Foto: Shutterstock

Mens diskussionerne om fake news har kørt for fuld blus de sidste år, så har en anden form for 'falske sandheder' sneget sig under radaren. Fake Science er blevet en forretningsmodel for de såkaldte 'predatory journals', hvor også juridiske professorer står for skud.

"Formålet med denne artikel er at undersøge, om vi kan få et tidsskrift, der kalder sig selv videnskabeligt, til at acceptere et paper som dette?"

Sådan skrev forskerne Charlotte Wien og Asger Væring Larsen ifølge Weekendavisen i deres problemformulering, da de forsøgte at udgive en forskningsartikel i tidsskriftet Universal Journal of Electrical and Electronic Engineering. Målet med udgivelsen var simpel: at se hvor nemt det egentlig er at udgive forskningsartikler, der ikke indeholder anden substans end volapyk i de såkaldte predatory journals.

For det er efterhånden blevet en velkendt problematik. Tilbage i juli 2018 kunne fagbladet Ingeniøren fortælle, hvordan det indiskbaserede onlinetidsskrift Omics samlet har publiceret over 1 million videnskabelige artikler. Ofte uden peer-review eller nogle gange også uden at forskeren ved det.

Forretningsmodellen bag de omtalte predatory journals er simpel - enten udgiver og tjener de penge på videnskabelige artikler, som forskere har publiceret andre steder. Eller også udgiver de artikler mod betaling fra forskerne selv. I det tilfælde sker det al for ofte, at den videnskabelige peer-review af artiklerne helt udelades. Og det er derfor, at Charlotte Wien og Asger Væring Larsen kunne udgive deres artikel i det førnævnte tidsskrift, og det endda med rosende ord fra fagfællebedømmeren fra tidskriftet, der ifølge Weekendavisen beskrev artiklen som et markant bidrag til forskningsverdenen.

Predatory Journals, eller rovdyrstidsskrifter, er betegnelsen for tidsskrifter, der tjener penge på at udgive forskeres artikler uden videnskabelige peer-review. Virksomhederne bag er ofte placerede i Asien, og forretningsmodellen appellere tit til de forskningsdiscipliner, hvor presset for hyppige udgivelser er højt.

Den juridiske verden er også et mål

Mens eksemplerne er mange i den naturvidenskabelige verden, så er det også et emne, der berører den juridiske verden. Her er tidsskrifter og videnskabelige artikler en vigtig del af advokater og juristers arbejde, både i den akademiske og i den praktiserende verden.

Københavns Universitet har Thomas Gammeltoft-Hansen, der til dagligt arbejder som professor med særlige opgaver i migration- og flygtningeret, flere gange oplevet at blive kontaktet af de pseudo-videnskabelige tidsskrifter.

"Det har jeg oplevet af flere omgange, og alene inden for det sidste halve år har jeg fået en god håndfuld. Ofte er det mails, hvor de refererer til artikler, jeg fornyligt har udgivet, og ofte er det tydeligt at se, at det er automatiseret tekst," siger han til K-News.

Også Jakob Wested, der er postdoc ved CeBiL-centeret på det juridiske fakultet, har flere gange oplevet at blive kontaktet.

"Man får jævnligt mails fra steder, som udgiver sig for at være tidsskrifter. For mig, så virker de fleste meget uskyldige. Nogle af dem tilbyder publicering mod betaling, men det tror jeg ikke er så stort et poroblem i den juridiske verden, men derimod i den naturvidenskabelige verden, hvor der er meget pres på at publicere rigtig meget", siger han.

Hvis vi forstiller os en situtation, hvor de her artikler inddrages i en retssag, så kan det klart være et stort problem.

Begge mener de, at de som forskere er klædt godt på til at skelne mellem, hvad der er rigtigt og forkert. Udfordringen bliver, hvis videnskabelige artikler uden peer-review bliver brugt som reference i retssager.

"Hvis vi forstiller os en situtation, hvor de her artikler inddrages i en retssag, så kan det klart være et stort problem. I Danmark hiver man dog sjældent artikler ind i retssager, men derimod en forsker som et ekspertvidne, så det bliver forskerens etik og moralske kompas. Og det er jo en glimrende sikring af retssikkerheden," siger Jakob Wested.

Videnskabelige juridiske tidsskrifter i dansk sammenhæng tæller bl.a. Juristen og Ugeskrift for Retsvæsen. Hos sidstnævnte foregår udvælgelsen af artikler i en fagredaktion bestående af juraprofessor Mads Bryde Andersen, samt landsdommer Niels Fenger og Højesteretsadvokat Eigil Lego Andersen, som går alle indsendte videnskabelige artikler igennem. Og mens behandlingstiden i denne sammenhæng tager under en måned, så kan den være rigtig lang andre steder i det akademiske miljø.

"En af de store udfordringer, jeg ser, er de gnidninger mellem forventningerne til, at vi som forskere publicerer artikler og så tilgængeligheden og adgangen til publikationerne. Og det kan derfor gøre det tillokkende for forskere at publicere andre steder," siger Thomas Gammeltoft-Hansen. Han henviser til, at den tidligere regering fastlagde en målsætning om, at alle videnskabelige tidsskrifter skal gøres frit tilgængelige, open access, i 2025. For mens målsætning er fin, så kan metoden være problematisk.

"Omstillingen til at man forsøger at lave nye open access-tidsskrifter, kan nogle gange gøre det svært at skelne mellem hvad der er sandt og falsk. Jeg kan sagtens se, at der er kollegaer, der er bekymrede for at et statsligt krav er den forkerte måde at opnå målsætningen på. Omvendt kan måden at gøre det på i dag betyde, at adgangen til videnskaben er skæv, fordi der flere steder i verden ikke er penge til at tilgå det videnskabelige arbejde."

Peer-review indikerer den proces, der i videnskabelige tidsskrifter kvalificerer den forskningsmæssige kvalitet. Ved en peer-review sidder der typisk en eller flere fagfællebedømmere, som giver konstruktiv feedback og efterkritik på de indsendte artikler.

Del

Jagten på sandheden


Hold dig opdateret

Tilmeld dig K-News nyhedsmail og få information om nye podcasts, portrætter, videoer og meget mere.

Nyhedsmail. Ja tak

Seneste nyheder