Tekst: Viktoria Egebak Winge og Dan Poulsen



03. juli 2020 - RETSMÆGLING

”Jeg vil gerne svare ved ikke at svare”


Som et alternativ til retssager har retsmægling været en mulighed i Danmark siden 2008. Det udføres af et retsmæglerkorps bestående af advokater og dommere. Gitte Løvgren Larsen er en af dem, der sammen med sin daglige kollega Benjamin Lundström, er blevet genvalgt til at fortsætte i jobbet som retsmægler i Østre Landsretskreds. 

På vegne af de to mediatoradvokater fortæller hun, hvad et dusin år på posten har lært dem. Herunder hvad der har overrasket hende mest.


 

Gitte Løvgren Larsen, der til daglig sidder med sin nære mediatorkollega Benjamin Lundström (se foto sidst i artiklen) hos Sirius Advokater, fik allerede lang tid, inden retsmægling kom til Danmark, øjnene op for alternative "dispute resolutions".

”Jeg har arbejdet i udlandet i en periode – herunder i USA – og der fik jeg blod på tanden i forhold til, at de brugte mediationer aktivt i deres virke som advokater, og det synes jeg kunne noget. Hele min karriere har jeg siddet og været med til forberedelse og gennemførelsen af retssager. Jeg har haft med klienter at gøre, der som sagsøgere jo tit er overrasket over, hvor stort et arbejde det er at føre en retssag, og hvor historisk det er. Altså, hvor bagudskuende det er i forhold til det, der kunne være fremadskuende. Nemlig, hvordan kommer vi videre, og hvordan får vi en løsning,” fortæller hun.

Tilbage i Danmark fulgte hun tæt forsøgsordningen med retsmægling frem til indførelsen af retsmægling i retsplejeloven i 2008. For Gitte Løvgren Larsen var retsmægling i dansk ret en mulighed for at få en bredere vifte ud af den mediation, som hun dengang allerede arbejdede med.

 

Færre retsmæglere de næste fire år

I år, 2020, er der ansat – eller antaget som det korrekt hedder på Domstolsstyrelsens hjemmeside – 53 advokatretsmæglere, efter styrelsen havde modtaget i alt 110 ansøgninger. Det er en stigning i ansøgere i forhold til sidste gang, hvervet blev slået op. Og det på trods af, at behovet er dalet. Antallet af mæglere skal matche antallet af sager og statistikken for, hvor mange civile retssager ved byretterne, der henvises til retsmægling, er ’desværre nedadgående’, skriver Domstolsstyrelsen.

Statistikken viser, at i alt 1.146 retssager ved byretterne blev henvist til retsmægling i 2016, mens tallet var 571 i 2019.  ’Statistikken tilsiger dermed, at der bør antages et færre antal advokatretsmæglere i 2020 end ved sidste antagelsesrunde i 2016, hvor der blev antaget i alt 59 advokatretsmæglere’, forklarer Domstolsstyrelsen.

En retssag kan som alternativ til domstolen løses ved retsmægling, hvis det vurderes af retten og af dem, der repræsenterer sagens parter. Hvor mediationen sker inden retssagen, er retsmæglingen først mulig, når der er indstiftet en retssag. I stedet for en retssal med en dommer for enden kan parterne ved retsmægling blive placeret ved et bord med Gitte Løvgren Larsen, Benjamin Lundström eller en af i alt 53 valgte retsmæglere fra september 2020 i midten. Når en dommer afgør en sag, er det på baggrund af juridiske argumenter, hvorimod der ved retsmægling er er en neutral facilitator, der styrer en dialog omkring parternes interesser.

Gitte Løvgren Larsen forklarer, hvordan det skaber mulighed for hurtigere og billigere løsninger, så parterne kan komme videre. Ifølge hende kan man få nogle mere varige løsninger ved at tage noget af fokusset væk fra faktum og juridiske argumenter, men i stedet søge en løsning, som begge parter ”kan leve med”.

”Vi kan facilitere en styret samtaleproces mellem to parter, der er i konflikt, og på den måde få deres bagvedliggende behov og interesser til at komme i fokus snarere end deres krav og deres positioner.”

 

Enige om at være uenige

Når K-news spørger, hvad der er det afgørende for, at en part i en konflikt siger ja til at indgå i retsmæglingen, og først og fremmest når frem til et resultat, får vi et – lad os kalde det – omfangsrigt og vævende svar for Gitte Løvgren Larsen. For til spørgsmålet starter Gitte Løvgren Larsen sit svar med ordene: ”Jeg vil gerne svare ved ikke at svare”.

Herefter taler hun i en lind strøm af ord, der nærmer sig 5 minutters varighed.

Når Gitte Løvgren Larsen har talt færdig, stopper hun op og holder en lang pause. Den genvalgte retsmægler trækker vejret dybt og spørger så: ”Var det svar på dit spørgsmål?”

Til hverdag hjælper Gitte Løvgren Larsen mange mennesker med at finde løsninger. Man kan fristes til at kalde det svar på spørgsmål. I denne sammenhæng tillader K-news sig at sammenkoge de mange ord Gitte Løvgren Larsen svarede på spørgsmålet: Hvad er afgørende for, at en part siger ja og når et resultat?

Sammenkog: Behovene, der ligger bag konflikten, mere end selve konflikten, er i fokus. I retsmæglingssituationen er der ikke nogen, der fortolker på, hvad der er sket i en situation. Det er parterne, der fører ordet. I rollen som retsmægler indtager man, ifølge Gitte Løvgren Larsen, en mere tilbagetrukken rolle end i den klassiske rolle som advokat i en retssag. Efter mange år i rollen som retsmægler og advokat konstaterer hun, at de fleste sager ofte beror på misforståelser, som man ellers ikke får frem i lyset, fordi man opgiver at tale sammen.

 

Artiklen fortsætter efter dette udsnit fra retsplejelovens kapitel om retsmægling.

retsmægling-lov-artikel

Sammenkog slut. Og Gitte Løvgren Larsen uddyber.

”Det er jo det, der tit sker i konflikter. Det kan være, du kender det derhjemme i privaten. Man opgiver samtale, og så skaber man fjendebilleder om hinanden.”

Med retsmægling kan fjendebilledet blive til noget andet: ”Det kan godt være, vi er enige om at være uenige om, hvad der egentlig skete, men vi vil gerne have det her til at gå væk.”

Men selvom en skarp retsmægler søger løsninger, er Gitte Løvgren Larsen ikke bange for konflikten:

”Der er jo nogen, der lidt forsimplet siger, at man aldrig ville bevæge sig nogen steder hen, hvis alle bare var enige om alting, og der ikke var nogen, der engang imellem sagde: ’Hov hov, vi skal ikke til højre her. Vi skal til venstre’. Så kan det jo give en konflikt, fordi det kan være utrygt for den, der er vant til at gå til højre. Hvad er det, der er behovet for at gå til venstre? Når man har fået afdækket, hvad det er, der er behovet for at gå til venstre, så finder man meget ofte ud af ’Hmm nårh, men hvis det er dét, så kan vi gå lidt til venstre og bagefter til højre’”.

Efter godt 12 år med varetagelse og involvering i retsmæglersager i Danmark sammen med sin kollega Benjamin Lundström er Gitte Løvgren Larsen ærlig og præcis, når spørgsmålet falder på, hvad de som mediationsadvokater har lært om retsmægling i praksis, som ikke stod lysende klart inden:

”I stort set alle konflikter er der de samme elementer. Uanset om det er 100 millioner kroners erhvervskonflikter, nabostridigheder, foreningsstridigheder, eller hvad det kan være. Og man kan sige, at det måske overrasker nogen, at erhvervskonflikter måske ikke er noget helt andet – drevet af penge skulle man tro.”

 

Kulturforskel er den største overraskelse

Selv med mange års erfaring både som advokat og mediator kan Gitte Løvgren Larsen blive overrasket og udfordret. Retsmæglerens rolle handler også om at forstå parterne i sagen og i særdeleshed deres bagvedliggende behov. Når det kommer til mæglingen, påpeger hun den svære opgave i at sørge for en facilitering, hvor alle føler sig hørt og inddraget, også når det er behov, der stikker dybere.

”Det andet, jeg har taget til mig, er, at særligt når vi medierer og retsmægler sager, hvor der er folk med forskellige baggrunde, så har det en stor betydning, hvordan parterne opfatter hinanden. Der kan være tale om etnisk baggrund eller social baggrund, eller at man er forskellige steder i sit liv. Det har lært mig, hvor stor betydning kultur har, når man kommunikerer både verbalt og nonverbalt.”

K-news spørger i tillæg til det: ”I hvilke kulturskel opstår de sværest løsbare konflikter? Er det…”

”Set fra min stol er det – og undskyld, jeg afbryder – nogle af de sager, hvor jeg bliver mest overrasket nok, hvor folk har haft en anden etnisk baggrund end mig selv. Den kulturelle baggrund har betydet meget for de standpunkter, som folk har haft, og derfor har det krævet nogle andre virkemidler at nå ind til at få klarlagt, hvad det er, folks behov er.”

Det kan altså for Gitte Løvgren Larsen være mindre glasklart, når der er kulturel forskel på hende som mægler og en eller flere af parterne: ”Det har noget med for eksempel æresbegreber at gøre. Det er noget, der gør, at det faktisk ikke er et helt nemt arbejde det her”.

Med disse sidste ord understreger hun igen det afgørende fokus i retsmægling – de egentlige behov hos parterne.

Retsmægler-GittteOgBenjamin

To ud af de 53 advokater og dommere i det danske retsmæglerkorps de kommende 4 år, Gitte Løvgren Larsen og Benjamin Lundström fra Sirius Advokater.

Del

”Jeg vil gerne svare ved ikke at svare”


Hold dig opdateret

Tilmeld dig K-News nyhedsmail og få information om nye podcasts, portrætter, videoer og meget mere.

Nyhedsmail. Ja tak