10. marts 2021 - Internationalt

Kinas nye silkevej går også gennem den danske advokatbranche


En massiv ekspansion af kinesiske advokatfirmaer, der åbner filialer i Hong Kong har skabt grobund for bekymringen om, at Kina også gennem advokatbranchen vil sprede sin indflydelse og massive investeringskraft til store dele af det juridiske landskab på det euro-asiatiske kontinent. Mens iagttagere er bekymret for den kinesiske indflydelse, så følger der store forretningsmuligheder også for danske advokathuse, mener dansk advokat, der har arbejdet mange år i Kina.

Tekst: Rasmus Lehmann Hylleberg. Foto: Shutterstock


Kinas forhold til Hong Kong er ofte genstand for historier om et utrolig højt konfliktniveau. Men selvom den omstridte sikkerhedslov og senest det kinesiske parlaments beslutning om at styre udnævnelser af kommende ledere i Hong Kong under argumentet, at det kun skal være 'rigtige patrioter', der skal bestride en sådan position, så er der samtidig tale om et økonomisk og ikke mindst juridisk afhængighedsforhold.

Ved siden af de store politiske slagsmål er Hong Kong fortsat Asiens finansielle magtcentrum og en 'gateway' for mange vestlige virksomheder til det kinesiske marked. Men det er også en vej for kinesiske virksomheder ud over de asiatiske grænser. En vej, der også er begyndt at præge markedet for advokatydelser, hvor flere kinesiske advokatfirmaer er begyndt at etablere sig i Hong Kong for på den måde at få en større bid af den kæmpe, økonomiske kage, der er det finansielle mekka i selvstyret. 

Udviklingen taler dog også ind i et langt større skisma Kina har med deres Belt and Road Inititative, den såkaldte silkevej, store planer om at binde det euro-asiatiske kontinent tættere sammen og sikre fremtidige strategiske handels- og logistikkanaler. Og her spiller advokaterne ligeledes en stor rolle.

 

De kinesiske advokater vil have mere

Markedet for kinesiske juridiske ydelser er stort nok i sig selv. 1,4 mia. mennesker er næsten dobbelt så mange, som der er europæere, og ekspansionsmulighederne inden for landets grænser har været til at tage at føle på i en årrække.

Alt imens verdens største advokatfirmaer slår sig ned i Hong Kong og i mange år har været vigtige sparringspartnere på de mange internationale handler og transaktioner, der foregår i det finansielle miljø. Ifølge en hollandsk undersøgelse fra Tilburg Universitetet var blot 3 % af alle hyrede advokatfirmaer af amerikanske virksomheder fra 2010-2018 i Kina kinesiske. Og mens der selvfølgelig er kulturelle forskelle, så viser samme undersøgelse, at blot én ud af seks af de kinesiske virksomheder, der skal have hjælp med internationale transaktioner, vælger kinesiske advokatfirmaer. 40 % vælger amerikanske.

Der er med andre ord et stort potentiale i de mange internationale handler, og det har fået flere kinesiske advokatfirmaer med base i det kinesiske fastland til at satse massivt på deres tilstedeværelse og deres forretninger i Hongkong. 

Ifølge The Economist sker der en udvikling, hvor de store vestlige advokatfirmaer som Freshfields og Baker McKenzie har forladt centrum i Hong Kong til fordel for områder udenfor byen, hvor huslejen er billigere. Ind i centrum er derimod rykket flere kinesiske giganter som Zhoung Lun og Fangda Partners.

Tendensen er tydelig i 1998 var én ud af Hong Kongs 49 registrerede udenlandske advokatfirmaer kinesisk. I 2017 var 30 % ud af de nu 84 registrerede med base i Kina.

Og det er faktisk ikke så underligt, mener Tina Ravn, advokat og ejer af advokatfirmaet Tangna Law. Hun har tidligere arbejdet som solicitor i Hong Kong, taler flydende mandarin og rådgiver kinesiske og udenlandske kunder i en lang række juridiske spørgsmål. Hun mener ikke, at de kinesiske advokatfirmaer presser de vestlige ud, men mere, at kineserne som led i den øvrige udvikling i landet også ekspanderer på det juridiske marked.

"Som jeg ser det, er udviklingen en naturlig konsekvens af, at Hong Kong overgik fra England til Kina i 1997. Udviklingen startede endda før 1997 og har fundet sted langsomt og gradvist i mange år. Den har så taget fart grundet handelskrigen imellem USA og Kina, hvor kinesiske virksomheder (f.eks. Huawei) ikke føler sig velkomne. Derfor har nogle kinesiske selskaber ladet sig ”deliste” fra Nasdaq i New York for at lade sig notere på børsen i Hong Kong samt i Shenzhen/Shanghai, og derfor er der større efterspørgsel på juridiske ydelser på mandarin i Hong Kong. Nogle kantonesiske advokater (dvs. lokale advokater) i Hong Kong har lært mandarin og forenklede tegn for at kunne servicere kinesiske virksomheder, andre har ikke. At lære sproget har udenlandske advokater i Hong Kong, som fx engelske og amerikanske advokater, generelt ikke gidet eller har ikke haft kompetencer til. De har desuden ikke tilstrækkelige netværk og forbindelser til kinesiske myndigheder i selve Kina. Jeg er advokat fra Hong Kong og var en af meget få udenlandske advokater på min årgang, der lærte mandarin", siger hun til K-News.

Hun peger desuden på, at en af årsagerne også skal findes i adgangen til domstolene, som ligesom i Danmak ikke gælder for udenlandske advokater.

"Man har desuden som udenlandsk advokat (ikke common law advokat) ikke møderet i Hong Kong eller møderet for kinesiske retter. Den samme regel gælder også i Danmark. Da Hong Kongs befolkning er lille sammenlignet med Kinas 1.4 mia. indbyggere, føles Kina på alle områder stor i Hong Kong, og sådan vil det altid være. Derfor er antallet af kinesiske advokatvirksomheder i Hong Kong steget som en naturlig konsekvens af den udvikling. Advokater følger deres klienter, og da der er flere Kina-etablerede virksomheder i Hong Kong, er der mere efterspørgsel efter mandarinske ydelser."

 

Strategisk 'braingain'

Ekspansionen af kinesiske advokatfirmaer i Hong Kong skal dog ikke kun ses i lyset af flere kinesiske opgaver.

Ifølge The Economist har flere kinesiske advokatfirmaer strategiske uddannelsessamarbejder med flere udenlandske interessenter. Forretningskonceptet er simpelt med tilbud om lukrative fuldmægtiguddannelser ansætter de unge udenlandske studerende, ofte fra fattigere lande, betaler deres uddannelser og giver dem en højere løn qua den økonomiske opdrift i samfundet, end de store amerikanske giganter gør. Men da man som bekendt ikke har adgang til at møde for domstolene i Kina som udenlandsk advokat, vælger mange at tage hjem igen, når de er færdige. Med hjemlig jord under fødderne har de kinesiske advokatfirmaer nu lokale samarbejdspartnere rundt om i de forskellige lande. Formelt set i 36 lande, men uformelt endnu flere steder. Eller som Matthew Erie fra Oxford University siger til The Economist:

"But it is informal webs that are more numerous, and possibly more powerful. Chinese companies seeking to enter new markets hire Chinese firms, which then enlist friendly local lawyers. The locals conduct due diligence, manage compliance with domestic law and appear in court on behalf of Chinese corporate clients".

Ifølge Tina Ravn følger de kinesiske advokatfirmaer blot kunderne. For med et kinesisk marked i vækst er der behov for flere ressourcer på mandarin, også uden for Kinas grænser.

"Det handler om at kunne tilbyde mandarinske ydelser kombineret med udenlandsk indsigt. Det startede for omkring 4-6 år siden, da lokale kinesiske advokatvirksomheder begyndte at rekruttere, i primært Hong Kong, engelsk og amerikansk autoriserede advokater. Nogle blev så forfremmet til lokale partnere i Kina eller i de pågældende lande, hvor de kommer fra, andre starter som fuldmægtige og flytter derefter tilbage til deres hjemland med deres Kina-indsigt og eventuelle sprogkompetencer i bagagen. Der er også efterspørgsel på flydende engelskkompetencer i selve Kina, det har de store kinesiske kontorer så fundet ud af. De kinesiske partnere, der taler mandarin samt engelsk flydende, og som fx har en LLM fra et amerikansk universitet er således højt betalte, set fra et kinesisk standpunkt. Kinesisk er absolut ikke et sprog, man lærer hurtigt, det tager år, og jeg har oplevet mange forsøge at lære det, men så give op. Hvis man ikke bruger det hver dag, holdes det ikke ved lige, og så kan man ikke tjene penge på det som et produkt."

 

Kan kinesiske advokatfirmaer overtage verden?

Som tidligere beskrevet spekuleres der i, hvorvidt Kinas øgede tilstedeværelse i Hong Kong er led i Kinas øvrige ekspansionsplaner i relation til deres stort anlagte Silkevejsprojekt. The Economist spørger retorisk: Can chinese law firms take over the world?

Ifølge Tina Ravn er det dog slet ikke det, der er ved at ske. De kinesiske advokater mangler simpelthen udenlandsk erfaring. Men ekspansionen skal dog ses som en udvikling i tråd med den øvrige vækst i det kinesiske samfund.

"Kinesiske advokater mangler udenlandsk erfaring, kinesiske ledelser taler minimalt eller intet engelsk, og Kina er stadig i en udviklingsfase. Kina er afhængig af internationale og udenlandske advokaters kompetencer og erfaring. Som når vi er på udebane i Kina, er de det tilsvarende i Danmark. Det kinesiske retssystem er i udvikling, retterne bliver mere sofistikerede, udenlandske investorer vinder flere IP-retssager, men udviklingen er en proces, der ikke er overstået", siger hun.

 

Men hvad så med Danmark?

Har den kinesiske ekspansion betydning for det danske advokatmarked? Umiddelbart kan det være svært at forestille sig, hvilken interesse de 1,4 mia. kinesere har i et lille land som Danmark. Men den kinesiske vækst, også internationalt set, bør få den danske advokatbranche til at spærre øjnene op, mener Tina Ravn.

"Jeg forventer, at kinesisk vækst kommer til at lægge pres på danske honorarer, og øget konkurrence er noget, vi kommer til at skulle vende os til. Vi bliver nødt til som danske advokater at tage en større interesse i Kina og lære landet bedre at kende. Det lyder plat, men vi bør samarbejde i den danske advokatbranche om den udvikling, der kommer fra Kina, og være mere skarpe på fremtiden og ikke hele tiden se til USA. Generelt set oplever jeg, at kinesiske advokater forventer, at deres klienter modtager ”billigere” rådgivning, end hvad danske advokater er vant til. Kineserne er underlagt en markant anderledes form for hård konkurrence, end vi er. Jeg tror, at danske advokater kommer til at revurdere timepriser osv. i fx crossborder-området. Derudover oplever jeg, at antallet af kinesiske websider er stigende på Google. Dvs. at kinesisk som et sprog er i vækst uden for Kinas grænser."

Ifølge Tina Ravn er der stor efterspørgsel på samarbejde fra kineserne, og hvis danske advokatfirmaer forstod kinesernes måde at arbejde og kommunikere på, ville der ifølge hende være store potentialer at høste.

"Det betyder en ændring i fremtiden. Jeg samarbejder med kinesiske advokater, der er særdeles interesserede i at samarbejde. At kunne skrive på kinesisk og bruge WeChat så integreret, som jeg gør (den bruger alle ”mainland Chinese” kinesiske advokater), betyder tidsbesparelser, færre omkostninger, færre oversættelser, mindre tolkning ved møder osv., mere transparens og ikke mindst færre misforståelser. Jeg ved det, da jeg har oplevet rigtigt mange misforståelser," fortæller hun og henviser til Tyskland:

"Det er mit helt klare indtryk, at Tyskland og Kina er på vej ind i en før uset fase og form for absolut tættere samarbejde om de tyske politikere vil det eller ej. Jeg oplever en generation af unge selvbevidste kinesiske advokater blive udstationeret til fx Tyskland, der tager den tyske advokatbareksamen, og bliver dual qualified. Det er da også kun et spørgsmål om tid, før et kinesisk kontor åbner op her. Jeg har fået flere henvendelser. Der findes allerede kinesisk advokater i Sverige, der opererer med blandet succes. Indgangen til markedet for advokatydelser på Kina-området går i første omgang via fx dual qualified-advokater som jeg selv, der taler sproget, og som kan bygge et længerevarende forhold op imellem den danske klient til den kinesiske advokat og videre til hans/hendes kinesiske klient (eller via en kinesisk konsulent, der så oversætter for sin danske partner). Daglige drøftelser foregår primært (også via mail) på WeChat, hvor partnerne løbende drøfter sagen på kinesisk. Den tid, hvor den danske partner (der ikke taler mandarin) kommunikerer via fx en kinesisk konsulent til sin kinesiske klient, hvor konsulenten agerer tolk, er snart ovre, grundet udefrakommende konkurrence, der kommer fra kinesiske advokathuse, der ekspanderer i Europa. Det er kun et spørgsmål om tid, før den udvikling finder sted."

Del denne artikel

Hold dig opdateret

Få klar besked om nye artikler og podcasts direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig - og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak