Skrevet af Sarah Cathrine Slott


Imens sommeren sang på sidste vers, og ferien for de fleste lakkede mod enden fik Ankestyrelsen i al ubemærkethed i august måned ny direktør. Hun hedder Ingeborg Gade, og er ikke det mest kendte ansigt i det danske juridiske landskab. Og måske med god grund. For det handler ikke om Ingeborg – det har det aldrig rigtig gjort. Nej, det handler om borgerne og om at behandle borgerne ordentligt.

Decibelniveauet i Ingeborgs stemme og intensiteten i blikket bliver forøget markant, da snakken i det lille mødelokale med udsigt ud over Sydhavnens nybyggerier falder på, hvorfor hun takkede ja til den nye stilling.

”I diverse personlighedsundersøgelser scorer jeg rigtig højt på mening og indflydelse men ikke så højt på magt. Det er ikke det at være nummer et, der ’tricker’ mig - det er det med at få indflydelse. Jeg kan gøre en meget større forskel ved at sidde her end ved at sidde længere nede i systemet,” siger Ingeborg Gade, der ifølge hende selv er landet et sted, hvor der er fokus på jura og retssikkerhed, og hvor hendes job er at sætte retning for styrelsens videre udvikling.

En ting er at blive behandlet efter reglerne, men en anden ting er at føle sig ordentligt behandlet

Ingeborg Gade er 49 år og bor sammen med sin mand og sine to børn. Hun kommer fra en stilling som underdirektør i SKATs juridiske afdeling, og før det var hun vicestatsadvokat hos Rigsadvokaten i Anklagemyndigheden. Netop hos Anklagemyndigheden fik hun øjnene op for, hvor vigtigt det er, at gerningsmanden ikke blot bliver dømt, men også at offeret behandles med respekt og empati undervejs i processen:

”En ting er at blive behandlet efter reglerne, men en anden ting er at føle sig ordentligt behandlet. Det kan være svært at sikre i en hverdag, hvor man skal afgøre mange sager og nå sine mål. Men det er vigtigt, at man holder fokus på, at der er en borger i den anden ende, der skal kunne forstå, hvad man skriver, og føle sig tryg ved processen. Det er en del af opgaven,” forklarer Ingeborg.

I Ankestyrelsen er en anden vigtig del af opgaven rettet mod bl.a. kommunerne.

”Ankestyrelsen skal understøtte kommuner og andre myndigheder i at træffe rigtige afgørelser. Det gør vi f.eks. ved at udsende principafgørelser, der afklarer praksis på et bestemt område. Men vi skal hele tiden arbejde med, hvordan vi bedst deler viden, sådan at det vi bruger tid på, også er det, der giver den største effekt.”

 

At kunne klare det meste

Vejen til direktørstolen har været snørklet for Ingeborg Gade, der aldrig har haft en decideret karriereplan, men i stedet haft troen på, at man kan klare det meste, hvis man bare kaster sig ud i det.

Jeg har altid været bevidst om det med, at hvis mænd læser et jobopslag, og de kan sige ja til 4 ud af 10, så tænker de, det er lige mig, og kvinder skal kunne sige ja til 10 ud af 10, før de kan sige det samme

”Jeg har altid været bevidst om det med, at hvis mænd læser et jobopslag, og de kan sige ja til 4 ud af 10, så tænker de, det er lige mig, og kvinder skal kunne sige ja til 10 ud af 10, før de kan sige det samme. Det har jeg altid haft i baghovedet fordi, jeg synes, at hvis mænd kan, så kan kvinder også. For eksempel havde jeg ikke meget skatteret på cv’et , da jeg startede som chef i den juridiske afdeling hos SKAT,” påpeger hun.

Det var tilfældigheder, der prægede valget af jura for Ingeborg Gade, og der var da heller ikke andre jurister i familien, da hun startede på studiet. Selvom valget var tilfældigt, så har udsigten til fremtidsmuligheder nok været afgørende for, at hun fortsatte på jurastudiet.

”Selvom jurastudiet kan være lidt kedeligt undervejs, så giver det adgang til ufattelig mange ting. Det var også derfor, jeg valgte det frem for humaniora, fordi der kunne jeg ikke rigtig se andet end, at man endte som gymnasielærer, og det havde jeg ikke lyst til. Men med jurastudiet er paletten virkelig bred,” siger hun og tilføjer, at hun ret hurtigt fik smag for det kernejuridiske. Ved nærmere eftertanke er hun altid i sit arbejdsliv havnet steder, hvor der har været hardcore jura – i de senere år – kombineret med spændende ledelsesudfordringer.

 

De svages vogter

Der er ingen tvivl om, at følelsen af at flytte på nogle ting og gøre en forskel for nogen står højt på listen over arbejdsglæder for Ingeborg Gade. Nu er hun landet i en stilling, hvor hun set udefra er blandt nogle af de mest toneangivende aktører i den danske juridiske verden; Men Ingeborg Gade ser ikke sig selv sådan. Modsat de fleste andre direktører, så sidder hun ved sit skrivebord i et åbent kontorlandskab, så hun fortsat er i øjenhøjde med resten af organisationen.

Egentlig har Ingeborg Gade aldrig brudt sig om, at det skulle handle om hende, og det er også noget af det, som hun skal vænne sig til ved det job, hun sidder i nu.

”Jeg har ikke et stort behov for at være i medierne eller på anden måde promovere mig selv. Men det følger jo med jobbet, mere end det har gjort tidligere. Jeg tror selvfølgelig, at man skal være ansigtet på sin organisation eller styrelse, men det skal ikke komme til at handle om en selv, for det synes jeg faktisk ikke er mit job. Udadtil er mit job at repræsentere min styrelse efter bedste evne, men jeg skal ikke slå mig op på at være omrejsende i fortællinger om mig selv,” siger hun, og griner lidt af det paradoksale ved at sidde og tale om sig selv.

Udadtil er mit job at repræsentere min styrelse efter bedste evne, men jeg skal ikke slå mig op på at være omrejsende i fortællinger om mig selv

Ingeborg Gade er ny direktør i en styrelse, hvor det handler om alle andre end hende selv. Selvom nogle nok vil mene, at opgaven med at sikre borgernes retssikkerhed er et evighedsprojekt, så afholder det ikke Ingeborg Gade fra at gå fordomsfrit til værks.

Som Ankestyrelsens nye nummer et, handler det for Ingeborg ikke om magt eller plads på karrierestigen. Det handler om indflydelse og følelsen af at gøre en forskel øverst oppe fra.

Del

Den hemmelige direktør


Hold dig opdateret

Tilmeld dig K-News nyhedsmail og få information om nye podcasts, portrætter, videoer og meget mere.

Nyhedsmail. Ja tak