Tekst: Ulla Oppermann Blankholm



09. oktober 2020 -

”Politikerne skal støtte op om legaltech, som man støtter op om grøn energi”


Danmark er allerede nu et skridt bagud i forhold til implementeringen af legaltech, og vi skal sørge for at tage del i den rejse, der allerede er begyndt, mener direktør. Derfor skal Danmark i langt højere grad fra politisk side satse på legaltech.


Iværksætteriveren raser. De store advokathuse er på stikkerne og følger vagtsomt med: Legaltech kan kort sagt betyde penge ind eller penge ud af kassen, alt efter hvor den befinder sig, og interessen for området er de seneste år vokset. Formanden for foreningen Nordic Legal Tech Hub mener, at legaltech, der via software kort sagt arbejder med behandling af data i forbindelse med juridiske processer, har et stort potentiale:

”Legaltech kan blive Danmarks næste tech-succes. Årsagen til, at vi overhovedet stiftede Nordic Legal Tech Hub sidste år, var, at vi kunne se en udvikling i legaltech, som fintech var igennem for 8-10 år siden. Samtidig så vi en begyndende interesse fra de store advokatvirksomheder, som var usikre på, hvordan de skulle håndtere det,” siger Peder Nedergaard, der dog mener, at der er en væsentlig forskel på fintech og legaltech.

Når han kigger tilbage på fintechs indtog i Danmark, så var det i høj grad orkestreret af de store finansielle institutioner, fordi man her var meget opmærksomme på, at der var noget, som var nødt til at blive gjort anderledes.

”Jeg tror ikke, at vi vil se det med samme fart og på samme måde herhjemme med legaltech på grund af sammensætningen af advokathuse med tanke på deres størrelse. Der er næppe nogen, der på samme måde vil være firstmovers på det her – og måske heller ikke endnu står på den samme brændende platform, som man stod på i finanssektoren,” lyder det fra Peder Nedergaard, der tilføjer, at der er enorm stor spændvidde i, hvor meget advokatvirksomheder i Danmark har valgt at satse på legaltech.

Ifølge ham har enkelte større advokatvirksomheder satset store beløb og lavet egne legaltech-afdelinger, uden at man har evidens for, hvor man egentlig skal hen. Derudover er der i Danmark en meget stor gruppe af små og mellemstore advokatvirksomheder, som slet ikke er kommet i gang endnu.

”De er opmærksomme på, at der er noget, som rører sig, og ved, at de på sigt skal bevæge sig ud i fusioner for at overleve det her, for det er ikke umiddelbart noget, de vil kaste sig over selv, fordi det er for omkostningstungt og for uklart, hvor man ender,” lyder det fra formanden, som kun har anerkendelse til overs for den form for berøringsangst, fordi den er baseret på, at man ikke kender til virksomhedens forretningsmodel om 5-10 år, når legaltech er landet på benene.

Dog vil han vove den påstand, at både små, mellemstore og de helt store vil komme til at mærke effekten af legaltech.

”Det vil komme til at påvirke forretningsmodellerne i advokathusene, og det er også derfor, vi ser så stor interesse, både fra advokathusene og fra start-ups,” siger Peder Nedergaard, som gerne retter sin opmærksomhed mod USA for at spå om, hvordan det kommer til at se ud i forhold til legaltech herhjemme.

Her er det særligt automatiseringsportaler, der er fart i, og som tager sig af eksempelvis ansættelseskontrakter og andre former for kontrakter, som ellers typisk er det, ”som giver smør på brødet til 1-årsfuldmægtige,” som Peder Nedergaard bemærker.

”Det vil give udfordringer i advokathusene, for der ligger faktisk en relativ stor indtjening her for de partnergrupper, der har fuldmægtige ansat til at varetage den type opgaver,” lyder det fra Peder Nedergaard, som er helt sikker på, at det blandt andet er en af årsagerne til, at efterspørgslen på et fortroligt rum, som Nordic Legal Tech Hub gerne vil facilitere, er så stor.

Så virksomhederne kan mødes uden at være konkurrenter, men for at være fælles om en udfordring. Interessen for Nordic Legal Tech Hub er også stor fra en helt anden kant:

”Lige nu er medlemmerne langt hen ad vejen top 50-virksomhederne i Norden og gryende tech-virksomheder, men der, hvor vi ser den hurtigst accelererende interesse, er fra store koncerners it-afdelinger, som langt hen ad vejen står i den samme situation,” siger Peder Nedergaard, der mener, at det afgørende for succes med legaltech er, at der skal være en grundlæggende interesse og forståelse for, at det er nødvendigt at blive klogere på den automatisering, der er i gang – lige som det gjorde sig gældende for fintech.

”Der kommer til at ske noget a la fintech i forhold til legaltech, men det kommer ikke til at ske i morgen eller i overmorgen – det vil formentlig tage længere tid med legaltech,” mener Peder Nedergaard med henvisning til de manglende giganter, der ikke kan skubbe på udviklingen.

 

Lad nu være med at vente

Nu er tålmodighed formentlig ikke en iværksætters største egenskab, men Stine Mangor Tornmark, der er medstifter og direktør hos Legal Monster mener, at Danmark skal sørge for at gribe chancen lige nu og for alt i verden undgå at blive alt for tålmodige:

”Legaltech har et kæmpe potentiale i Danmark – og også på globalt plan – og vi har et lige så stort potentiale som resten af verden, men vi har ikke grebet chancen. Ansvaret ligger hos de enkelte iværksættere, for der er ikke det samme fokus på området, som man for eksempel har på bæredygtighed og grøn energi,” siger Stine Mangor Tornmark og tilføjer:

”Der er så meget at hente her, og vi har en god grobund i et land, hvor der er lav korruption og en høj grad af ordentlighed – jeg synes, vi bør fokusere meget mere på legaltech. Fra politisk hold skal man se det her som en mulighed, man støtter op om lige som med grøn energi – og promovere dansk legaltech. Rejsen med legaltech starter nu! Den er faktisk allerede i gang, og vi er et skridt bagud. Lad nu være med at sidde og vente på det her.”

Stine Mangor Tornmark mener lige som Peder Nedergaard, at legaltech kan blive Danmarks næste tech-succes, men at vi, for at blive en global spiller, virkelig skal holde fokus.

”Generelt har vi haltet efter på tech-området. Vi har Vivino, Trustpilot og Skype, men hvis du sammenligner os med, hvad der kommer ud af Stockholm, Berlin – eller USA, som er i en liga for sig – så er vi slet ikke med,” mener Stine Mangor Tornmark og tilføjer, at der endnu ikke er nogen store etablerede spillere på markedet inden for legaltech, hverken herhjemme eller globalt.

Hun mener, at legaltech i Danmark er centreret omkring klassiske legaltech-værktøjer, hvor man er startet med dokumenthåndteringssystemer, så e-signatur og derefter kontraktgodkendelsesprocesser.

”Det har været meget procesorienteret, og mange steder er det drevet inhouse i advokatvirksomhederne, men vi har ikke fokuseret på, hvordan vi kan skalere teknologien. Alle virksomheder går jo til en advokat og får de samme standarddokumenter. Nogle er begyndt at kigge på det, men der er mange flere muligheder her,” slår Stine Mangor Tornmark fast.

Hun nævner en underskov af små danske legaltech-virksomheder som blandt andet Contractbook, Penneo, ComplyCloud, Complyon og LegalHero, der er nogle af dem, vi ser på den danske scene. Hun er dog slet ikke i tvivl om, at vi fremadrettet vil se konsolideringer, der gør de små større – både herhjemme og i udlandet. Hun mener, at der skal et par succeser til herhjemme for virkelig at skabe en solid grobund for legaltech og gøre det til en succes i Danmark.

”Du skal have nogen, der rykker ved status quo. Det tror jeg ikke nødvendigvis er svært, men det er svært at få skabt opmærksomhed omkring det. Der skal brydes nogle døre ind, så vi kan få sat det her på agendaen. Vi kan se, der foregår en bevægelse nu, for venturekapitalmarkederne øjner store muligheder i øjeblikket. Vi skal bare ikke være for langsomme,” understreger hun.

Del

”Politikerne skal støtte op om legaltech, som man støtter op om grøn energi”


Hold dig opdateret

Tilmeld dig K-News nyhedsmail og få information om nye podcasts, portrætter, videoer og meget mere.

Nyhedsmail. Ja tak