Tekst: Ulla Oppermann Blankholm. Foto: PR



09. juni 2020 - Portræt

”Min plan er at arbejde, indtil mit hoved ikke kan mere”


71-årige Henrik Rothe elskede sit job som præsident for Sø- og Handelsretten, men måtte stoppe sidste år på grund af sin alder. Det har givet ham en helt anden frihed end før – til at bestride en række forskellige poster, blandt andet som projektleder i Justitia, som konsulent og voldgiftsdommer. Hans plan er klar: Han vil arbejde, indtil hans hoved ikke kan mere.


Han ville hellere end gerne have fortsat som retspræsident for Sø- og Handelsretten, men sidste år fyldte Henrik Rothe 70 år og nåede dermed embedets aldersgrænse. Samtidig er han principielt tilhænger af, at 70-årsgrænsen eksisterer, for hvilken katastrofe ville det ikke være, hvis der sad en dommer, der ikke længere var skarp nok, og som værst af alt ikke selv havde erkendt det. Alligevel var det vemodigt at sige farvel.

”Jeg elskede mit job! Det var verdens mest spændende arbejde, og jeg var slet ikke færdig med at udvikle Sø- og Handelsretten,” siger Henrik Rothe, der ikke bare et enkelt øjeblik overvejede at trække sig tilbage til en pensionisttilværelse med dagslange golf- og jagtture, og det skyldes ikke kun, at hverken det ene eller det andet siger ham noget, men hvis det hele var fritid, mener han, at han ville have et problem.

”Jeg ville ende med at sidde alt for meget i en stol og læse bøger, hvis jeg gik på pension. Det ligger slet ikke i min natur at trække mig tilbage. Jeg er glad for at arbejde, og at jeg har fået tilbudt en række hverv, som jeg synes er dybt interessante og kræver en stejl læringskurve, som jeg befinder mig på lige nu,” lyder det fra Henrik Rothe, der som hovedbeskæftigelse er projektleder i Justitia og derudover er senior associate i det nordiske rådgivningsorgan Copenhagen Economics, hvor han vejleder virksomheder og advokater i spørgsmål om økonomi og konkurrence.

Desuden har han formandskabet for ATP’s ankenævn og er formand for nævnet vedrørende eksamensklager på Københavns Universitet – og adjungeret professor på Copenhagen Business School. Og så har han senest fået formandskabet i Patent- og Varemærkenævnet de næste fem år.

”Min plan er at arbejde, indtil mit hoved ikke kan mere. Man skal passe på, at man ikke kommer til at køre for længe, så folk begynder at tvivle på, om der er bund i det, man siger og gør. Man har set eksempler på, at nogle i akademiske fag bliver ved for længe, og det er ikke pynteligt. Hvis jeg skulle miste dømmekraften, og jeg ikke selv kan se, at nu er det nok, så håber jeg, at andre vil gøre mig opmærksom på det og prikke mig på skulderen,” siger Henrik Rothe, som er glad for den store frihed, han nu har fået i forhold til før, hvor han som retspræsident for Sø- og Handelsretten ikke måtte bestride nogen bijobs, bortset fra et begrænset antal voldgiftssager.

Det betyder samtidig også, at han kan tilrettelægge sin dag fuldstændig, som det passer ham – og kan planlægge, om dagen skal foregå på kontoret eller hjemme.

”Det er et helt andet liv end før. Det gør meget, at jeg ikke skal være til stede i retten,” mener Henrik Rothe, der samtidig også er motiveret af, at han privat er gift med en 18 år yngre kone – og derfor heller ikke har lyst til at sætte sig hjemme i lænestolen – det ville på alle måder blive alt for kedeligt.

 

"Et banebrydende stykke arbejde"

Arbejdet giver ham samtidig en enorm tilfredsstillelse, og han behøver ikke at tænke langt tilbage for at finde et helt tydeligt eksempel. På dagen for interviewet har hans første analysearbejde for Justitia materialiseret sig i forsidehistorien på Børsen – med overskriften: ”Hold jer fra domstolene,” hvor en virksomhedsleder fortæller sin historie – og en tilhørende artikel med overskriften ”Halvering af almindelige civile sager siden 2009.” En historie, der gav genlyd mange steder den dag.

Det er dog ikke noget, der påvirker Henrik Rothe, der igennem sin lange karriere har været vant til mediedækningen – det, der betyder noget, er at få lov til at grave sig ned i problematikken og belyse et retssikkerhedsproblem.

”Det er sådan set et banebrydende stykke arbejde, hvor vi har været nede i dybden og undersøge, hvorfor antallet af civile sager falder og falder. Det er et stort retssikkerhedsmæssigt problem – hvorfor er det sådan? Vi giver i Justitia samtidig vores anbefalinger til, hvilke metoder der kan rette op på tingene,” forklarer Henrik Rothe, der mener, at erhvervsvirksomheder ikke bliver behandlet ordentligt i retssystemet.

Det interessante for ham er ikke at angribe nogen, men at hjælpe med at forbedre retssikkerheden, og det gælder i øvrigt i alle tilfælde for Justitias arbejde, lyder det fra Henrik Rothe.

Hans tid som dommer har på samme måde været umådeligt tilfredsstillende: At sætte sig med en sag, man har læst på forhånd og så koncentrere sin fulde opmærksomhed på, hvad der kommer frem af bevisførelse. Fæstne sin opmærksomhed på advokaternes argumenter og så danne sig sin egen mening.

Hvis du som part i en sag kommer til en ret, hvor det hele sejler i venterummet, og intet udstråler kvalitet, så kan det give et helt forkert indtryk af retten

”Det sjove er, at man nogle gange har dannet en mening, når man har læst en sag på skrift, men når man har hørt på sagen i flere dage, så ændrer ens indtryk sig undervejs,” fortæller Henrik Rothe og uddyber, at dommen derefter falder.

”Det betyder, at man umiddelbart kan aflæse resultaterne af ens anstrengelser, og det er meget tilfredsstillende, men også meget ansvarsfuldt. Man skal behandle publikum ordentligt – det handler ikke kun om at træffe knivskarpe juridiske afgørelser,” siger Henrik Rothe og peger på, at der findes mange undersøgelser, som viser, at måden, folk bliver behandlet på i retten, betyder utroligt meget.

Ifølge Henrik Rothe hænger det sammen med, at de parter der kommer i retssalen ikke er jurister og derfor ofte vil have svært ved at vurdere den juridiske argumentation.

”Men de kan vurdere, om dommerne lytter og er opmærksomme, og om de bliver behandlet respektfuldt. Alt sammen noget, du ikke kan læse ud af en trykt dom. Domstolenes omdømme skabes ikke af det, der står i afgørelserne i Ugeskrift for Retsvæsen – det skabes af dem, der kommer i retten: Er de blevet behandlet ordentligt?” spørger Henrik Rothe, der derfor også i sin tid som retspræsident – som den eneste ham bekendt – fik foretaget en analyse af, hvad kunderne, som han kalder dem, oplevede som godt og skidt i retten.

For at skabe den gode oplevelse for kunderne var han dengang også opmærksom på, hvordan folk blev mødt, når de kom i retten. Var deres sag for eksempel udskudt, så fik de det at vide af en venlig receptionist, som samtidig også bød dem en kop kaffe. Også indretningen var under lup:

”Hvis du som part i en sag kommer til en ret, hvor det hele sejler i venterummet, og intet udstråler kvalitet, så kan det give et helt forkert indtryk af retten. Derfor var der altid pænt og rent i Sø- og Handelsretten. De små ting er faktisk store ting i den her forbindelse,” lyder det fra Henrik Rothe.

 

Flere succesrige sporskift

Spørgsmålet om, hvad der undervejs i karrieren har betydet mest for Henrik Rothe, bliver responderet med et nærmest uendeligt svar, der ikke efterlader nogen tvivl om, at utroligt meget har gjort indtryk: Da han som ung skrev betænkninger om tvangsauktioner – det var helt utænkeligt, at man tog en person uden for et ministerium til den slags. Da han begyndte at undervise dommerfuldmægtige i forskellige discipliner. Da han kommenterede den grønne retsplejelov. Da han blev udnævnt til dommer for første gang i Slagelse i en meget ung alder. Da han blev udnævnt til Advokatsamfundets generalsekretær og senest, da han blev udnævnt til præsident for Sø- og Handelsretten.

Særligt sidstnævnte var et stort karriereskifte, dengang han var 60 år, beretter Henrik Rothe.

”Det er sin sag at gøre, når man er 60 år, men min karriere har båret præg af, at jeg for alvor har skiftet spor nogle gange, og at jeg er sluppet levende fra det,” siger Henrik Rothe, der mener, at et godt råd til andre i branchen er ikke at forfalde til vanetænkning – et råd han selv gennem tiden har søgt at følge.

”Se muligheder i stedet for forhindringer – det har jeg levet efter. Er der en åbning for noget, du synes kunne være interessant, så gå efter det, også selv om det kan betyde, at du skal arbejde mere end i et 9-4 job. Hvis du gerne vil fremstå som en attraktiv medarbejder, så skal nogen jo have en fornemmelse af, hvem du er, og hvor du er,” siger Henrik Rothe og tilføjer, at det at undervise og skrive bøger i den forbindelse giver et rigtig godt indtryk udadtil – og at man altid skal have for øje, at ens valg skal være lystdrevet.

Del

”Min plan er at arbejde, indtil mit hoved ikke kan mere”


Hold dig opdateret

Tilmeld dig K-News nyhedsmail og få information om nye podcasts, portrætter, videoer og meget mere.

Nyhedsmail. Ja tak

Seneste nyheder