26. juli 2021 - Bøder

”Opleves som en pistol for panden”


Antallet af udstedte bøder er steget markant i Danmark over de seneste år. Den udvikling har vakt opsigt hos Justitia, der i en ny rapport kaster lys over de retssikkerhedsmæssige udfordringer, som der er i bødesagsprocessen. Borgerne er blandt andet for lidt inddraget i processen, og den kan være svær at gennemskue.

Tekst: Amalie Guldborg Olesen / Foto: Udsnit af rapporten


I 2019 blev der udstedt 733.981 bøder i Danmark. Det svarer til, at knap 15 procent af den danske befolkning over 15 år modtog en bøde. Samtidig er det en stigning i udstedte bøder på 64 procent siden 2009.

Sådan skriver Justitia i deres nye rapport om de retssikkerhedsmæssige udfordringer ved bødesagsprocessen, der bl.a. opstår grundet kvaliteten af bødeforelæg, forkerte vedtagelser og begrænsede muligheder for anke og genoptagelse.

De fleste danskere vil formentlig i løbet af deres liv opleve at få en bøde, fx ved overtrædelse af færdselsreglerne, og for mange af borgerne vil det formentlig være både første og eneste kontakt med strafferetssystemet. Derfor er det vigtigt, at borgerne oplever en retfærdig proces, hvis de fortsat skal bevare tilliden til det danske retssystem, skriver Justitia i rapporten.

Figur3-justitia

Figur fra Justitias rapport, der viser de mest almindelige bødetyper i 2019.

Men analysen peger på eksempler, hvor borgere fx har modtaget bøder for lovovertrædelser, de ikke har begået. Der nævnes blandt andet en case med en ung jurastuderende, der stod stille med sin cykel og skulle sende en sms til en veninde. Han får her en bøde af en betjent for at køre på cykel med en mobiltelefon i hånden. Den studerende valgte i sidste ende at betale bøden, da han syntes, at en retssag virkede besværlig, særligt fordi det ville være hans ord mod politibetjentens. Andre eksempler peger på fejl i politiets it-systemer eller fejl ved skiltning i færdselssager.

”Langt de fleste bødesager behandles i en særlig og stærkt forenklet proces med højere risiko for fejl og mangler. Samtidig er bødesager i mange tilfælde borgerens eneste personlige oplevelse med strafferetssystemet. Hvis for mange borgere oplever en uretfærdig proces eller ligefrem forkerte afgørelser, risikerer vi, at tilliden til systemet mistes,” siger vicedirektør hos Justitia, Birgitte Arent Eiriksson, i en pressemeddelelse.

Tallene i rapporten viser også, at der er sket en stigning i antallet af bøder, der senere ændres – fra syv procent i 2009 til 23 procent i 2019.

 

En tvangsforestilling om effektivisering

Når man som borger modtager en bøde, sendes den via e-Boks og med en frist på mindst 14 dage til at reagere. Det kan betyde, at borgere risikerer at blive dømt for en strafbar lovovertrædelse, hvis de fx ikke har opdaget bøden og derefter reageret i tide.

“Bødesagsprocessen hviler på en tvangsforestilling om effektivisering, hvor man tager hele ansvaret for politiets administration af bøder og reelt lægger det over på den enkelte borger i stedet for på myndigheden. Det er himmelråbende, at man kan gøres ansvarlig ved alene ikke at reagere på bøden. Det kan der jo være mange gode grunde til,” lyder en udtalelse fra en anonym forsvarsadvokat i Justitias rapport.

En anden, der har udtalt sig til rapporten, er en jurist fra et retshjælpskontor, der siger følgende:

“Problemet med bødesagsprocessen kan være, at når man bliver præsenteret for et bødeforelæg, opleves det som en pistol for panden. Som en trussel om, at de skal betale. Nogle kan være fortvivlede over, at de ikke kan gennemskue grundlaget. De føler ikke, at der er nogen mulighed for at efterprøve påstanden. Fordi de kan føle, at politiet ikke har beviser, eller at beviset ikke er blevet præsenteret for dem.”

Birgitte Arent Eiriksson har på sin Twitter skrevet:

”Et klassisk dilemma – retssikkerhed vs effektivisering. Begge dele kan kun lade sig gøre, hvis man designer en god og betryggende proces for borgerne og løbende følger op. Det er desværre ikke tilfældet i bødesagsprocessen.”

I rapporten påpeges det også, at selvom bøder hører til i den milde ende af ’straf’, så kan det stadig have konsekvenser for borgerne, og derfor er det naturligvis vigtigt, at der er styr på retssikkerheden.

”Selvom bødesager kan være små og med en straf af mindre alvorlig karakter, er der ikke desto mindre tale om straffesager, som kan få konsekvenser for de dømte. Bøder kan f.eks. komme til at fremgå af straffeattesten, få betydning for straffastsættelsen ved nye strafbare forhold og indebære opbygning af gæld, ligesom udlændinge risikerer at blive udelukket fra at ansøge om dansk statsborgerskab i flere år. Derfor er det også vigtigt, at retssikkerheden er i orden,” siger Birgitte Arent Eiriksson.

 

Anbefalinger

Som afrunding på analysen kommer Justitia med en række anbefalinger til, hvordan retssikkerheden kan forbedres i bødesagsprocessen.

Blandt andet foreslår de, at sproget skal gøres mere forståeligt, og der skal vejledes bedre om de mulige konsekvenser ved at få en både. Derudover skal der følges bedre op på sager, hvor borgerne ikke har reageret på bødeforelægget inden fristen. Domstolene skal også i højere grad tage ansvaret for at sikre, at borgerne har kendskab til deres rettigheder.

Læs den fulde rapport og anbefalinger her.

Del denne artikel

Hold dig opdateret

Få klar besked om nye artikler og podcasts direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig - og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak