Skrevet af og foto af Dan Poulsen.



23. januar 2020 - Reportage fra Forvaltningskonference 2020

Nybrud i sager mellem borger og kommune


Slagelse-sagen var et længe ventet nybrud, når det handler om at få ændret retssikkerheden for danskere med ret til ydelser fra det offentlige i Danmark. To oplægsholdere på forvaltningskonferencen i Aalborg peger på flere nybrud på vej i sager om mobning og utilstrækkelig undervisning.

 


På den sidste dag af konferencen om forvaltningsret var flere oplægsholdere i tråd med hinanden. Mads Pramming gik på scenen lige efter Hanne Hartoft, lektor på Aalborg Universitet. Hanne Hartoft talte om myndigshedssvigt under overskriften ”Erstatning i sociale sager”, og advokaten Mads Pramming, der fører den højaktuelle sag om svømmepigen, der af kommunen på Lolland fik frataget den hjælp, hun havde brug for, og som hun - fastslået af Ankestyrelsen - er berettiget til.

 

Taler til dem han anklager

Der var mange grin undervejs i advokat Mads Prammings tre kvarter lange oplæg. Han talte til et publikum, der for ham var uvant, for som advokat, der fører flere sager om fejl i forvaltningen, talte han direkte til en fyldt sal, der var anslået med en stor overvægt af jurister og andre, der til daglig arbejder i den forvaltning, som han ved domstolene fører sager imod. Han undskyldte på forkant, hvis hans oplæg blev for skingert, da han taler om sager, der både fylder meget af hans tid og er hans hjerteblod. Men han lovede at levere den mindst skingre version, han kunne. Og der blev grinet.

Hanne Hartoft, lektor ved Aalborg Universitet og selv tidligere advokat bl.a. med plads i Børnerådet, udtrykte en halv time tidligere under sit oplæg sin store respekt for Mads Pramming og ’den imponerende måde”, han har tilrettelagt den såkaldte ’svømmepigesag’, som også optrådte på et af de slides hun havde med (se foto sidst i artiklen).

 

Højaktuel venten på afgørelsen

Og netop ’svømmepigesagen’ var højaktuel denne formiddag. Da Pramming gik på scenen startede han med at sige, at han nok om lidt, mens han stod på scenen, ville få at vide, at svømmepigesagen er tabt i Østre Landsret. Det var hans forventning.

Ganske rigtigt. Midtvejs i oplægget indskød han foran alle i salen, at han lige havde fået beskeden om, at sagen var tabt. Salens reaktion lød mest som den ærgrelse, der kan lyde ved en dårlig aflevering uden for straffesparksfeltet til en fodboldkamp. Prammings reaktion og kommentar til den afgørelse, kan du læse HER.

 

Nybrud nummer et

Hanne Hartoft opridsede i sit oplæg på konferencens anden dag forskellige typer godtgørelse og refererede til flere sager og afgørelser i både Danmark og udlandet - men særligt dommen herhjemme Slagelse-sagen udpegede hun som et ’nybrud’ i dansk socialret.

”Det jeg taler om i forbindelse med nybrud, det var i Slagelse-sagen, hvor nybruddet var, at man på det her område fik fastslået proportionalitetsprincippet i forhold til forældelsesreglerne, hvor retten lægger til grund, at de forældelsesregler, vi har, ikke er rimelige, når det er børn, der bliver ramt af det under de her særlige omstændigheder. Det var helt klart et nybrud”.

Og hun peger på et nybrud mere, da K-News taler med både hende og Mads Pramming umiddelbart efter, at hans indlæg på konferencen er slut. Hanne Hartoft uddyber.

”Det andet, som jeg også synes var bemærkelsesværdigt, var, at der kom det gennembrud, at når man i kommunen ikke havde levet op til almindelige handlepligter i forhold til, hvordan man skal gennemføre sit tilsyn for de børn, der er anbragt, ja så har de børn krav på en godtgørelse af den størrelse, der blev tildelt i overensstemmelse med EMD praksis. Det har vi ikke set før”.

Med den udtalelse henviser hun til, at de tre piger, der gennem lang tid ikke fik den hjælp fra kommunen, de skulle have haft, mod den mishandling de voksede op i, hver fik en erstatning på 100.000 kroner ud fra præmisser sat ved den Europæiske Menneskerets Kommission.

 

Det er nu sagerne kommer

Mads Pramming følger op med forklaringer på hvorfor, nybruddene kommer nu.

”Jeg er enig i det, Hanne siger. Nu har jeg arbejdet med det her socialretlige i ti år, og jeg tænker også, min oplevelse er, at der begynder at være organisationer og fagforeninger, der interesserer sig for området, og der begynder at blive ført nogle sager, der begynder måske også at være en større forståelse hos borgerne om, at man har nogle rettigheder. Det ses i facebookgrupper og demonstrationer”.

Og det sker ifølge Pramming - mens Hanne Hartoft nikker - fordi velfærdsstaten bliver strammet ind, den strammer livremmen ind.

 

Fordi komikeren fik ret

”De syge skal arbejde, som Jakob Haugaard sagde som en vittighed, da han stillede op til Folketinget. Det er jo blevet lov i dag. Hele den diskurs, der er i dag, hvor flere syge bliver sat i arbejde, hvor økonomi og krise gør, at kommunerne ikke har så mange penge, det lægger et pres på nogle udsatte borgere, der fører til nogle urimelige afgørelser”.

Og Hanne Hartoft supplerer, at det i hvert fald er en del af årsagen. Det økonomiske pres betyder også, at de medarbejdere - som altså blandt andet må tælle nogle af den store overvægt af jurister, der sad i salen - der har en ”faglig baggrund i forhold til at vurdere borgerens sag, de bliver presset ovenfra med samtidige budgetter, og det gør, at deres vurderinger, de bliver så snævre som mulige. Der er nogen, der går til grænsen og ikke nødvendigvis giver borgeren det, de har ret til”.

Kommentarerne om hvorfor det først sker nu i 2020'erne afsluttes af dem begge.

”Det rammer ind i det klassiske, at det er borgere, der ikke har kræfter til at føre de her sager. Man er afhængig af retshjælpsforsikringen. Der er forskellige årsager til at det løbes sent i gang", siger Hanne Hartoft, mens Mads Pramming afrunder.

”Der er rigtig mange, der er kommet i klemme nu i forhold til 80'erne og 90'erne”

 

Andre typer erstatningssager på vej

De to oplægsholdere bliver af K-News bedt om at fortælle, hvad de ser af eventuelle andre nybrud på det socialretlige område, som er på vej.

Hanne Hartoft sagde allerede på scenen under sit oplæg, at hun forventer, at der kommer sager mod forvaltninger, der ikke har sørget for, at en skole har gjort tilstrækkeligt i sager om mobning. Det bekræfter Mads Pramming og siger, at han har viden om konkrete sager, der er under forberedelse.

Så vi kan se frem til sager ved domstolene, der handler om, hvordan mobbesager er blevet håndteret i forvaltningen.

Og Hanne Hartoft har endnu et område, hvor hun er overbevist om, at det fører til konkrete sagsanlæg om erstatninger til borgere, der ikke har fået det, de har ret til.

”Jeg ser et andet område der trænger sig på: Undervisningsområdet. Mange børn med særlige behov er med inklusionen ikke blevet givet den undervisning og fået de færdigheder, de har ret til. Og der tror jeg, der vil ske noget. Også med børn der er anbragt. Har du fået de relevante undervisningstilbud, du har ret til, det ser jeg også som et område, hvor der kommer sager ind”.

 

Domstole eller ny lovgivning

Oplægget som Pramming holdt skitserede, hvordan vi i Danmark har en tradition for, at domstolene ikke er tilstrækkeligt inde over de rettigheder, vi som borgere har hos vores forvaltning. Det er nævn, der er ankeinstansen. Det er et forhold, han han anser for vigtigt at få ændret, og der er både vinde i det politiske og i faglige kredse, der blæser den vej. Og derfor hiver han tankerne om ’nybrud’ op på den store kilnge.

”Det kan godt være, det er meget optimistisk, men jeg tænker der er et nybrud på vej på det mere generelle billede, jeg som advokat savner, ønsker, håber, kommer: At man gør sådan, at dét en myndighed foretager sig, det kan blive prøvet ved domstolene - altså at borgerne får ret til at få vurderet den afgørelse, der er truffet”.

”Det er ligesom en del af retsstaten, at man kan gå til domstolene i yderste konsekvens. Og der har man i den her tradition udhulet det. Og det tror jeg, der er en forståelse for, jeg bliver i hvert fald ikke mødt med andet end forståelse fra de politikere og organisationer, jeg taler med. Både fagforeninger og andre organisationer herunder Advokatrådet og Justitia og alle mulige andre ser jo også et stort behov for det her: Om man kan få prøvelse af de her sager, om man kan få vækket domstolene til live sådan, at der kommer noget kontrol med myndighederne. Og jeg kan ikke sige, det er på vej, men jeg kan sige, at der bliver tænkt over tingene rundt omkring, Og jeg håber på at kunne opleve det, inden jeg går på pension, og inden jeg går i graven, det tror jeg virkelig kunne gøre verden til et meget bedre sted på det socialretlige og forvaltningsretlige område, og for borgernes retssikkerhed”.

Den historie følger K-News op på i en kommende artikel.

Hanna-1

Billedforklaring: Hanna Hartofts slide hvor hun onsdag fremhæver 'svømmepigesagen', som en af de markante sager der bør følges, når vi taler om erstatning og kompensation fra forvaltning til borgeren.

Del

Nybrud i sager mellem borger og kommune


Hold dig opdateret

Tilmeld dig K-News nyhedsmail og få information om nye podcasts, portrætter, videoer og meget mere.

Nyhedsmail. Ja tak

Seneste nyheder