Danmark ikke er en organisation, der beskytter børnenes arbejdsforhold som influencere.

”Børn har jo ikke nogen retsstilling som influencere, og det er et kæmpe problem. Hos DJ repræsenterer vi jo ikke børn, da vi er en del af fagforeningen, men børneinfluencere har ingen foreninger eller organer, som støtter og hjælper dem i det her, og det er problematisk. Vi ser influencere som selvstændige i vores optik, men det er bekymrende, at der ikke er noget tilsyn med børn som influencere i forhold til arbejdstid og arbejdsforhold", siger hun til K-News.

Børn er altså selvstændige erhvervsdrivende, når de tjener penge som selvstændige. Men ligesom Lisbeth Kiel påpeger, så er børnenes retstilstand ikke sikret juridisk. 

"For så vidt angår de mindreåriges erhvervsmuligheder, er retsstillingen i relation til disse former for beskæftigelse endnu ikke afklaret og ses ikke behandlet i den juridiske teori eller praksis", skriver Lukas Callesen i TFA-artiklen.

 

Under eller over 15 år?

Hvis man skal have en godkendelse til at drive selvstændig virksomhed, skal man altså være fyldt 15 år, og forældrene eller værgen skal søge om en sådan godkendelse hos Familieretshuset.

Gråzonerne om børns retsstilling bliver dog endnu mere mudrede, når vi kigger på de børn, der endnu ikke er fyldt 15 år. For som med Cardi B's datter Kulture på to år og også danske YouTubere som f.eks. Naja Münster på 11 år og Viola Agnete Glob på seks år lægges der eksplicit op til virksomhedsforespørgsler på samarbejde via deres kanaler på både Instagram og YouTube. I Danmark er det dog ikke lovligt for børn under 15 at arbejde som influencere, hvis der er betaling involveret, siger Lukas Callesen.

”Det er som udgangspunkt helt udelukket at få lov til at drive selvstændig virksomhed, hvis du er under 15. Der er ikke hjemmel til det i værgemålsloven.”

For selvom der for mange børn ikke følger en direkte økonomisk transaktion sted, så kan betalingen ske på mange andre måder, påpeger Lisbeth Kiel. Hun finder det dybt problematisk, at børnene bliver brugt som reklamesøjler gennem egne kanaler på YouTube og Instagram - hvor man i øvrigt begge steder skal være 13 år for at oprette en profil.

"Med jobbet som influencer følger jo et konstant behov for at være til rådighed, og det lægger et stort pres på børnene. Derudover er der jo hele problematikken med løn, for jeg tror det er de færreste børn, som får penge, men så får de måske billetter til Lalandia eller gratis legetøj. Og det er jo også løn. Forudsætningerne for disse foræringer er dog, at der følger et krav med fra agenter om, at de her børn så reklamerer for de her brands på den ene eller anden måde, og der kan børnene hurtigt blive fanget i et problematisk forhold med agenter", siger hun til K-News.

Hos Familieretshuset, der som bekendt skal give tilladelserne til børnene, afsluttede man i 2019 93 sager med anmodninger om at få tilladelse til at drive selvstændig virksomhed for 15-18 årige. Af de 93 sager godkendte man 37. Men hos Familieretshuset får man slet ikke anmodninger om selvstændig virksomhed fra børn under 15 og slet ikke influencere.

"Vi får ikke anmodninger ind fra børn under 15. Det vi godkender er jo værgens anmodning. Man kan slet ikke opnå godkendelse, hvis man er under 15 år", siger kontorchef i adoptions- og værgemålskontoret hos Familieretshuset i Aabenraa Rie Tolstrup Sørensen. Hun forholder sig dermed heller ikke til, om det er godt eller skidt, når mindreårige under 15 år driver selvstændig virksomhed som influencere.

"Vi er jo en myndighed, der behandler ansøgninger ud fra det skrevne bogstav i loven, så vi har ikke en holdning til, om man må eller ikke må. "

 

Forretningsmodellen

For at opsummere - influencere betragtes som værende selvstændige erhvervsdrivende. Man kan dog ikke få godkendelse på en ansøgning om selvstændig virksomhed hos Familieretshuset, hvis man er under 15. Ligesom det ikke er lovligt overhovedet at være selvstændig erhvervsdrivende, hvis man er under 15 år. Og aldersgrænsen for at have en profil på de sociale medier er for det meste 13 år.

Der er dog andre måder, hvorpå man kan omgå de retningslinjer, som er udstukket fra de sociale mediers side. Hos Naja Münster, der er en af Danmarks største børneinfluencere med 213.000 subscribers og mere end 100 mio. visninger, er hele familien på YouTube. Naja, der fik sin egen profil som seksårig, administreres af storebroren Morten Münster, der var en af Danmarks første YouTubere, og moren Hanne. For moren er det helt essentielt, at familien er inde over de valg, der tages omkring kanalen.

