Skrevet af Ulla Oppermann Blankholm - Foto: Shutterstock


Det er ikke, fordi træernes vildtvoksende grene og rødder på den måde indtager retssale verden over, men man fornemmer, at kraftige vindstød lader blade hvirvle ind ad døren, når den en gang imellem åbnes. Klimaet har i hvert fald i stigende grad fundet vej til verdens retssale i 28 forskellige lande, primært de seneste 10 år, ifølge en opgørelse fra den britiske tænketank Grantham Research Institute for Climate Change fra juli i år. I USA alene, der er hjemstavn for de fleste klimaretssager, har der indtil maj 2019 været 1.023 sager. Sagerne er formentlig frontløbere i en trend, der kun lige er startet.

Annalisa Savaresi, der er senior lektor i miljøjura på University of Stirling i Skotland, udgav tidligere i år en rapport – ”Climate Change Litigation and Human Rights: Pushing the Boundaries” – med fokus på klimaretssager, som har brugt menneskerettighedsargumenter, en tendens som ifølge Grantham Research Institute for Climate Change også er blevet styrket de senere år. Retssagerne har ifølge hende forsøgt at skubbe til lovenes grænser for at få statslige såvel som erhvervsmæssige aktører til at tage et skridt i retning af at reducere drivhusgasser eller for at mindske påvirkningen af klimaændringer på mennesker, ejendomme eller miljøet.

Hun mener, at retssagerne er drevet af to hovedårsager: At der ikke er blevet gjort nok fra stater eller virksomheders side for at reducere drivhusgasudledninger – og på grund af stigende skader forbundet med klimaændringer, som følge af mere ekstremt vejr.

”Pointen med de her sager er at lægge pres på stater og virksomheder for at få dem til at gøre noget for at reducere drivhusgasser – eller for at få dem til at mindske effekten af klimaændringer på mennesker, ejendomme eller miljøet. Der har været et par succesfulde sager i forhold til det første, hvor menneskerettigheder er blevet brugt – for eksempel i Columbia, hvor retten beordrede staten til at komme med en plan, der kunne stoppe skovrydningen i Amazonas – og i Holland, hvor regeringen har planlagt en lov om klimaændringer – men i det andet tilfælde har der ikke været nogen vundne klimaretssager endnu med afsæt i menneskerettigheder,” lyder det fra Annalisa Savaresi, der tilføjer:

”Det er stadig nyt med de her sager, og de fleste er verserende, og de er kun endnu et middel til at lægge pres på politiske beslutningstagere og dem, der forurener, for at få dem til at gøre det rigtige. Der bliver brugt mange andre strategier, og retssager vil ikke levere hele løsningen, men de spiller en vigtig rolle i at ændre holdningen blandt dem, der forurener – og blandt de politiske beslutningstagere – og i retsvæsnet.”

 

Klimaretssager kan danne præcedens og få enorm betydning

Thor Hjarsen, der er seniorbiolog hos WWF Verdensnaturfonden, mener, at klimaretssagerne – uanset om de tager udgangspunkt i menneskerettigheder eller ej – vil få enorm stor betydning for klimaet.

Det er klart, at hvis man vinder en sag, der er i favør for klima, natur og miljø, så vil den danne præcedens i forbindelse med andre sager, og derfor kan den få meget stor indflydelse

”Det er klart, at hvis man vinder en sag, der er i favør for klima, natur og miljø, så vil den danne præcedens i forbindelse med andre sager, og derfor kan den få meget stor indflydelse,” siger han.

Thor Hjarsen mener, at det er fuldstændigt afgørende, at man bruger det juridiske felt inden for klima, natur og miljø, og han mener, at vi vil komme til at se mere af det i Danmark og EU, end man gør nu. Han mener, at forklaringen på, hvorfor vi ser flere og flere sager, er ganske enkel:

”Man erfarer, at det virker, og så har man fået øjnene op for, at man er nødt til at gå ind i den legale proces for at vinde sagerne. Det er ikke nok med det aktivistiske, det dialogbaserede og det politiske, for der er nogle modparter, som har nogle andre interesser, og de er vant til at bruge juraen for eksempelvis at varetage deres erhvervsinteresserer. Juraen gør det muligt at tale samme sprog som dem,” siger Thor Hjarsen, der pointerer, at vi i Danmark lige som i andre steder af verden, tidligere har holdt os til juraen i forhold til vores naturbeskyttelse og artsbeskyttelse, som ifølge ham i høj grad er juridisk betinget.

”Inden for nogle områder er der juridiske håndtag at dreje på, hvor lovgivningen er meget specifik, andre steder er der ingenting. Generelt er der et kæmpe behov for at få engageret jurister og advokater mere i de her spørgsmål, for det er vigtigt, at man har et komplet – og ofte meget komplekst – billede af, hvordan forskellige paragraffer spiller sammen i de her sager,” siger Thor Hjarsen og uddyber, at man ikke har for vane i Danmark at have jurister ansat i miljø- og klimaorganisationer, men at det gør sig gældende i andre lande.

WWF har internationalt i flere konkrete sager samarbejdet med den britiske velgørende ”jura”-organisation, ClientEarth, der har specialiseret sig i at rejse sager inden for klima, natur, biodiversitet og menneskerettigheder.

”Regler og jura er jo fint – det er det, vi styrer samfundet efter, og det er godt. Men som NGO’er har vi ofte ikke de samme økonomiske muligheder som vores modparter. Hvis vi taler om ministerier og styrelser, som ofte har mange jurister ansat, kan vi komme til kort,” lyder det fra Thor Hjarsen, der mener, at for mange miljø- og natursager bliver løst utilfredsstillende, inden de kommer ind i det juridiske system:

”Det er ikke altid en fordel for naturen, for det bliver ofte en middelmådig løsning, hvor man ikke får sagen fulgt til dørs,” siger han og nævner et eksempel med fældning af beskyttede træer, hvor der overnatter fredede flagermus – eller oppløjning af beskyttet natur.

Ofte vil sådan en sag ifølge Thor Hjarsen blot ende med, at kommunen sender et brev til de ansvarlige om, at de ikke må fælde træerne igen, og så slutter sagen dér.

”Derudover har vi i Danmark store åbne spørgsmål om meget lempelig og generel fortolkning af for eksempel EU’s Habitatdirektiv, som formentlig ikke ville kunne stå sig i en retssag og slet ikke ved EU-domstolen,” siger Thor Hjarsen og fortsætter:

”Men for en NGO er det meget omkostningstungt at igangsætte sådan nogle sager, så det sker nærmest aldrig i Danmark. Desværre. Her er vi lige nu nødt til at basere os på klageadgang, offentlighed om sagerne og politisk påvirkning.”

I den ideelle verden ville der være regelsæt, der tog hånd om alle problematikker i forskellige sager, men der befinder vi os langt fra.

”Når man taler om politik, går det ad frivillighedens vej, og derfor bliver der ikke lavet globale aftaler om alt,” siger Thor Hjarsen og nævner, at der hvor man har fundet til enighed i juridisk bindende konventioner er blandt andet med Washingtonkonventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter - og Bernkonventionen, hvis formål er at bevare Europas vilde dyr og planter.

I Danmark er der ifølge Thor Hjarsen desuden et habitatdirektiv, et vandrammedirektiv og et fuglebeskyttelsesdirektiv, som alle er juridisk bindende, men der findes altså ikke en international, juridisk bindende klimakonvention eller en biodiversitetskonvention. Klimakonventionen - NFCCC, United Nations Framework Convention on Climate Change, COP – er ifølge Thor Hjarsen ikke juridisk bindende i sig selv, men det er Parisaftalen under Klimakonventionen. Når Thor Hjarsen taler om ”juridisk bindende” skal det forstås på den måde, at konventionernes aftaler skal implementeres gennem national eller regional lovgivning – og virksomheder, privatpersoner og for eksempel offentlige myndigheder ved en retssag kan dømmes konkret for ikke at følge reglerne.

 

Planer om nyt kulkraftværk droppet

WWF – og WWF i Danmark – har været meget involveret i en sag fra Polen, hvor regeringen havde satset på at bygge et nyt kulkraftværk i den nordøstlige by Ostroleka, 200 kilometer fra Østersøen. Den britiske organisation ClientEarth gik til en polsk domstol og overbeviste den om, at projektet havde juridiske fejl og var en elendig investering for det polske energiselskab Enea, fordi kul er under udfasning. Domstolen var enig, så nu er byggeriet skrinlagt. I ClientEarth var tilfredsheden efterfølgende tydelig hos jurist Peter Barnett:

”Vi bruger jura til at bekæmpe klimaforandringer, og det her var en oplagt mulighed,” sagde han ifølge Politiken efter domsfældelsen.

Sammen med Sabin Center ved det amerikanske universitet Columbia i New York har Grantham Research Institute for Climate Change kortlagt mere end 1.300 klimaretssager de seneste 25 år. De fleste i Vesten, herunder i Norge, Sverige og Tyskland, men også i lande som Pakistan, Indonesien, Columbia og Sydafrika – der er ifølge Politiken foreløbig ingen sager i Danmark. Sagerne har vidt forskellig karakter: En bjergbonde i Peru har for eksempel anlagt sag mod det tyske energiselskab RWE – en af verdens største drivhusgasudledere – for et påstået medansvar for, at hans by er ved at blive oversvømmet af smeltevand fra en lokal gletsjer. I Norge prøver NGO’er at stoppe olieboringer i Barentshavet med den begrundelse, at de går mod grundlovens naturbeskyttelse.

29 sager har ifølge Grantham Research Institute for Climate Change deres udgangspunkt i menneskerettighedsargumenter, og to af dem har som nævnt haft succes, ifølge Annalisa Savaresi. Som det fremgår af hendes rapport har en gruppe unge i den ene sag fra Colombia succesfuldt udfordret den colombianske regering på grund af deres manglende indsats i forhold til skovrydning i Amazonas ved at påpege, at den har overtrådt adskillige menneskerettighedsforpligtelser, der er nedfældet i den colombianske forfatning.

Disse sejre har opfordret dem, som fører proces og menneskerettighedsforekæmpere til at skubbe yderligere til grænserne

I den anden sag – som tidligere i medierne har været omtalt som den, der startede bølgen af retssager, hvor klimaforkæmpere sagsøger deres regering – lagde en nonprofit-organisation, Urgenda, sag an mod den hollandske regering på vegne af 886 hollandske borgere. Det var i 2013. Retssagen var ifølge Urgendas hjemmeside den første i verden, hvor en stat blev holdt ansvarlig af sine borgere for ikke at gøre nok for klimaforandringerne. Urgenda mente, at regeringens klimapolitik bringer deres og fremtidige generationers liv i fare, og at regeringens klimamål var for lavt. Dommen kom bag på de fleste og betød, at den hollandske regering skal sørge for at reducere udledningen af drivhusgasser med 25 procent i år 2020 i forhold til niveauet i 1990. Den hollandske regering appellerede sagen, men i oktober 2018 vandt de 886 hollændere endnu en gang. De to parter præsenterede deres sag for den hollandske højesteret den 24. maj i år – og højesteretten har ifølge Climate Liability News indtil udgangen af i år til at komme med deres endelige dom.

”Disse sejre har opfordret dem, som fører proces og menneskerettighedsforekæmpere til at skubbe yderligere til grænserne,” lyder det i Annalisa Savaresis rapport.

Ifølge biologen fra WWF, Thor Hjarsen, har man ikke den store tradition for brede søgsmål i Danmark.

”Vi har en anden juridisk tradition i Danmark, hvor ansvaret normalt er mere specifikt placeret. Men det kunne da være spændende at se, om man kunne gøre noget tilsvarende – det er min private holdning. Vi oplever meget stor folkelig bekymring og engagement i forhold til klimaet og naturen, så det er dybt interessant for mange,” siger Thor Hjarsen.

Ifølge Grantham Research Institute for Climate Change viser en analyse af resultatet af 873 klimaretssager mellem 1990 og 2016 i USA, at 309 af sagerne havde et ”hindrende” resultat for klimaet – og 224 havde et ”favorabelt” resultat for miljøet – resten var ”uklassificerede.” Uden for USA havde 43 procent af de 304 undersøgte sager mellem 1994 og maj 2019 ført til et resultat, der var godt for miljøet – mens 27 procent var til hinder for positive miljøændringer. Den resterende procentdel gjorde ingen forskel eller var ikke blevet afgjort.

Denne artikel er en del af K-News' engagement i Columbia Journalism Reviews Covering Climate Action, der frem mod FN's klimatopmøde sætter fokus på klimakrisen gennem journalistisk formidling.

Covering Climate Now Logo web

 


Eksempler på klimaretssager:

• Peru/Tyskland: I november 2015 gjorde en peruviansk landmand, Saúl Luciano Lliuya, der bor i Huaraz i Peru, krav på erstatning ved en tysk domstol mod RWE, Tysklands største elproducent. Lliuya hævder, at RWE bevidst har bidraget til klimaændringer ved at udsende betydelige mængder drivhusgasser – og dermed bærer et medansvar for smeltningen af bjerggletsjere nær Huaraz. Smeltningen har givet anledning til en akut trussel: Palcacocha, en is sø, har oplevet en 30-fold stigning i volumen siden 1975 og en firdoblet stigning siden 2003. Retten afviste Lliuya’s anmodning om erstatning, og bemærkede, at der var flere grunde til den beslutning – den vigtigste, at der ikke var nogen ”lineær årsagskæde” forbundet med RWE’s emissioner og følgerne af de smeltende gletsjere. Denne konklusion går et skridt videre, end hvad andre domstole tidligere har konkluderet i forhold til, hvorvidt en given enhed kan siges at have forårsaget skade ved påvirkninger af klimaet.

• Norge: I 2016 iværksatte Greenpeace en underskriftsindsamling, hvor mere end en halv million mennesker skrev under på en protest mod den norske regerings beslutning om at tillade 13 selskaber at bore efter olie i den sydøstlige del af Barentshavet. Greenpeace og Natur & Ungdom mente, at beslutningen var i strid med både norsk grundlov og den internationale klimaaftale fra Paris, som forpligter Norge – og de øvrige lande i aftalen – til at mindske sit CO2-udslip og dermed brugen af fossile brændsler. I januar sidste år tabte Greenpeace og Natur & Ungdom retssagen mod den norske stat. Ifølge Greenpeace er det første gang, at en beslutning om boringer efter ny olie og gas er udfordret retsligt i forhold til Parisaftalen, lige som det er første gang, at norsk grundlovs § 112, der sikrer befolkningens ret til et sundt miljø, er blevet afprøvet i retten.

• USA: Julianna: 21 unge har anlagt sag mod den amerikanske regering og præsident Trump for ikke at beskytte dem tilstrækkeligt mod klimaforandringer. De har spurgt om muligheden for at tvinge regeringen til at tage ”action” og reducere CO2 emissioner, så de atmosfæriske CO2 koncentrationer ikke vil være større end 350 dele pr. million inden år 2100. De unge hævdede blandt andet, at den amerikanske regering havde undladt at opfylde deres forpligtelser i henhold til ”the public trust doctrine.”

• Filippinerne: En gruppe privatpersoner fra Filippinerne har lagt sag an mod 47 af verdens største CO2-udledere for at forårsage menneskerettighedskrænkelser på grund af deres medvirken til globale klimaændringer. For første gang nogensinde er en national menneskerettighedsorganisation gået ind i en sag om klimaændringer. Du kan læse mere om sagen her: https://www.k-news.dk/nyheder/epokegoerende-retssag-kan-kickstarte-global-boelge-af-klima-sager-ogsaa-i-danmark

Kilde: Rapporten: The status of Climate Change Litigation fra FN, Greenpeace, DR.

Del

Juraen bliver i stigende grad brugt som redskab i klimakampen


Hold dig opdateret

Tilmeld dig K-News nyhedsmail og få information om nye podcasts, portrætter, videoer og meget mere.

Nyhedsmail. Ja tak