13. december 2021 - Civile retssager

Lange udsigter ved domstolene fjerner vigtigt våben fra virksomhederne


Der kan gå op mod to år, fra en stævning bliver foretaget, til der falder dom i civile retssager. Dette udgør et retssikkerhedsmæssigt problem, hvor flere virksomheder helt opgiver at føre deres ellers berettigede krav for domstolene, fordi det ikke kan betale sig, fortæller underdirektør i Dansk Industri.

Tekst: Amalie Guldborg Olesen / Foto: Screenshot af LinkedIn-opslag


Sæt kryds i kalenderen 27. februar og 1. marts 2023.

Det var de to datoer, som advokat Niels Kjær for nylig fik på et telefonsretsmøde til en igangværende sags hovedforhandling om mangler ved en ejendom. Altså ét år og otte måneder efter stævningen var foretaget. Dette fik ham til tasterne på sin LinkedIn-profil.

”Jeg syntes, det var tankevækkende,” siger han til K-NEWS og uddyber:

”Der er forskel fra retskreds til retskreds, men generelt sker det i et stigende omfang – og det er også det, jeg hører fra kollegaer, at det bliver mere og mere almindeligt med meget lang berammelsestid på civile sager.”

De længere sagsbehandlingstider har været en medvirkende årsag til, at de danske virksomheder går en stadig større bue uden om domstolene, når de har tvister eller konflikter, der skal løses. Det viser en rapport fra Justitia sidste år, og nye tal fra Domstolsstyrelsen i år viser et fald på anlagte civile sager på 42% siden 2009.

Og det er et retssikkerhedsmæssigt problem, mener Niels Kjær.

”Det betyder, at der går lang tid, før man får en afklaring, hvilket gør det demotiverende for dem der rejser kravene, hvilket i sig selv er problematisk. Det kan betyde, at der kan ske mange ting mellem stævning og dom; den, man stævner, kan gå konkurs, man kan risikere, at man ikke har penge til at føre retssagen, og det betyder, at det bliver mindre attraktivt at bruge domstolene til at løse konflikter,” siger han og tilføjer:

”Derudover løber der procesrenter på 8% om året fra det tidspunkt, hvor man stævner. Hvilket betyder, at den der stævner får større fordel ud af det, forudsat at man vinder sagen, og den man vinder sagen over kan betale, fordi man så får større renter end ellers.”

 

En overlevelseskamp

Også hos Dansk Industri mærker man til de problemer, de stigende sagsbehandlingstider giver for virksomhederne. Det fortæller underdirektør, Kim Haggren.

”Vi oplever det som en stigende bekymring hos virksomhederne, hver eneste gang sagsbehandlingstiderne forlænges. Vi kan mærke det på de henvendelser, vi får, og antallet af dem. Vi kan mærke, at virksomhederne stiller sig spørgsmålet om, hvorvidt det kan betale sig, eller om de bare skal afskrive det på de tilgodehavender, de allerede har. At skulle køre en retssag er en dyr proces, og hvis den samtidig bliver for lang, så kan det ikke betale sig for dem. Nu længere tid det trækker ud, så fordyrer det processen. På trods af at virksomhederne har en god sag, så er de nødt til at lave en cost-benefit-analyse af, om det virkelig kan betale sig at køre den. Det er simpelthen ikke det værd, hvis de først skal vente til 2023,” siger han.

Nogle virksomheder har råd til at sige, at det ikke kan betale sig at føre en sag og blot afskrive det i det nuværende regnskab, hvis en betaling eller leverancer udebliver. Men for andre virksomheder kan det handle om deres overlevelse.

”Vi hører det jo fra flere. Særligt fra små og mellemstore virksomheder, der er det klart, at for hver gang du ikke får en betaling for en leverance eller lignende, som du har krav på, og der er udsigt til, at der kan gå halvandet år, før du får de penge, der vil det sige, at hver eneste sag, de har, det er en overlevelseskamp for dem, ” siger Kim Haggren.

 

Ikke ligeså glamourøse som straffesager

Både Niels Kjær og Kim Haggren peger på, at det selvfølgelig er et ressourcespørgsmål – men også et prioriteringsspørgsmål. Og at der fra politisk side længe har været et stort fokus på straffesager, og at disse skulle opprioriteres.

”Der er ikke særlig stor politisk bevågenhed omkring det (civile retssager, red.). De fylder ikke i pressen på samme måde, og det kan godt være, at der ikke er lige så meget glamour over civile sager, og folk der stævner hinanden for manglende betaling eller mangler ved en fast ejendom, men det er stadig vigtige sager. Og for den person eller virksomhed, der har noget i klemme, så er to år længe at vente på en afklaring,” siger Niels Kjær og tilføjer:

”Det var derfor, jeg skrev mit indlæg. Det er relevant at sætte fokus på, at det bliver opprioriteret, så de bliver behandlet inden for en rimelig tid.”

Også Kim Haggren mener, at et af problemerne består i, at straffesagerne indtager en højere plads på den politiske prioriteringsliste, end de civile sager gør.

”Civile sager bør jo i den grad også ligge helt deroppe. Men når man oveni overbelaster domstolene, ved fx at ligge beslag på adskillige dommere i længere perioder – i forbindelse med eksempelvis rigsretssager, høringer og kommissioner – så presser man et system, der i forvejen er presset. Der må der tilføjes ekstra ressourcer til domstolene, for at vi kan sikre, at man kan få behandlet sin sag inden for en fair tid, så der ikke skabes flaskehalse gennem hele systemet,” siger han.

 

Skubber vores retssamfund i den gale retning

Selvom Kim Haggren godt kan se det fornuftige i den analyse, flere virksomheder laver, når de vurderer, at det ganske enkelt ikke kan betale sig at anlægge en sag og i stedet vælger eksempelvis at afskrive det, kan det give et større retssikkerhedsproblem.

”Hvis nogle nægter at betale en regning eller levere en aftalt leverance – og man bare kan vente på at folk opgiver det, fordi de simpelthen bliver trætte af de lange sagsbehandlingstider, og de lange udsigter til en betaling, så er det jo et retssikkerhedsproblem, hvis vi har berettigede sager, der ikke bliver ført,” siger han og uddyber:

”Det skubber ved det retssamfund, vi har bygget op, hvor vi stoler på de aftaler, vi laver, vi stoler på, at man får betaling for den service, man leverer.”

Kim Haggren fortæller yderligere, at det at kunne få en rettidig behandling af sin sag er et grundlæggende udgangspunkt for at kunne drive forretning for virksomhederne.

”Det giver jo en den sikkerhed, at hvis der er nogen, der ikke spiller efter bogen, så kan man komme efter dem ved vores civile domstole. Hvis ikke man har det våben, jamen så skrider det fundament, vi bygger vores aftaler med hinanden på, fordi der skal være en mekanisme, hvis folk ikke gør, som de skal. Det er det, der i virkeligheden er på spil her,” siger han og tilføjer:

”Problemet er jo, at det er små og mellemstore virksomheder, der har stort behov for løbende kapital. Så hvis man ikke indbetaler regningerne, og derefter bare kan vente på, at de går nedenom og hjem, er det klart, at så skubber det ved det fundament, der ligger i 90% af vores forretningsmodel i DK, som er de små og mellemstore virksomheder. Det er det, der er på spil, og der er retsvæsenet bare en garant for, at man får sine rettigheder ift. de kontrakter, man indgår mellem to parter.”



Del denne artikel

Skal vi holde dig opdateret?

Få besked om nye artikler og podcast direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig – og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak