08/06/2022 - Medieoptræden

Juridisk ekspert nr. 1 forlader medierne


Professor Frederik Waage, som to år i træk har været den mest benyttede og citerede juridiske ekspert i danske medier stopper med at kommentere og udlægge virkeligheden om kort tid.

Det sker, fordi han efter sommeren tiltræder en stilling som konstitueret landsdommer.

Tekst og billede: Dan Poulsen


Billedet: Udsnit fra SDU, Wikipedia, Facebook og domstol.dk

 

”Der bliver helt stille fra min side.”

Sådan lyder svaret efterfulgt af et grin fra Frederik Waage, da K-NEWS opridser, hvor meget han fyldt i medierne de sidste par år og derefter spørger, hvad tiltrædelsen i landsretten 1. september kommer til at betyde på den front.

”Det betyder, at der kommer fuldstændig tavshed fra min side. Man kommer med sikkerhed ikke til at høre noget fra mig fra september og et lille års tid frem”.

Og som han begrunder det:

”Selvom dommere har ytringsfrihed, og der ikke gælder egentlige formelle regler om det, så mener jeg ikke, det er foreneligt med en landsretskonstitution at udtale sig om alle mulige ting inden for den offentlige ret, som jeg plejer.”

Først og fremmest vil jeg meget gerne arbejde på at blive bedre til at give plads til andre og sende spørgsmål videre

Professor, kommende konstitueret landsdommer, Frederik Waage

 

Det med dommerytringsfriheden taler vi kort om. Det gør vi i lyset af, at vi herhjemme jo for nyligt har måtte konstatere, at en rimelig opmærksomhedstiltrækkende retssag skal gå om fordi en dommer ytrede sig på Facebook. Det var lige før jul, at den afgørelse faldt, der vel ikke ligefrem giver ubetinget vigepligt for dommeres ytringsfrihed.

Og ytret sig det har Frederik Waage. Synligt som få og vedvarende de to sidste år. Men det slutter, fordi han altså har søgt og tiltræder en stilling som landsdommer.

”Jeg er meget glad for at få mulighed for at få erfaring med procesretten og øvrige jurafag I praksis, som konstitueret landsdommer i Østre Landsret. Vi beskæftiger os så meget med domstolene i retsvidenskaben, at det er en ganske vigtig og interessant mulighed for mig at prøve kræfter med landsretten. Så for mig handler konstitutionen ikke kun om at kunne kvalificere mig som dommer,” siger han blandt andet om årsagen til ansøgningen.

Men først og fremmest er dette et interview, der handler om at forlade positionen som mediedarling (hvis man kan bruge den formulering om en juridisk ekspert), samt hvad Frederik Waage så har lært af at være ham, telefonen jævnligt kimede hos gennem to år, når journalister i radio, tv og aviser skulle have udlagt juraen.

Professoren på Syddansk Universitet med hovedfokus på forvaltningsret, forfatningsret og civilproces, og - som SDU skriver - med forskningsopgaver indenfor domstolskontrol med forvaltningen, dansk forvaltningsret i komparativ belysning og digitalisering ved domstolene, er de sidste to års med margin mest citerede juridiske ekspert. Det fortæller tallene, som Forskerforum laver. Det ved han godt selv, og det står klart for ham, hvornår det startede.

”Jeg var den mest citerede jurist i de danske medier i ’20 og ’21. Det, der var den helt afgørende ændring for mig, var da jeg blev professor. Jeg oplevede, at det var ret ligegyldigt for journalisterne, da jeg fik en doktorgrad. Det var professoratet, der betød, at i hvert fald dobbelt så mange journalister ringede i forhold til før.”

 

Skal selv finde bedre balance

Professoratet landede nogenlunde samtidig med pandemien, der fik mange spørgsmål op at vende om netop de områder, Waage har og har haft som sit faglige fokus på. Han har fra begyndelsen svaret på de spørgsmål, han anså for at være inden for hans skive. Og han har været bevidst om, hvad det betyder at svare hurtigt.

”Jeg har været meget opmærksom på, at når jeg har fået henvendelser indenfor almindelig kontortid, så har jeg så vidt muligt svaret samme dag. Det nytter ikke noget at få et opkald og så sige, at journalisten skal sende en mail, og så går der tre eller fire dage, før man svarer. Der må man have forståelse for mediernes måde at arbejde på – i et vist omfang.”

Fra K-NEWS ende af telefonsamtalen spørger vi, hvad han så har lært af den kimende telefon og de mange citater. Om han f.eks. - når vi nu har set ham her, der og allevegne - skulle have sagt mere nej til at stille op.

”Når jeg får spørgsmål inden for mit fagområde føler jeg også en vis forpligtelse til at svare. Skulle jeg sige mere nej, så er det fordi, det tager for meget af min tid. Og det skal man finde en balance med.”

”Og der skal jeg selv arbejde med at finde en bedre balance tror jeg, om hvordan ekspertoptræden kan harmonere med forskning, når jeg vender tilbage igen.”

-Hvorfor siger du, at du skal finde en bedre balance?

"Jeg synes, jeg er blevet bedre til at sortere - nogenlunde. Men først og fremmest vil jeg meget gerne arbejde på at blive bedre til at give plads til andre og sende spørgsmål videre, hvis der altså er nogle, der er klar til at tage bolden op.”

”For medierne er der jo ingen stopklodser, hvis det drejer sig om en vigtig historie. Man bliver bare ringet op. De er typisk enormt venlige, og det kan da bestemt være flatterende, at journalisterne gør, hvad de kan for at få eksperten til at fremstå så troværdig og ophøjet som mulig. Men for mit vedkommende har jeg skullet finde en balance. For det kan virkelig komme til at tage meget af ens tid.”

 

Prik til kolleger

”Og så vil jeg gerne give et lille prik til mine kolleger. Jeg mener nok, jeg har en del kolleger inden for alle grene af juraen, der kunne være mere aktive i den offentlige debat. Der er rigtig mange, der er aktive, men der er også mange, som jeg mener godt kunne komme lidt mere på banen."

Det er ikke kun professorkolleger, der skal arbejde med balancen mellem at forske og formidle, som Frederik Waage ønsker sig kommer ud af busken. Han taler også om ”rigtig mange dygtige kolleger, en del yngre forskere” der i hans fravær, siger han med et lille grin, ”passende kan få tid til at melde sig på banen nu”.

Og så er han tilbage ved hans forestående pause.

”Det er en helt sund ting for mig at stoppe op og få en pause fra det her mediecirkus. Og det synes jeg godt, jeg kan tillade mig at sige, fordi jeg var den mest citerede i de her to år i træk. Men når det er sagt, så vil jeg sige, at det at have adgang til medierne først og fremmest er et stort privilegium. Og det vil jeg også sige til mine kolleger, vi skal simpelthen være glade for, at der er nogen, der gider høre på, hvad vi har at sige”.

I telefoninterviewet vender vi en historie, hvor Frederik Waages kommentar – ret usædvanligt for hans medieoptrædener – var placeret sidst i en ellers stort anlagt artikel. Det er unormalt for hans optræden. Normalen har i højere grad været, at hans udlægning tydeligt bruges til at dokumentere historiens alvor og relevans. Men i en enkelt Berlingske-artikel var han helt uenig med andre kilder og blev placeret til allersidst – nærmest som et underordnet appendix, der var med for syns skyld.

Det var artiklen om, at Barbara Bertelsen indkøbte to nye smartphones, samtidig med at der som en del af minksagsdækningen var stor opmærksomhed på kommunikationen pr sms i den øverste del af statsadministrationen og regeringen.

Jeg vurderede ikke, der var noget problematisk i de indkøb, og det var mit svar til Berlingske

 

Regeringsdelt tweet

Frederik Waage kendte til avisens arbejde med den historie et godt stykke tid, inden den blev publiceret.

”Jeg fulgte den historie igennem adskillige måneder og drøftede den meget indgående med dem (Berlingske, red.). Og jeg kunne simpelthen ikke forstå, hvad historien var i de indkøb. Det var for mig at se fuldt ud forståeligt, at man ønskede sin egen telefon til private opkald og sms’er, hvis den nye praksis for telefoner i Statsministeriet fremover betød, at alle sms’er, man skrev, kunne blive en del af en undersøgelse."

"Hvis departementschefen virkelig ville kommunikere med andre uden om nogen for at omgå reglerne om journalisering, kunne hun jo gøre det på alle mulige måder, telefonisk, via hotmail, gmail, ved at en anden købte en telefon for sig eller bare ved at gribe telefonen i stedet for at sms'e. Jeg vurderede ikke, der var noget problematisk i de indkøb, og det var mit svar til Berlingske.”

Vi spørger om denne konkrete Berlingske-artikel for at finde ud af, hvad Frederik Waage tænker om den måde hans faglighed bliver brugt. For hvad siger det om formidlingen af universiteternes faglighed og troværdighed, når citater, der modsiger historien, bliver smidt hen til allersidst? 

”De må for mig at se placere det, som de vil. Jeg har ikke rigtig nogen holdning til, hvordan de vinkler deres historie. Jeg synes det var væsentligt, at de citerede mig, fordi jeg har kommenteret på de fleste af deres øvrige historier om minksagen.”

K-NEWS: -Hvad siger det om troværdigheden af dig eller andre ekspertkilder, at du ofte er smidt op forrest i en artikel, men i det her tilfælde, hvor du afmonterer historien, er du sådan et appendix til sidst? Er det ikke et hak i tuden på din troværdighed?

Frederik Waage griner inden han svarer.

”Det kan jeg sagtens forstå, man kan tage en diskussion om. Men jeg har ikke rigtig nogen holdning til hvordan de bygger deres historie op. Og jeg mener sådan set, de behandlede mig loyalt. For mit vedkommende var jeg sådan set bare glad for, at de citerede mig. For jeg fik jo mit statement med. Men det kan godt være, det bare er mig.”

”Søren Pind fremhævede det også i et tweet. Og jeg lavede selv et tweet om det, som blev delt af alle mulige politikere og flere ministre, hvor jeg skrev, at jeg ikke synes, der var noget odiøst i det.”

K-NEWS: -Det var nok en i sjælden grad ministerdelt udtalelse af dig. De har vel ikke delt mange af dine tidligere udtalelser om minksagen?

”Nej, det er jeg næsten aldrig ude for. Det er meget tankevækkende.”

Og, tilføjer han.

”Jeg forstår naturligvis at citaterne nogle gange kan bruges politisk, men det kan jeg ikke rigtigt forholde mig til.”

Vi lader det citat stå som det sidste i rækken af svar om, hvad Frederik Waage har lært af to år som den mest citerede jurist. Og lader ham afrunde artiklen her med det, det lige om lidt handler om. Stilheden.

”Når vi når frem til juli måned, begynder jeg nok at stoppe med at tage telefonen. Og jeg tænker, at det da nok skal gå udmærket alt sammen, og at det danske retssamfund nok skal klare sig uden Frederik Waage i et års tid.”

”Og jeg synes, det er helt fint med sådan en artikel her om mediefokus og den mediepause, der starter lige om lidt. Og så stiller jeg gerne op igen om et års tid efter jeg har været ved domstolene og fortæller om tiden som konstitueret. Planen er at fortsætte som professor fra 1. juni 2023.”

Da dette er et interview om medieoptræden, tillader vi os fra K-NEWS’s side et forsøg på at få et slagfærdigt afrundende citat ud af Frederik Waage. Så vi spørger:

-Kan vi opsummere det sådan, at jeg citerer dig for at sige, ”jeg glæder mig til at skulle holde min kæft i ni måneder”?

"Aj, det tror jeg er noget af en opsummering og at trække den for langt. Jeg betragter dommerstillingen som en naturlig del af mit karriereforløb som professor. Og at udlægge tingene er ikke den rolle, man skal have som dommer. Og så synes jeg, det er fint at holde en pause med ekspertrollen. Og så må jeg se, hvordan det går, og om journalisterne kan huske mit nummer, når jeg vender tilbage igen.”

 

foto2

 

Del denne fra K-NEWS

Skal vi holde dig opdateret?

Få besked om nye artikler og podcast direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig – og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak