03. marts 2021 - Menneskerettigheder

Nyt direktivforslag skal sørge for, at virksomheder ikke krænker menneskerettighederne


Human rights due diligence - som det nye direktivforslag omhandler - skal tvinge virksomheder til at undersøge om de krænker menneskerettighederne samt tage ansvar, hvis de gør. Direktivforslaget skriver sig ind i en tendens i forhold til større fokus på human rights blandt virksomheder, siger partner hos Kromann Reumert.

Tekst: Cecilie Uhre / Foto: Shutterstock


Human rights due diligence er løst oversat til dansk rettidig omhu i forbindelse med overholdelse af menneskerettighederne. Værktøjet er en del af det direktivforslag Europa-Parlamentet har fremlagt for Kommissionen. Et værktøj, der skal sikre, at virksomheder ikke krænker menneskerettighederne. EU-Kommissionen vil i løbet af 2021 med udgangspunkt i direktivforslaget komme med et forslag.

“Traditionelt har tankegangen været, at menneskerettighederne gælder for mennesker og skal respekteres af stater. Det er stater, der udøver magt, og når de gør det, skal de respektere menneskerettighederne i forhold til borgerne i staten,” siger Laura Nelson Marusic, der er advokat med speciale i blandt andet international handel samt Coporate Compliance og interne undersøgelser hos Kromann Reumert og tidligere har arbejdet for bl.a. FN i New York.

Men virksomhederne har, i takt med at verden er blevet mere og mere global, også fået mere magt. Derfor bliver der nu fremlagt et direktivforslag, der skal sørger for, at virksomheder også kan holdes ansvarlige, hvis de krænker menneskerettighederne.

 

Bygget på UN Guiding Principles

Direktivforslaget er ikke grebet ud af den blå luft, men bygger i vidt omfang på allerede eksisterende principper - UN Guiding Principles on Buisness and Human Rights - der har eksisteret i FN-regi siden 2011.

“På den måde er det ikke noget nyt,” siger Laura Nelson Marusic og fortsætter: “UN Guiding Principles on Business and Human Rights er nogle principper, der er blevet vedtaget i menneskerettighedsrådet i FN og er derfor ikke juridisk bindende for virksomheder, men de er den officielle kilde, der fastslår, at menneskerettighederne, som vi kender dem fra blandt andet FN's Verdenserklæring om Menneskerettigheder og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, også bør gælde for virksomheder.”

Det er her human rights due diligence kommer ind i billedet. For det juridiske værktøj, der er en del af direktivforslaget, forpligter netop virksomhederne til at tage ansvar og undersøge, hvordan de eventuelt påvirker menneskerettighederne. Finder virksomheder ud af, at de påvirker menneskerettighederne negativt, eller er der risiko for, at de gør det, eller at de har gjort det, får de med direktivforslaget en forpligtelse til at gøre noget ved det. De har samtidigt pligt til at stille en form for reparationsmekanisme til rådighed for dem, det er gået eller går ud over.

“En konkret krænkelse af menneskerettighederne i dansk kontekst kunne eksempelvis findes i leverandørkæden i en dansk tøjproduktion. Hvis en tøjproducent finder ud af, at deres underleverandører producerer varerne i sweatshops, hvor der er meget dårlige forhold for arbejderne - måske forhold der ligner tvangsarbejde eller har karakter af børnearbejde - så kan den danske virksomhed potentielt stilles til ansvar for den krænkelse af menneskerettighederne, der finder sted hos underleverandøren,” siger Laura Nelson Marusic.


Et paradigmeskifte

Direktivforslaget fra EU-Parlamentet er dog langt fra endeligt eller gældende fra i morgen. Forslaget er stadig på et tidligt stadie, og reglerne er derfor heller ikke mejslet i sten endnu.

“Vi ved endnu ikke, hvordan reglerne kommer til at være. Det, vi ved, er, at der er taget det første initiativ i det lovgivningsmæssige arbejde i EU,” siger Jakob Hans Johansen, der er partner i Kromann Reumert med speciale i M&A, international handel samt Coporate Compliance. Jakob Hans Johansen ser dog direktivforslaget som en naturlig fortsættelse af en tendens, der er ved at brede sig blandt virksomheder og investorer, idet mange investorer allerede har meget strenge krav til, hvilke typer af virksomheder de investerer i - i forhold til human rights.

“Den her ansvarligheds- og sustainability agenda, der er ved at komme ind på bestyrelsesniveau både for bestyrelsen i den løbende drift, men jo også særligt, når den bliver en del af due diligence ved M&A og andre investeringer, fylder meget, når vi kigger på og vejleder virksomheder,” siger han,

 

Danskerne vil have en lov

En undersøgelse, som Voxemeter har lavet for Amnesty International, viser, at syv ud af ti danskerne er klar til at få en lov, der gør danske virksomheder og andre finansielle institutioner ansvarlige for krænkelser af menneskerettighederne. Det skriver Amnesty International. 

Men generalsekretær Trine Christensen fra Amnesty mener ikke, at Danmark skal vente på EU.

”EU-Kommissionen har annonceret, at der vil komme et lovforslag derfra, hvilket er positivt, men Danmark bør ikke bare læne sig tilbage og afvente, hvad der sker på EU-plan. Der er risiko for, at EU-lovgivning bliver med laveste fællesnævner. Derfor bør Danmark indføre ordentlig lovgivning på området, uanset hvad der sker i EU,” påpeger Trine Christensen til Amnesty International.

Flere andre lande er også allerede selv i gang. Der har de seneste år været eksempler på, at man i juridisk bindende regler har været inspireret af de føromtalte UN Guiding Principles og altså allerede er i gang med at holde virksomheder ansvarlige via lov.

“Der er eksempler på det i national ret både i USA, Frankrig og England. I England har man eksempelvis reglerne i den såkaldte "Modern Slavery Act", der forsøger at imødegå tvangsarbejde og pålægge virksomhederne nogle helt konkrete pligter i den anledning,” siger Laura Nelson Marusic,

Del denne artikel

Hold dig opdateret

Få klar besked om nye artikler og podcasts direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig - og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak