26/07/2022 - Myndighedskontrol

Myndighedernes udvidede kontrolmuligheder benyttes ikke


En analyse fra Justitia, som blev offentliggjort d. 3. juli, viser, at antallet af love og bekendtgørelser, der giver myndighederne adgang til at udføre tvangsindgreb over for borgere og virksomheder uden en retskendelse, stiger. Men på trods af, at myndighederne har fået flere kontrolmuligheder, er der umiddelbart ikke noget, der tyder på, at myndighederne benytter sig af muligheden.

Tekst: Sara Moss Hesse


Billedet: Rapport fra Justitia og Shutterstock

Analysen, 'Myndighedskontrol uden retskendelse', fra Justitia belyser ikke i hvilket omfang bestemmelserne om øget kontrol anvendes af myndighederne i praksis. Vicedirektør for Dansk Industri Kim Haggren fortæller desuden til Berlingske, at virksomhederne ifølge DI ikke mærker øget kontrol, selv om mange myndigheder har fået udvidet magtbeføjelserne.

”Vi oplever ikke en eksplosion i tvangsindgreb hos virksomheder, men vi oplever en eksplosion i mulighederne for at gøre det. Det er bemærkelsesværdigt, at der ikke er nogen sammenhæng, og det bør være sådan, at man kun indsætter forhold i lovgivningen, som er strengt nødvendige,” siger Kim Haggren til Berlingske, som også påpeger, at heller ikke Justitsministeriets løbende redegørelser om forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb viser en vækst i antallet af kontroller.

Ifølge lektor Christian Bergqvist fra Københavns Universitet burde man i højere grad sikre, at der sker en systematisk opfølgning på de love, der kan give myndighederne adgang uden retskendelse, så man har mulighed for at vurdere, om nogle af bestemmelserne potentielt er overflødige.

"Der kunne for eksempel indføres pligt for myndighederne til at notere, hver gang de benytter sig af muligheden. Så kunne man gøre status efter eksempelvis tre år for at se, om bestemmelsen er overflødig, og om den blev administreret på en acceptabel måde," siger Christian Bergqvist til Berlingske.

 

Indgreb uden retskendelse forringer retssikkerheden

Konkret viser Justitias analyse, at antallet af særlige love, som giver myndighederne ret til at kontrollere borgernes private ejendom uden retskendelse, er steget med 26 procent i perioden 2009-2022. Det vil sige, at der i dag er 283 love og andre bestemmelser, som giver myndighederne denne ret.

Sammenlignes Justitias optælling fra 2022 med Retssikkerhedskommissionens optælling fra 2003, er stigningen på hele 53 procent, skriver Justitia desuden i rapporten.

I rapporten kan man også læse, at er der kommet en tendens, hvor der indføres flere kontrolbestemmelser uden retskendelse, end med, og at det ofte sker uden særlig begrundelse.

”Gennemgangen giver et indtryk af, at det at give myndighederne adgang til tvangsindgreb er den praktiske hovedregel frem for undtagelsen,” står der bl.a. i den pressemeddelelse, som Justitia udsendte i forbindelse med udgivelsen af rapporten.

Justitia advarer mod udviklingen, der især forringer erhvervslivets retssikkerhed, fordi det typisk er i erhvervslovgivningen, at bestemmelserne indføres.

Henrik Rothe, der har ledet projektet i Justitia, fortæller bl.a. til Berlingske, at man bør hæfte sig ved det faktum, at myndighedskontroller uden forudgående retskendelse nu ser ud til at være reglen frem for undtagelsen. Det forringer ifølge Rothe retssikkerheden, og det udhuler Grundlovens § 72, hvor der står, at der skal være ’særegne grunde’ til at lave en lov, hvor man får adgang uden dommerkendelse.

”Den tendens, vi ser nu, er, at myndighederne overtager domstolenes rolle – og det er ikke sundt i en retsstat”, siger Rothe desuden i Justitias pressemeddelelse.

 

Justitias anbefalinger

I analysen kommer Justitia også ind på en række anbefalinger til, hvordan man kan bremse udviklingen. De anbefaler blandt andet, at der i retssikkerhedsloven som udgangspunkt skal indføres krav om forudgående retskendelse samt et krav om tungtvejende grunde, hvis princippet fraviges.

Samtidig efterlyser Justitia en opfølgning på det arbejde, som blev igangsat i 2018, hvor man nedsatte en tværministeriel arbejdsgruppe, som skulle gennemgå og vurdere nødvendigheden af det stigende antal bestemmelser uden retskendelse.

“Når man nedsætter en arbejdsgruppe, som på baggrund af en kritik af den manglende retssikkerhed på området skal se på, hvordan man kan rette op, så er det jo næsten paradoksalt, at det er gået den modsatte vej. Det er ikke længe siden, at netop manglende forudgående retskendelse, på foranledning af Venstre, blev taget ud af et lovforslag om kontrol på transportområdet. Jeg håber, det er et udtryk for fornyet fokus på området”, siger Henrik Rothe i pressemeddelelsen.

Del denne fra K-NEWS

Skal vi holde dig opdateret?

Få besked om nye artikler og podcast direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig – og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak