17/12/2021 - Retssikkerhed, erhverv

Justitia og Advokatsamfundet i ny rapport: Erhvervslivet mangler retskrav


En ny 116 sider lang rapport fra Justitia og Advokatsamfundet konkluderer, at sikkerhedsnettet for det danske erhvervsliv før den næste store pandemi er alt for grovmasket. Rapporten anbefaler bl.a. et konkret retskrav for virksomheder og langt bedre adgang til appel af afgørelser om kompensation.

Tekst: Rasmus Lehmann Hylleberg


Det er nok ikke sidste gang, at Danmark og verden står over for en global pandemi. Og netop derfor er det vigtigt, at det juridiske sikkerhedsnet er hæklet sammen, så det fanger fremtidige udfordringer. 

For udfordringer er der nok af - det viser den nye rapport fra Justitia og Advokatsamfundet, som er landet i dag. Rapport sætter ind fire konkrete anbefalinger, der skal sikre, at erhvervslivet frem over får de retssikkerhedsgarantier, som er nødvendige for, at det ikke går ud over deres muligheder for at overleve den næste pandemi.

Helt konkret anbefaler Justitia og Advokatsamfundet:

  • Der skal etableres et gennemsigtigt retskrav i forhold til erstatning eller kompensation for tab som følge af tvangsindgreb eller nedlukninger af dele eller hele samfundet. Tildelingskriterierne for erstatning skal være objektive og digitaliserbare, så sagsbehandlingen skal gøres automatisk 
  • Udmåling af erstatning i forbindelse med ekspropriation, altså som vi så med minkerhvervet, skal ske i en taksationskommission, som har den fornødne juridiske sagskundskab
  • Al sagsbehandling i forbindelse med erstatning eller kompensation skal tilrettelægges på en sådan måde, at virksomhederne har mulighed for at få genoptaget deres sag, hvis der er kommet nye oplysninger i sagen, eller hvis myndigheden har lavet fejl. Dette skal sikre gennem it-systemer, der er baseret machine learning og kunstig intelligens
  • Der skal være en klar appeladgang, så virksomheder kan påklage Erhvervsstyrelsens afgørelser til Erhvervsankenævnet

Om behovet for rapporten udtaler Henrik Rothe fra Justitia:

“Ingen af de hovedanbefalinger, som vi foreslår i analysen, findes i lovgivningen i dag. Det er potentielt et meget stort problem for virksomhederne. Selvfølgelig har både borgere og erhvervsvirksomheder i det danske samfund måttet holde for under coronaepidemien, men som lovgivningen er nu, har erhvervsvirksomhederne – store som små – ikke et egentligt retskrav på erstatning eller kompensation, når de lider tab som følge af forskellige tvangsindgreb, hvilket er retssikkerhedsmæssigt meget betænkeligt.”

Og Andrew Hjuler Crichton, generalsekretær hos Advokatsamfundet, supplerer:

“Retsstaten bør og skal beskytte alle, både borgere og virksomheder. Derfor opfordrer vi politikerne til at rette op på den skæve retstilstand for virksomhederne, når de skal se på den kommende epidemilovgivning. Politikerne har heldigvis rettet op på en del af hastelovgivningens problemer for borgernes vedkommende, men virksomhederne er stadig nærmest retsløse i tilfælde af en ny nedlukning. Derfor er det vigtigt, at epidemilovgivningen i fremtiden indeholder en række retlige garantier for virksomhederne, så de har ret til en form for erstatning, hvis de lider tab, og et regelgrundlag som modvirker vilkårlig sagsbehandling og forkerte afgørelser.”

 

Arbitrære regler om erstatning

Under den nuværende corona-pandemi hastede Folketinget som bekendt en ændring af epidemiloven igennem tilbage i marts 2020, da man lukkede landet ned. Førhen var det skrevet ind i epidemilovens §27, der indeholdte en generel erstatningspligt fra det offentlige, hvis der i forbindelse med forebyggende foranstaltninger ville opstå tab hos virksomhederne. 

Det blev som bekendt ændret, da regeringen mente, at den gamle lovgivning ikke var tilstrækkelig for at 'sikre myndighedernes handlemuligheder og effektive ressourceudnyttelse', som der står i rapporten. Med andre ord. det risikerede at blive for dyrt, med de nedlukninger man havde i udsigt. I stedet skrev man ind i de nye regler, der altså blev ændret igen med den nye epidemilov i 2021, at virksomhederne ikke kunne være sikre på 100% godtgørelse. I stedet blev der indført en række kompensationsordninger i form af hjælpepakker. Og det er altså det, som rapporten gerne så blev ændret ved lov.

Det er dog ikke 1:1 samme erstatningspligt, som Henrik Rothe, projektleder bag rapporten, peger på her. 

"Vi erkender, at paragraf 27, som gav ret til fuld erstatning, vil være for vidtgående. Der skal være et retskrav på kompensation og erstatning, men størrelsen skal fastsættes politisk", siger han til Berlingske.

Rapporten lander samtidig med, at en ekspertgruppe siden juni har diskuteret, hvordan fremtidens kompensationsordninger for virksomheder skal se ud. Og rapportens anbefalinger undsiger de meldinger, der er kommet fra lækkede notater fra nogle af disse møder, som Berlingske er kommet i besiddelse af.

'Ifølge Berlingskes oplysninger lyder ekspertgruppens foreløbige anbefaling, at staten i tilfælde af en fremtidig krise først skal sætte ind med likviditetsordninger – for eksempel lån, garantier og udskudte skatter – og senere kan tage stilling til eventuelle kompensations- og »hjælpepakker«', skriver Berlingske i dag.

Del denne fra K-NEWS

Skal vi holde dig opdateret?

Få besked om nye artikler og podcast direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig – og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak