11. november 2020 - Portræt

"Kampgejsten og gladiatorkampen er fulgt med"


Esben Hansens eneste drøm fra barnsben var at spille professionel fodbold. Der var ingen plan B. Men på toppen af karrieren tvang en skade ham alligevel til at vælge en anden vej. Som 39-årig blev han i efteråret færdig som advokat, og han har nu skiftet fodboldverdenens friske luft ud med polerede gulve på advokatkontoret. Men kampgejsten og viljen til sejr er fulgt med fra grønsværen indenfor, hvor det stadig er vinderinstinktet, der driver Esben Hansens arbejde.

Tekst og foto: Amalie Guldborg Olesen


Esben Hansen havde netop nået et af de største mål i sin fodboldkarriere. Han havde kort forinden debuteret på landsholdet efter flere år som anfører hos OB og som 26-årig på toppen af sin karriere, spillede det hele bare. Drømmen om et liv som professionel fodboldspiller, der var startet helt fra barnsben, var ved for alvor at gå i opfyldelse.

Inden den så brat krakelerede. En brusk- og meniskskade i knæet betød, at det, der før var en 26-årig Esben Hansen på toppen af sin karriere, pludselig var en ung mand uden en backup-plan.

”Fodbold var den eneste plan, der havde været. Fra jeg var 15 år, var det det eneste mål – det skulle lykkes ligegyldigt hvad. Så jeg havde ikke gjort mig tanker om noget andet,” fortæller Esben Hansen.

Der skulle gå mere end to år, hvor han fortsat kæmpede videre, inden han måtte sande, at fodboldkarrieren for alvor var slut. Det skete så endeligt i 2011.

”Det tog mig rigtig lang tid at komme af med de her åndssvage følelser, man ikke har lyst til at have påklistret sig selv. Sådan en bitterhed og jalousi over, at andre, som egentlig lagde en mindre indsats end mig selv, stadig kunne spille videre. Men jeg var meget bevidst om at give mig selv lov til at føle dem, for ellers kommer man sgu aldrig over det,” siger Esben Hansen.

Da følelserne var lagt bag ham, var det på tide at finde ud af, hvad resten af hans voksne arbejdsliv nu skulle byde på. Hans hustru var allerede uddannet jurist på det tidspunkt, og hun havde egentlig ”kæmpet for ikke at blive gift med en jurist”, fortæller en smågrinende Esben Hansen. For han endte netop med i 2012 at starte på jurastudiet på Syddansk Universitet.

IMG_9352

”Jeg ville godt have noget, som ikke var så specifikt, og som var brugbart i mange sammenhænge. Hvis jeg brugte udelukkelsesmetoden, kunne jeg ikke blive læge, for der manglede jeg fx fysik og lignende. Jura kræver ikke nogen specifikke forudsætninger. Jeg plejer at sige, at alle med en smule fornuft og disciplin kan læse jura, og det var egentlig det, jeg tænkte,” forklarer han om sit pludselige karriereskifte.
Jurastuderende med to små børn.

Men det var naturligvis ikke et nemt skift at skulle lægge hele sin karriereplan – og drøm – om, mens man samtidig var ved at nærme sig de 30.

”Det tager virkelig noget tid. Det er jo hele ens selvopfattelse, der skal ændres. Det er svært at komme videre, for du er nødt til at opbygge noget helt nyt. Hele dit eksistensgrundlag er slettet, og så skal du finde på noget nyt som 30-årig. Al din anciennitet, din ekspertviden, hvad du har lært hele livet – det er væk. Så det er en ret voldsom restart af alt. Men hvis du holder fast i den, du var, kommer man ikke videre,” fortæller Esben Hansen og beskriver også, at hans fodboldkarriere er ”som fra et andet liv”.

Det næste store chok kom, da Esben Hansen skulle ind i et studiemiljø med medstuderende, der var godt og vel ti år yngre end ham selv, mens han selv havde hustru og to små børn ved siden af.

”Jeg var nødt til at tage lederskab selv og lade være med at følge de konventioner, der nu var på studiet. Jeg havde tid til at læse mellem 8.30 og 16.30, for så skulle jeg hente børn. Derfor duede det ikke med møder med studiegruppen mellem 16 og 18 med indlagte kaffepauser,” forklarer han.

Esben Hansen gjorde kandidaten færdig på Københavns Universitet i 2017. Siden da har han været advokatfuldmægtig hos Lund Elmer Sandager advokater og er i september i år blevet færdig som advokat. Det er derfor også fra Lund Elmer Sandagers kontorer på Kalvebod Brygge med udsigt over Københavns kanaler, at Esben Hansen fortæller om sin noget anderledes vej ind i advokatverdenen. Han sidder nu hos kontorets M&A-afdeling, fordi han godt kan lide det kommercielle aspekt og transaktionens natur med spidsbelastning, resultatlevering – og så videre til den næste opgave.

Men selvom han ser tilbage på studietiden som nogle ”fantastiske år”, har det ikke altid været lige nemt, at han ikke kom fra den samme lige vej som mange af sine medstuderende.

”Det var helt tydeligt, at mange sorterede mig fra på alderen, da jeg skulle søge job. Det var helt klart, at det var meget vigtigt mange steder, og at jeg ikke var en 25-årig ”advokatsoldat”,” fortæller han og uddyber:

IMG_9374

”Jeg har så noget andet at bringe til samtalen end mine yngre kollegaer. Det var den positive side af sagen. De var jo dygtigere end mig på mange områder, fordi de var skolet på en anden måde. Men jeg tror også, at en vigtig del af at være advokat er at kunne tale med mennesker og kunne fremstå som troværdig i en dialog med klienten. I den sidste periode af min fuldmægtigtid har jeg nok ageret på en anden måde, end hvad min rang var, og der tror jeg, at man kan sige, at hvis man er bagud på alder, så er der nogle ting i bagagen, der gør, at så er man foran på nogle andre aspekter.”

 

Vindermentalitet og gladiatorkamp

Selvom fodbolden hører til i et tidligere liv, er der stadig elementer, der går igen. Som for eksempel en tendens til at have spidse albuer samt en stræben efter hele tiden at ville vinde.

”Det er selvfølgelig mindre udtalt nu, fordi det er destilleret ad helvede til i en fodboldkamp. Men det fylder stadigvæk, og det betyder nok også ubevidst, at jeg omgiver mig med mennesker, også professionelt, der deler den ambition i højere grad, end andre måske gør. Det er et spørgsmål om hele tiden at gøre tingene ordentligt, så det er nok ikke så eksplicit udtalt, men det fylder noget hele tiden,” siger Esben Hansen.

Han fortæller videre, at det nok har ligget helt ubevidst hos ham at finde en anden arbejdsplads, hvor han stadig kunne føre en del af samme kampgejst videre, som han kunne på fodboldbanen.

”Jeg tror, det har været vigtigt for mig at finde et nyt elitemiljø. Det bliver jeg helt naturligt tiltrukket af. De mennesker, jeg arbejder sammen med, er jo nogle af de dygtigste og fremmeste inden for deres område. Men også i forhold til hele klient-advokat-relationen, så sidder vi sammen med beslutningstagerne, og der bliver truffet nogle beslutninger og lavet nogle deals, hvor man hele tiden indgår i en aktiv rådgivning, hvor du gør en forskel, og det kan jeg rigtig godt lide,” siger han.

Fodboldens popularitet er historisk og filosofisk blevet beskrevet som en slags gladiatorkamp, hvor man sammen med sit hold kæmper under en fælles fane mod en fælles ”fjende”, og hvor man har nogle konkrete værktøjer, såsom forsvar og angreb, man kan bruge til at vinde kampen. Og den metafor for fodbolden, synes Esben Hansen, faktisk også godt kan trækkes nedover rollen som advokat.

”Advokatens fornemmeste rolle er jo, at man er sværdbærer for klienten. Så det er super væsentligt, at have den der fornemmelse af at vide, hvornår skal du bruge skjoldet, og hvornår er det sværdet, der skal i brug. Det er vigtigt ikke kun for, at klienten skal føle, at man er der for ham eller hende, men det er også et vigtigt signal at sende til den anden side. Igen er det ikke så destilleret som i en fodboldkamp, men vi er her for at gøre det bedst muligt for de mennesker, vi servicerer,” siger Esben Hansen.

 

Ingen, der kommer og klapper dig på ryggen

Når man spørger Esben Hansen, hvad der har været det helt store skift fra arbejdet som professionel fodboldspiller til advokat lyder svaret med et grin:

”Man får ikke så meget luft herinde,” siger han, før han lidt mere seriøst uddyber:

”Det er faktisk helt banalt den ting, jeg savner mest ved at spille fodbold. Generelt har jeg brugt hele mit liv på ikke at sidde ned, så det har faktisk været en ret stor omvæltning. Jeg har aldrig været på et kontor før, andet end som klient selv, eller på en almindelig arbejdsplads. Det var en enormt indgribende faktor i mit liv og i min dag, at jeg pludselig skulle være her i x antal timer hver dag.”
Men derudover er der faktisk flere fællestræk mellem måden, man arbejder på som henholdsvis fodboldspiller og advokat. Eksempelvis har ingen af dem helt traditionelle arbejdstider:

”Ingen af delene er et 8-16 job. Begge jobs har det her i sig, at du ikke bare har fri, når du har fri,” siger Esben Hansen.
Noget, han især har kunnet bringe med sig fra fodboldens verden, er disciplinen og evnen til at tage lederskab over sine egne opgaver, der betyder, at man kan sige, nu er de færdige, og nu er jeg færdig for i dag, forklarer Esben Hansen og uddyber:

”Jeg synes, der er en lidt misforstået brancheting i advokatverden, hvor man har en tendens til at sige, at hvis du som advokat ikke arbejder hver dag fra kl. seks om morgenen til 22 om aften, er det et udtryk for, at man er uambitiøs. Det tror jeg altså ikke på. Der er masser af andre ting, man skal bruge tid på i livet, så det er et spørgsmål om prioritering. Jeg er alt andet end uambitiøs, men jeg sidder ikke på kontoret 14 timer hver dag. Det ville ikke være godt for min produktivitet, og det drejer sig jo i virkeligheden om, hvad er outputtet herinde på kontoret og derhjemme?”

IMG_9341

For Esben Hansen er work-life-balance nemlig mere end bare et buzzword og faktisk noget, han forsøger at leve efter. Og her mener han igen, at det, at han har lidt flere år bag sig, er en fordel.

”I forhold til at finde den balance har jeg haft en kæmpe fordel af at blive fuldmægtig sent. Jeg forstår godt, at det er svært at bygge en karriere op og arbejde rigtig mange timer, samtidig med man vil stifte familie. Det er skidesvært. Så der er en stor fordel i at have familien på plads, inden du når hertil,” fortæller han og uddyber:

”Det er bare en super vigtig balance at have, fordi i sidste ende er det dem derhjemme, du står til regnskab overfor. Der kommer ikke nogen fra noget advokatkontor og klapper dig på ryggen og siger, ’godt gået de sidste tyve år, og det var lidt ærgerligt med den skilsmisse, men vi er glade for de timer, du har lagt herinde’ – sådan fungerer det jo ikke. Så man er nødt til at tage de valg.”

Del denne artikel

Hold dig opdateret

Tilmeld dig K-News nyhedsmail og få information om nye podcasts, portrætter, videoer og meget mere.

Tilmeld nyhedsmail