Skrevet af Ulla Oppermann Blankholm - Foto: Shutterstock


Hvis man for tyve år siden havde nævnt, at man kunne bruge menneskerettigheder i klimaretssager, så havde de fleste nok rystet uforstående på hovedet. For hvor var koblingen? De seneste år er billedet blevet ændret, ifølge Jacques Hartmann, der er ph.d. og forsker ved University of Dundee i Skotland – og som har specialiseret sig i internationale retsforhold og menneskerettigheder.

Han mener, at årsagen til, at man har set flere klimaretssager tage udgangspunkt i menneskerettigheder de seneste 10 år, blandt andet skal findes i, at videnskaben er fulgt med og nu kan påvise, at CO2 for eksempel har helt bestemte afledte effekter.

”De juridiske ben har ændret sig meget de seneste år. Hvis man udleder for meget CO2, så er det blevet tydeligt, at det har en effekt, og at menneskerettighederne kan blive overtrådt. Videnskaben er blevet mere konkret og kommer med mere markante tolkninger end tidligere, og det betyder, at juraen også har flyttet sig,” siger Jacques Hartmann og tilføjer:

”Menneskerettigheder kan ofte bruges, når der ikke er andre relevante love til stede. Hvis der for eksempel er forurening i et område, og der ikke er anvendelig miljølovgivning eller anden lovgivning, så kan man i visse tilfælde gå ind og bruge menneskerettigheder og vise, at retten til liv og dermed menneskerettighederne er overtrådt. På den måde kan man bruge menneskerettigheder som løftestang i klimaretssagerne. Her har man noget konkret inden for et område, som måske ellers ikke er reguleret.”

 

Processen vigtigere end tabte eller vundne sager

Ud over, at videnskaben kan påvise klimaødelæggelser som følge af forurening, så har det store fokus på klima og miljø formentlig også en effekt på, hvorfor der kommer flere klimaretssager med afsæt i menneskerettigheder. FN’s generalsekretær, António Guterres, skrev i forordet til den årlige ”Climate Change” rapport i 2018, at:

”For mange mennesker verden over, er klimaforandringer allerede et spørgsmål om liv eller død. Alligevel gør vi stadig ikke nok for at beskytte dem.”
Den 9. september i år udtalte FN’s højkommissær for menneskerettigheder, Michelle Bachelet, med henvisning til klimaet:

Verden har aldrig før set en trussel af det omfang mod menneskerettighederne. Det er ikke en situation, hvor hvert land, hver institution eller hver beslutningstager kan stå på sidelinjen

”Verden har aldrig før set en trussel af det omfang mod menneskerettighederne. Det er ikke en situation, hvor hvert land, hver institution eller hver beslutningstager kan stå på sidelinjen. Alle nationers økonomier; den institutionelle, politiske, sociale og kulturelle struktur i enhver stat – og rettighederne for alle mennesker – og kommende generationer – vil blive påvirket.”

Jacques Hartmann fremhæver, at FN dermed har lavet en helt klar sammenkobling mellem den forpligtelse, som stater har om at sikre liv - også indebærer et bæredygtigt miljø, og at den udmelding og holdning også har betydning for antallet af klimaretssager med fokus på menneskerettigheder. Han mener i øvrigt, at man hurtigt kan komme til at fokusere på, om retssagerne bliver vundet eller tabt, men at det reelt ikke er det interessante ved sagerne.

”Vi har en tendens til at fokusere på, hvem der har vundet eller tabt, men i øjeblikket er det nok vigtigere, at klimaretssagerne med afsæt i menneskerettigheder er en del af en proces, hvor man får mere opmærksomhed på klimaændringer og deres indvirkninger. De her sager kan – uanset om de vindes eller tabes – være med til at ændre holdninger og til tider politik, og det er det, der er det vigtige,” lyder det fra Jacques Hartmann, som tilføjer, at der i mange sager ikke følger en erstatning med, hvis de vindes.

Han fremhæver, at der er mange eksempler på, at menneskerettighedssager har været med til at sætte fokus på vigtige emner. Som eksempel nævner han blandt andet, at de første miljøsager, der blev anlagt ved Den Europæiske Menneskerettighedskonvention i 1970’erne blev afvist med den begrundelse, at konventionen ikke beskyttede miljøet. Siden har domstolen i Strasbourg indfortolket en indirekte beskyttelse af miljøet i en række af konventionens bestemmelser. Han nævner desuden en klimaretssag fra Filippinerne - - hvor det heller ikke gør det store, hvem der vinder eller taber selve sagen.

”I sådan en sag har filippinerne, der har lagt sag an mod 47 af verdens største CO2-udledere, allerede vundet, fordi der er kommet så stort fokus på sagen,” siger Jacques Hartmann.

Et andet juridisk værktøj, som er begyndt at vinde indpas er at give eksempelvis floder og søer juridiske rettigheder. I Toledo – en by i Ohio i USA – har borgere ifølge Reuters stemt for at give deres lokale vandressource, Lake Erie, rettigheder til at være ren. Indsatsen har indtil videre ikke båret frugt for søen, og sagen er fanget i juridiske skænderier. Andre steder i verden har floder opnået egne rettigheder: Det gælder blandt andet Ganges og Yamuna floderne i Indien. I New Zealand har landets tredjelængste flod opnået sin egen juridiske identitet – det skete i 2017, da den blev verdens anden naturressource, som fik sin eget juridiske identitet med rettigheder som et menneske. I juli i år anerkendte Bangladesh, at alle floder i landet har sine egne juridiske rettigheder.

Denne artikel er en del af K-News' engagement i Columbia Journalism Reviews Covering Climate Action, der frem mod FN's klimatopmøde sætter fokus på klimakrisen gennem journalistisk formidling.

Covering Climate Now Logo web

 


Making climate great again

Den israelske advokat, Benjamin Leventhal, der er partner i advokatfirmaet Siegel-Goldschmidt & Leventhal, var i starten af september moderator på en workshop i Rom på AIJA – International Association of Young Lawyers – hvor fokus var på ”making climate great again.” Efter at emnet er blevet diskuteret med referencer til forskellige jurisdiktioner, er hans konklusion, at juridiske rettigheder praktiseres på forskellige måder i klimasager – nogle gange fordi der ikke er noget alternativt, som Jacques Hartmann også er inde på.
”Kampen for planeten og miljøet - og kampen imod virkningerne af klimaændringerne begynder i den offentlige arena med offentlig opmærksomhed med krav til regeringer og industrier om at inkludere kontraktlige forpligtelser over for miljøet i forskellige aftaler. Imidlertid er det normalt, at de værktøjer kun rækker et lille stykke, og man støder ganske ofte på en uvillighed til at forpligte sig,” lyder det fra Benjamin Leventhal, der fortsætter:

”Offentlighedens opmærksomhed – og måske klimaændringerne – påvirker langsomt regeringerne – og nogle gange industrien. Fordi voldgifterne sandsynligvis ikke er betydelige, så er der ingen erstatning for den fælles indsats fra offentlige demonstrationer og politiske aktioner - som i den forstand ser til ud at være et mere effektivt værktøj end domstolene. Når demonstrationerne bliver ledsaget af retssager om aktuelle anliggender og begivenheder, kan de påvirke fremtidige kontraktforhold og underlægge internationale og nationale aktører miljølove, som vil være en ekstra kilde til forpligtelse – og være en fordel for miljøet.”

Del

Menneskerettigheder kan blive det afgørende juridiske argument, når klimaansvaret skal placeres


Hold dig opdateret

Tilmeld dig K-News nyhedsmail og få information om nye podcasts, portrætter, videoer og meget mere.

Nyhedsmail. Ja tak