På hvert eneste af verdens omkring 7,6 milliarder mennesker sidder et unikt fingeraftryk, men man skal måske ikke grave så langt tilbage i sit personlige filmarkiv for at finde en krimi, hvor fingeraftrykket er blevet løftet af et glas og brugt af forbryderen til at skaffe sig adgang til en velsikret bankboks.

Kemiker og lektor fra Nano-Science Center på Københavns Universitet, Thomas Just Sørensen, har opfundet et system med fingeraftrykslignende mærker, der stort set er umulige at kopiere, og sandsynligheden for, at der vil blive lavet to ens mærker er en vigintillion – for de uindviede i den enorme talrække: Et et-tal plus 120 nuller. Og det kan få stor betydning for producenter og ikke mindst advokater, der til dagligt hjælper med at beskytte brands for verdens virksomheder.

Jeppe Brogaard Clausen, der er partner og advokat med speciale i immaterielle rettigheder hos NJORD Law Firm, ser positivt på opfindelsen og byder den velkommen.

”Den type opfindelser er nødvendige, hvis vi skal gøre noget inden for det her område. Det er et område, som særligt de store brands har arbejdet med i mange år,” lyder det fra Jeppe Brogaard Clausen, som nævner, at hologrammer og streaming er nogle af de andre bud på antikopisystemer, som er på markedet.

 

Det kan blive kæmpe stort

Københavns Universitet har allerede taget patent på idéen, på mærket, der kan tage forskellige former alt efter, hvilket produkt det skal sidde på. Det kan for eksempel være på en Bottega Veneta eller Louis Vuitton taske i form af et lille mærke i ædelmetal – og på et par sneakers eller på en Arne Jakobsen stol i en stofversion. Mærket måler 1x1 millimeter, så mulighederne er mange.

”3,3 procent af alle varer i verden er kopier. Der er selvfølgelig nogle, som er ligeglade med, om de står med en kopi i hånden og bare gerne vil have, at der står Gucci på deres t-shirt. Dem, der ikke er ligeglade vil med det samme kunne tjekke, om produktet er en kopi eller ægte. Det gælder også for producenten, hvor man kan gå ind og se, at et bestemt produkt ikke kommer fra deres produktionslinje,” siger Thomas Just Sørensen og fortsætter:

”Du vil få et endegyldigt bevis på, at du står med en kopi. Du kan også påføre aftrykket tidligt i produktionen, hvis du for eksempel vil såkaldt ”backdoor production” til livs, hvor kopierne ryger ud af bagdøren fra selvsamme fabrik, som producerer originalerne. Det er en vigtig mulighed for producenterne, og mærket kan udgøre en reel bevisbyrde i en retssag.”

Det er en vigtig mulighed for producenterne, og mærket kan udgøre en reel bevisbyrde i en retssag

Ifølge Thomas Just Sørensen er halvdelen af al medicin i Afrika og Indien kopieret, og i de dele af verden vil antikopisystemet kunne redde liv.

”Der vil man som mor kunne sikre sig, at den penicillin, du giver til dit syge barn, rent faktisk er den penicillin, du har betalt for. Der kan vi heldigvis stole meget mere på vores distributionskæder herhjemme, men sådan er det ikke alle steder,” lyder det fra Thomas Just Sørensen, der tilføjer, at systemet er testet på 10.000 af aftrykkene, og at der ikke var et eneste falsk resultat.

Testene foregik med mobiltelefoner, hvor der blev taget et billede af mærket med kameraet på en mobiltelefon, og hvor mærket derefter er blevet viderebehandlet på en PC, og det er en alt for omstændig måde at gøre det på for både forbrugere og producenter. Derfor er Thomas Just Sørensen lige nu i gang med at rejse penge til en kommerciel prototype, der vil ende ud i en app, som producenten kan bruge - eller som kan blive integreret i producentens egen app.

”Det kan blive kæmpe stort. NemID bliver snart udskiftet herhjemme med MitID. Generationen efter ville det da være fedt, hvis danskernes id var udstyret med det her mærke i stedet for. Man kan give hver enkelt person sit helt unikke id, så man bliver udstyret med sin egen unikke digitale identitet, som man kan bruge, hvis man for eksempel skal overføre penge til en anden. Så vil det gå direkte mellem to parter, og altså uden om en tredje part som for eksempel Mobilepay,” siger Thomas Just Sørensen.

 

Idéen fik vinger

Idéen til opfindelsen indfandt sig langsomt hos Thomas Just Sørensen, da han i sommeren 2016 var til en konference i Frankrig med afsæt i sjældne jordarter, som er hans speciale inden for det periodiske system. Flere af oplægsholderne fortalte, at man kunne bruge de her sjældne jordarter til en speciel blæk, som ville kunne benyttes i relation til ”antifake.”

Derefter gik han i gang med at researche. Han fandt intet produkt på markedet med det afsæt og drejede ned ad en helt anden faglig sti i sin videre research. Datalogien og nærmere bestemt ”physical unclonable function” – at kunne skabe et fysisk, unikt, tilfældigt mønster – førte ham videre og et halvt år efter havde han udviklet systemet.

”Forskerne jeg lyttede til dengang, havde set, hvad det kunne bruges til – der var bare ingen, der var gået videre med det. Jeg ville gerne se en udvikling af området og gik i gang. Da man opfandt cyklen, havde man jo også hjulet og de forskellige komponenter, men én skulle jo være den første til at sætte dem sammen til en cykel. Der er ikke noget svært eller mystisk i det,” siger Thomas Just Sørensen, der undervejs i processen har undret sig over, at der ikke er andre, der har fået samme idé.

Ifølge Jeppe Brogaard Clausen er en af de store udfordringer fortsat at sikre, at antikopisystemet ikke selv kan blive kopieret. Han har set eksempler på varer, der kommer til Europa og bliver stoppet af de europæiske myndigheder, hvor man har fundet originale, unikke koder – der har været klar til at blive syet på – ligge ved siden af kopiprodukterne.

”Hvis man kan få et antikopisystem til at fungere, hvor der er en lille risiko for, at det vil blive handlet på det sorte marked, så vil det bestemt komme til at have en betydning. Jo mere sofistikeret, jo mere vil det kunne ændre verden. Man skal ikke glemme, at der er en høj grad af professionalisme på den ulovlige side af det her marked, så man skal virkelig stå tidligt op. Så snart der kommer et nyt system på markedet, er der formentlig nogle, der bliver sat i gang med at knække koden,” lyder det fra Jeppe Brogaard Clausen, der er klar over, at han kommer til at lyde som den skeptiske jurist, når han udtaler:

”Om lige det her antikopisystem vil revolutionere verden – det vil jeg gerne se, før jeg tror det.”

Når det er sagt, så er han glad for alle idéer, der kan sætte en stopper for handlen med kopivarer, og han mener, det er en fordel for advokater, hvis der kan komme mere styr på antikopiering.

”Jeg ville ønske, at der var noget, der kunne hjælpe. Jeg tror ikke, det vil betyde mindre arbejde for advokater – jeg tror bare, det vil blive en anden type arbejde for os, hvis vi kunne få hjælp af en teknisk løsning,” siger Jeppe Brogaard Clausen.

Man kan følge udviklingen af antikopi appen på forskningsgruppens hjemmeside - https://sites.google.com/view/tjsgroup/home - indtil teknologien føres ud i en ny KU (Københavns Universitet, red.) StartUp. Når Thomas Just Sørensen har indsamlet de 5-600.000 kroner, det kræves, for at udvikle en prototype, så regner han med, at det tager tre-fire måneder at udvikle den færdige prototype af appen. Du kan læse mere om teknikken bag antikopisystemet i Science Advances: https://advances.sciencemag.org/content/4/1/e1701384

Del

Ny opfindelse kan give dødsstødet til kopivarer


Hold dig opdateret

Tilmeld dig K-News nyhedsmail og få information om nye podcasts, portrætter, videoer og meget mere.

Nyhedsmail. Ja tak