"Det er os voksne, der styrer kanalerne, og det er os, der redigerer indholdet og lægger indholdet ud. Det er også mig, der styrer hendes Instagram", fortæller hun K-News. 

Med sine mange følgere følger der også en hel del virksomhedsforespørgsler om mulige kommercielle samarbejder for den 11-årige Naja. Det drejer sig både om fysiske produkter og honorarer.

"Det er jo ofte virksomheder, der vil reklamere for produkter. Så får Naja et stykke legetøj, som hun så skal reklamere for. Der følger jo honorarer med, det er jo ligesom med reklamer på tv. Det glemmer den ældre generation lidt. Du ser jo også et barn i reklamer på tv, og de får jo også penge for det", siger Hanne Münster.

Men hvordan forvaltes pengene, når Naja jo ikke må tjene penge som selvstændig erhvervsdrivende? Ifølge Jacob Gallaus, der er country manager hos bureauet Splayone, som repræsenterer Naja, så er det familien, altså mor, far og muligvis også Morten, der administrerer pengene. 

Han anerkender, at der er gråzoner i arbejdet med influencere, der er så unge, som Naja er.

"Det var faktisk lidt specielt i starten, da vi følte, at Naja var for ung til, at vi indtog den her management-rolle ud fra et etisk og moralsk udgangspunkt, og den lagde vi faktisk over til hendes forældre. Det kan godt være, det er Morten, der er ejer af kanalen, men vi er jo opmærksomme på, at det er Naja, der laver indholdet. Derfor synes vi også, at man i så ung en alder har svært ved helt at forstå, hvad der foregår, og hvad der er rigtigt og forkert," siger han til K-News, og uddyber:

"Man skal være ekstremt påpasselig i de her juridiske gråzoner, og det mener jeg også, vi er. For det er jo en svær balance, når man skal være 13 for at have en kanal, men 15 for at have sin egen virksomhed."

 

Det bør medføre en indberetning

Én ting er de juridiske gråzoner, men hvad med de mere menneskelige aspekter?

Morten Fenger, der er ph.d. i psykologi og klinisk psykolog, er ikke et sekund i tvivl om de problemer, børneinfluencere står overfor.

Hans liste over skadelige virkninger ved børns brug af sociale medier er nærmest uden ende: Ikke nok med, at det ændrer hjernens beløningssystem, så svækker det også den sansemotoriske udvikling og integration af hjernens neurale netværk og det svækker motionel selvregulering, og selvberoenhed samt koncentrationsevne og hukommelse.

Morten Fenger sammenligner skaden af brug af sociale medier med skaden af cigaretter:

”Mekanismen er den samme. Man søger noget, som giver lindring, og aktiverer noget, der påvirker beløningssystemet, men virkningen af det er på kort sigt giftig og på langt sigt dødbringende.”

Ligesom man ikke skal udsætte sit barn for røg under graviditeten eller rygning på børneværelset, skal man ikke udsætte sit barn for sociale medier:

”Jo tidligere der sker en påvirkning af hjernen, des mere katastrofal virkning har det. Sociale medier er en mellemvare, hvor børn og unge tror, de selv styrer tingene, og derfor er de så ivrige med at være deltagende for at skabe sig en identitet, men det er ikke dem selv eller deres beskyttende forældre, som styrer tingene, men industrien og de anvendte algoritmer.”

Den betragtning er Hanne Münster dog ikke enig i. Hun mener derimod, at det er helt afgørende, at både forældre og børn på de sociale medier forholder sig til de sociale platforme i stedet for at skærme sig fra dem.

"Jeg tænker, det handler om at følge med tiden, for vi kan ikke bremse de sociale medier lige meget, hvor meget eksperterne råber højt. Der ligger jo en generel opdragelse i forhold til sociale medier, som vi er nødt til at omfavne i stedet for at negligere dem", siger hun til K-News.

Morten Fenger hæfter sig også ved smuthullet ved, at man kan få andre til at administrere en social medieprofil, selvom man er 13 år. I hans optik danner det mulighed for, at blandt andet kendisbørn som Kulture Kiari og børneinfluencere som Naja Münster kan være online for hele verden.

”Det svarer til at legalisere, at børn på 12 år kan gå ned og købe alkohol, hvis forældrene sender en seddel med. Når noget fagpersonale siger, at det er skadeligt for et barn, så skal de ikke gøre det. Man ved det med sex, man ved det med alkohol, og man ved det med rygning.”

Han påpeger, at det fundamentale for barnet kun handler om forældrenes omsorg og beskyttelse.

”De skal slet ikke være på de sociale medier. Barnet har ikke brug for det der. Barnet har kun brug for morens nærhed og kontakt. De bliver faktisk stressede af det andet, men det er forældrenes behov. Sat helt på spidsen - hvis jeg var kommune, ville jeg overveje en forældreevneundersøgelse af barnets forældre."

Del denne artikel

Hold dig opdateret

Tilmeld dig K-News nyhedsmail og få information om nye podcasts, portrætter, videoer og meget mere.

Tilmeld nyhedsmail