Ny guide til advokatundersøgelser

Billedet: Shutterstock og screendump fra forsiden af den nye vejledning til advokatundersøgelser.

Advokatundersøgelsen er virkelig kommet i vælten i løbet af de sidste års tid - specielt i forbindelse med Me-Too-sagerne, er det blevet et allemandsord.

Derfor har Advokatrådet set det nødvendigt at skabe nogle klare rammer for, hvad en advokatundersøgelse er, og hvad det ikke er. Samt hvad advokater skal og bør gøre, når de hyres til en sådan opgave.

“Vi må erkende, at der har været et behov for at skabe nogle klare og mere opdaterede rammer for, hvordan advokater fører og varedeklarerer deres undersøgelser, for at advokater kan leve op til, hvad Advokatrådet ser som god advokatskik. I bund og grund mener vi, at advokatundersøgelser er et godt og velegnet redskab til at undersøge noget,” siger formand for Advokatrådet Martin Lavesen om den vejledning, Advokatrådet netop har offentliggjort i dag, og som du kan finde her.

Varedeklaration og gennemsigtighed

Advokatrådets nye vejledning er ikke den første vejledning til advokater i forhold til advokatundersøgelser. Der findes nemlig allerede nogle retningslinjer, som Danske Advokater har lavet tilbage i 2011.

“Men i og med det er Advokatrådet, der er tilsynsmyndighed, så har vi, set i lyset af den dialog der har været, fundet behov for at komme med vores vejledning og indsætte bestemmelser for det. Og det er sket i samarbejde med Danske Advokater og en større følgegruppe,” forklarer Martin Lavesen og fortsætter:

“Danske Advokater er jo en brancheorganisation og ikke den tilsynsansvarlige organisation, og siden 2011 er der løbet meget vand i åen. Vi kan jo konstatere, at advokatundersøgelser er blevet et centralt redskab for både politikere, virksomheder og organisationer, når man skal undersøge en sag, og derfor er det måske endnu vigtigere i dag end tidligere for advokater og omverden, at der er klare rammer for, hvad en advokatundersøgelse er og ikke er. Og også hvad det er for nogle regler, der gælder, for at en advokatundersøgelse lever op til god skik.”

Noget af det, der er blevet lagt vægt på med de nye retningslinjer, er vigtigheden i at varedeklarere og skabe gennemsigtighed i processen. Martin Lavesen forklarer, at målet er at skabe klarere rammer for advokaterne og dem, der skal gennemføre undersøgelsen. Men de har også lagt stor vægt på at skabe en proces, hvor almindelige borgere, der er en del af en advokatundersøgelse, også forstår, hvad de indgår i.

Derfor har de lavet en folder, der udkommer sammen med vejledningen, og som skal tjene som en form for borgerguide med information om, hvilke rettigheder man har, hvis man er involveret i en advokatundersøgelse som eksempelvis offer for en krænkelse eller som påstået krænker.

“Hvis man skal koge det helt ned, vil vi meget gerne skabe større gennemsigtighed og styrke den forventningsafstemning, der er til, hvad det betyder at deltage i en advokatundersøgelse. For det er noget af det, vi har kunnet læse os til, at der har været udfordringer med. Det er en form for varedeklaration og en form for forventningsafstemning,” siger han og tilføjer:

“En ting er, at advokaterne skal kende spillepladen, men det er lige så vigtigt, at borgerne og omverden ved, hvad de går ind til.”

Er advokaten den rette

Spørger man Martin Lavesen, om det er advokater, der er de rette til at lave den form for undersøgelse som en advokatundersøgelse er, svarer han, at præmissen ligger i at afgøre, hvad en advokatundersøgelse kan og ikke kan.

“For mig at se er en advokatundersøgelse et rigtigt godt værktøj til at få dækket en konkret sag eller en konkret hændelse, men det er jo ikke nødvendigvis det rigtige værktøj, hvis man skal afdække en kultur i en organisation eller virksomhed,” forklarer han.

Han tilføjer dog, at han stadig tror på, at en advokatundersøgelse er et rigtigt godt værktøj for at kunne skabe sig et bedre beslutningsgrundlag for opdragsgiveren som eksempelvis i forbindelse med krænkelsessager. Men han understreger, at det er vigtigt at huske på, at det er en oplysning og ikke noget, der kan danne grundlag for en beslutning.

“Og der tror jeg også, man skal sige, at hvis man ser, at der er indikationer på, at en krænkelse skyldes mere end bare en enkelt person, så er det ledelsens ansvar ikke bare at bruge advokatundersøgelsen til at vaske hænder med, men at bruge den som et afsæt til at handle,” siger han.

Martin Lavesen tilføjer dog, at advokater også skal huske, at de kun må gøre ting, de er kompetente til.

“Enten siger du ’nej tak’, hvis du ikke har de nødvendige kompetencer, eller også skal du inddrage nogle, der er kompetente. Derfor lægger vi op til i vejledningen, at hvis det er relevant, eksempelvis i forbindelse med kulturen, at inddrage en psykolog eller en arbejdsmiljøekspert,” siger han.

Martin Lavesen forklarer, at den nye vejledning ikke er målrettet krænkelsessager eller kun er lavet for at imødekomme kritikken i forbindelse med den slags sager, men at rådet om at inddrage andre professioner, hvis man som advokat ikke føler, man kan klare opgaven selv, helt klart kan være relevant. Samtidigt fremhæver han et andet punkt i vejledningen, der også kan imødekomme kritikken, der har været rejst i forbindelse med advokatundersøgelser og krænkelsessager. Nemlig den førnævnte forventningsafstemning med de borgere, der deltager i undersøgelsen.

“Nu er det helt tydeliggjort i den nye vejledning, at man som advokat skal oplyse alle involverede i sagerne om, hvorfor de bliver bedt om at medvirke, hvad der er ved at blive undersøgt, hvordan undersøgelse vil blive brugt, og om man har ret til en bisidder som medvirkende,” siger han og fortsætter:

“Alle de her ting kalder vi ’skal-pligter’ i vejledningen. Det er altså noget, man har pligt til, hvis man skal efterleve god advokatskik, når man laver en advokatundersøgelse.”

GDPR

Advokatrådets nye vejledning indeholder et afsnit omkring persondata eller GDPR, men det er primært en gennemgang af de relevante love i forhold til behandling af personfølsomt data.

Martin Lavesen forklarer, at de ikke som sådan er dykket mere ned i det, fordi det ikke er Advokatrådet, der har tilsynspligten på det område men derimod Datatilsynet.

“Selvfølgelig skal du som advokat efterleve reglerne for personfølsomme data, og derfor er der en gennemgang af dem. Men GDPR-temaet ligger ikke hos os, men hos Datatilsynet,” siger han.