16. august 2022 - Voldgift

"Jeg har aldrig set en sag udvikle sig på baggrund af rygter, der bliver så selvstimulerende"


Sagen skulle aldrig have været for retten, mener advokat Pernille Backhausen, der repræsenterede den tidligere kommunaldirektør i Fredericia Annemarie Schou Zacho-Broe i en sag om påstået inhabilitet. Hun fortæller om, hvorfor det var svært ikke at blive personligt involveret i en sag, hvor rygter overskygger sandheder, og sexisme fortsat lever.

Tekst: Joachim Ploug Hansen


Billede: Pressefoto

 

Pernille Backhausen har aldrig oplevet noget lignende som advokat.

Annemarie Schou Zacho-Broe var blevet Danmarks yngste kommunaldirektør, en embedsmand i toppen af sit felt, der havde nydt forfremmelser på forfremmelser uden en plet at sætte på CV’et. Pludselig måtte hun se sin karriere bremset på baggrund af rygter. Rygter, som senere ikke kunne bevises i en advokatundersøgelse, af statsadvokaten og nu i en faglig voldgift.

”Jeg kan med sikkerhed sige, at jeg aldrig har oplevet en sag udvikle sig på baggrund af rygter, der bliver så selvstimulerende. Jeg oplevede, at det på et tidspunkt næsten var ligegyldigt, hvad der var fakta, og hvad dem, der er i kernen af sagen, selv sagde om det,” fortæller Pernille Backhausen, der er partner i SIRIUS advokater, og som repræsenterede den tidligere kommunaldirektør i Fredericia for Djøf.

Sagaen startede, da eks-borgmester Jacob Bjerregaard (S) købte en eftertragtet byggegrund ud mod Lillebælt, hvilket ikke stemte overens med reglerne i Fredericia Kommunes udbudsbekendtgørelse. Senere florerede historier i medierne om et forhold mellem de to magthavere, og Fredericia Kommune politianmeldte Annemarie Schou Zacho-Broe for mistanke om inhabilitet. I marts 2021 blev hun bortvist uden løn.

Med frikendelsen i den faglige voldgift skal kommunen dog nu betale 18 måneders løn til Annemarie Schou Zacho-Broe, som hun ifølge sin kontrakt havde ret til. Beløbet svarer til cirka 3 millioner kroner.

 

En principiel sag

Pernille Backhausen plejer ikke at fejre sine sejre på LinkedIn. Hun er heller ikke en advokat, der procederer i pressen. Alligevel gjorde hun begge dele denne gang, da hun i forbindelse med bortvisningen tonede frem på tv-skærmene og fortalte, ”at en bortvisning var uden grundlag”, og at Djøf vil lægge sag an mod Fredericia Kommune på vegne af kommunaldirektøren.

Og efter afgørelsen i den faglige voldgift skrev hun på LinkedIn:

”Det er altid en stor glæde at være med til at vinde en sag, men jeg mindes ikke tidligere at have skrevet om det. Denne sag fortjener dog omtalen. Jeg har været utrolig tæt på fra sagens allerførste spæde begyndelse, og den har hele vejen igennem forekommet mig at være i særegen grad urimelig.”

Da Pernille Backhausen fandt ud af, at hun havde vundet sagen, blev hun først lettet og glad. Og så blev hun vred. For hun synes aldrig, at sagen skulle have været endt her.

”Hvis der er noget, erfaring har lært mig, så er det, at alting har mange nuancer. I denne her sag synes jeg bare ikke, at der var mange nuancer, der berettigede til, at vi skulle ende her,” siger Pernille Backhausen fortsætter:

”Det har været voldsomt at læse politirapporter og høre folks udokumenterede fornemmelser af, hvad der foregik mellem de to. Derfor er denne sag principiel for ikke bare topembedsmænd men alle offentligt ansatte, for hvad er det, der kan ramme én, når rygter kan løbe så stærkt, og der ageres på fornemmelser?”

 

Svært, ikke at blive personligt involveret

Tidligt i forløbet lagde Pernille Backhausen meget arbejde i at prøve at få sagen stoppet. Da advokatundersøgelsen gik i gang, spurgte hun ind til, om kommunen havde etableret et kommissorium for den påståede mulige inhabilitet. Det havde kommunen ikke, men alligevel blev dette punkt en del af undersøgelsen.

Senere, da Fredericia Kommune suspenderede hende, påpegede Pernille Backhausen en manglende begrundelse, som er lovpligtig, når myndigheder afgør sager efter forvaltningsloven, hvor borgeren ikke får medhold. Kommunen mente dog ikke, at det var en forvaltningsretlig afgørelse, indtil de så valgte at partshøre over bortvisningen.

”I alle de der steps var jeg selvfølgelig meget på. For mig er en advokat en ’knight in shining armor’ for dem, der er ude i problemer. Og en ’knight in shining armor’ er ikke nødvendigvis en, der er omsorgsfuld eller passioneret. Det er sådan set også at være helt kølig og have et overblik. Så hvis du spørger mig, hvad, jeg synes, er professionelt, så er det at lade vær med at blive personligt involveret. Men det var svært med denne her sag,” siger hun.

Både fordi, hun syntes, det var helt urimeligt, at en pletfri topembedsmand kan være udsat for noget, som alle vælger at tro på i så lang tid, indtil Annemarie Schou Zacho-Broe fik ret. Og så havde sagen også en snert af underliggende sexisme ifølge Pernille Backhausen.

”Ingen har under hele denne sag kritiseret Annemarie Schou Zacho-Broes kompetencer eller dygtighed. Jeg er ret sikker på, at hvis der havde været en mandlig kommunaldirektør og en kvindelig borgmester, så havde der ikke været en historie.”

For Pernille Backhausen var sagen en erkendelse af, at selvom vi i Danmark er nået langt med ligestilling, så tager tingene tid.

”Nogle gange får jeg lysten til, at verden var en lille smule anderledes. Jeg har to døtre, og jeg har ikke lysten til, at de skal sidde til en ansættelsessamtale og tænke over, om de nu bliver bedømt på deres kompetencer, eller hvordan verden vil tænke om deres relation til en mandlig chef,” siger Pernille Backhausen.

Hun understreger, at man skal passe på med at overgøre, at denne sag handler om sexisme, men samtidig skal man også kigge på, hvorfor den nåede så langt.

”Når noget sker, som ingen har været tjent med – hverken Annemarie, eks-borgmesteren, byrådet og borgerne i Fredericia Kommune har været tjent med det her – så synes jeg, at man skylder alle at reflektere over, hvordan det kunne være undgået, og hvad er det for nogle mekanismer, der gør, at det gik, som det gik,” siger hun fortsætter:

”Jeg sidder ofte i sager, hvor det er ærgerligt, at sagen skal køre, men samtidig er det godt, vi har et domstolssystem, som sætter to streger under noget, så vi kan komme videre. Der er sager, der skal prøves. Det skulle den her bare aldrig. Og der skulle aldrig have været en bortvisning, og der skulle aldrig have været en politianmeldelse.”

Djøf og Pernille Backhausen søgte også en godtgørelse på 100.000 kroner for tort. Kommunen ville dog ikke have, at æreskrænkelsen blev taget stilling til af voldgiftsretten, så derfor har de stævnet kommunen for pengene. Sagen har været sat i bero indtil voldgiftsrettens afgørelse, og den bliver sat i gang nu, medmindre der bliver indgået forlig.

Del denne artikel

Skal vi holde dig opdateret?

Få besked om nye artikler og podcast direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig – og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak