Skrevet af Lone Schrøder Jeppesen - Foto: Shutterstock


Aktionærsøgsmålet mod Danske Bank i hvidvask-sagen er enorm, og det kan blive en af de største erstatningssager i dansk retshistorie. På vegne af erhvervsinvestorer, pensionskasser og kapitalforvaltere, der har lidt tab, finansierer IMF, der er førende på det globale marked for litigation funding, søgsmålet mod Danske Bank. IMF har valgt NJORD Law Firm til at repræsentere aktionærerne og føre erstatningskravet mod Danske Bank.

”Vi har været med i et udskilningsløb i konkurrence med fire til fem andre advokatfirmaer. I udvælgelsesprocessen blev der lagt vægt på faglighed, fleksibilitet, og selvfølgelig at man har den tilstrækkelige størrelse til at løfte sagen”, siger advokat og partner i NJORD Law Firm Christian Benedictsen-Nislev.

Det er første gang, at NJORD Law Firm samarbejder med finansieringsselskaber som IMF. Danske Banks hvidvask-sag i Estland har kostet aktien næsten halvdelen af sin værdi inden for det seneste halvandet år. Det er advokatfirmaets vurdering, at Danske Bank for længe har tilbageholdt information fra aktiemarkedet om sagens alvor og omfang, hvilket har medført, at aktiekurserne har været kunstigt høje. Erstatningskravet handler om kompensation til de store aktionærer, der har mistet millionbeløb som følge af de fejl, som Danske Bank har begået.

 

Intens udvælgelsesproces

IMF har hovedkontor i Australien foruden kontorer i USA, Singapore, Canada, Hong Kong og Storbritannien. Selskabet har et ry som en betroet initiativtager til finansierede søgsmål, hvilket succesraten på over 90 procent målt på 179 gennemførte investeringer vidner om. IMF kontaktede NJORD Law Firm i slutningen af 2018, og siden har sagen fyldt en hel del.

”Udvælgelsesprocessen bestod af interview foruden en række praktiske prøver, hvor vi skulle levere et dybdegående notat om ti ting meget hurtigt og være forberedt på alt til fingerspidserne. Det var en meget intens fase på tre uger over jul og nytår, som vi brugte rigtig meget tid på. Herefter fik vi en tilbagemelding om, at vi havde bestået alle prøver”, fortæller advokat og partner Thomas Ryhl, NJORD Law Firm.

Udvælgelsesprocessen bestod af interview foruden en række praktiske prøver, hvor vi skulle levere et dybdegående notat om ti ting meget hurtigt og være forberedt på alt til fingerspidserne

Som det første har NJORD Law Firm udarbejdet en redegørelse med en udfaldsvurdering, ansvarsgrundlaget, en opgørelse over tabet og en gennemgang af de processuelle forhold. Redegørelsen bliver en del af beslutningsmaterialet til de store aktionærer. Mange af de mellemstore aktionærer har besluttet sig for at tilslutte sig søgsmålet, mens de store aktionærer har en lidt længere beslutningsproces. Herefter kan selve retssagen gå i gang på helt klassisk vis.

Hos NJORD Law Firm har i alt tre partnere ansvar for aktionærsøgsmålet. I takt med at arbejdet intensiveres, skal der kunne skrues op for blusset, så der er afsat fem til seks advokater og et team på otte til ti fuldmægtige på opgaven.

Ud over NJORD Law Firm har IMF også valgt det internationale advokatfirma Quinn Emanuel til at føre sagen mod Danske Bank.

 

Udviklingen går stærkt

Litigation funding, der også er kendt som finansiering af retssagskrav og legal financing, gør det muligt for sagsøgere at retsforfølge en modpart uden at skulle betale for det. En tredjepart tager risikoen og dækker de omkostninger, der er forbundet med en tvist. Tabes sagen, lider sagsøger ikke et økonomisk tab. Vindes sagen, tager finansieringsselskabet til gengæld en procentdel af sagsøgers krav. Udviklingen går stærkt i Danmark. Litigation funding buldrer frem, og det er der især to årsager til, mener advokat og adjungeret professor ved Juridisk Institut, Aarhus BSS, Aarhus Universitet Carsten Fode.

”Nu industrialiseres litigation funding. De udenlandske hedge funds - her taler vi om store børsnoterede selskaber, ser en mulighed for at udvide deres forretning ind i det nordiske marked. Samtidig er der opstået sager i Danmark, som de finder egnede til funding”, forklarer han.

Carsten Fode skriver lige nu på en bog om nye trends inden for ledelsesansvaret herunder litigation funding, der udkommer senere på året. Han er ikke i tvivl om, at litigation funding er et nyt forretningsområde for mellemstore advokatfirmaer, for finansiering af komplekse juridiske krav og retssager har nogle indlysende fordele. Det bliver muligt at anlægge sager, som ellers ikke ville blive ført, og derved tjener fundingen samme funktion som gruppesøgsmålene. Samtidig kan fundingen bruges af store firmaer som en risikostyring, idet omkostningsrisikoen afdækkes mod at afgive en del af provenuet.

 

De advokatetiske regler udfordres

Men litigation funding kan være en udfordring for de advokatetiske regler, advarer Carsten Fode. Man skal være opmærksom på, hvem det egentlig er, der finansierer sagerne. Det er typisk velhavende investorer, der ønsker en risikospredning af deres investeringer. Hedge funds udbyder litigation funding som en ny form for investering, og ifølge det amerikanske nyheds- og markedsdatabureau Bloomberg giver investering i retssager et bedre afkast end investeringer i aktier og obligationer. Samtidig er litigation funding ikke konjunkturfølsomt på samme måde som aktier og obligationer.

Alt dette gør, at en retssag kommercialiseres på en måde, vi ikke har set før. I forhold til de advokatetiske regler opstår imidlertid en række spørgsmål. Hvem er klienten? Er det finansieringsselskabet eller hvem

”Alt dette gør, at en retssag kommercialiseres på en måde, vi ikke har set før. I forhold til de advokatetiske regler opstår imidlertid en række spørgsmål. Hvem er klienten? Er det finansieringsselskabet eller hvem? Advokaten skal tjene klientens interesser. Finansieringsselskabet og klienten bagved kan måske få modstående interesser i sagen. Hvem styrer retssagen? Er det finansieringsselskabet, der skal have 25-30 procent af provenuet eller den skadelidte?”, fremhæver Carsten Fode.

Spørgsmålet er også hvem, der skal godkende et evt. forlig, og om finansieringsselskabet kan tvinge et forlig igennem, hvis klienten siger nej eller omvendt. Spørgsmålet er også, om en advokat kan indgå en aftale med et finasieringsselskab uden at sikre sig, at den egentlige klient godkender aftalen. Og hvorvidt advokaten kan indgå aftaler med klienten uden om finansieringsselskabet.

”Udviklingen kan medføre, at der anlægges sager, som efter en traditionel vurdering ikke ville blive anlagt. Indtil videre er området ikke lovreguleret, men i 2018 er der vedtaget en Litigation Funding Transparency Act i USA. Der vil også blive behov for, at området reguleres i Danmark, hvis det bliver almindelig udbredt”, siger Carsten Fode.

Litigation funding er ikke noget nyt fænomen. Formen har været brugt i Storbritannien siden slutningen af 1960’erne. Og i USA er finansiering af aktionærsøgsmål meget udbredt til forskel fra Danmark.

Del

NJORD kan skrive dansk retshistorie - skal lede søgsmål mod Danske Bank


Hold dig opdateret

Tilmeld dig K-News nyhedsmail og få information om nye podcasts, portrætter, videoer og meget mere.

Nyhedsmail. Ja tak