28/12/2022 - Rapport

Retssikkerheden halter i de mindste kommuner


Ankestyrelsen omgør flere sager i landets mindste kommuner end i de største. Samtidig er offentligt tilgængelige data, som kan afdække kommunernes retssikkerhedsniveau, meget begrænset. Det viser en ny rapport fra Justitia.

Tekst: Joachim Ploug Hansen


Foto: Screenshot af rapporten og shutterstock af Københavns Rådhus

 

Hvis du som borger skal søge om kontanthjælp, førtidspension eller andre ydelser og hjælpemidler, så skal kommunerne i videst muligt omfang træffe en lovlig og korrekt afgørelse af din sag og overholde sagsbehandlingsreglerne.

Men en ny rapport fra den juridiske tænketank Justitia afdækker store kommunale forskelle på, hvor ofte det rent faktisk sker.

Ankestyrelsen, som er klagemyndighed for kommuners afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet, omgør nemlig næsten en tredjedel, 31,9 procent, af kommunens afgørelser i landets 20 mindste kommuner. I landets 20 største kommuner er omgørelsesprocenten 27,7 procent. Procentandelene er et gennemsnit i perioden 2014 til 2021.

Mere konkret bliver borgeres sager i Københavns Kommune enten ændret eller hjemvist 25,7 procent af gangene, hvorimod få kilometer væk i Dragør Kommune er det hele 44,5 procent af sagerne, som Ankestyrelsen omstøder.

Det udfordrer retssikkerheden ifølge Birgitte Eiriksson, der er vicedirektør i Justitia og forfatter til rapporten.

”Retssikkerhed er en grundsten i en demokratisk retsstat, og det er vigtigt, at borgerne føler sig trygge, når de får en sag behandlet i deres kommune. Derfor er det også afgørende, at kommunerne har robuste systemer og strukturer på plads, der kan sikre, at borgerne får den nødvendige retssikkerhed. Hvis man er uheldig at bo i en kommune med dårlig retssikkerhed, kræver det typisk ekstra ressourcer at gøre sin ret gældende, og det er det ikke alle borgere, som er i stand til. Det gælder i princippet uanset, om det handler om en byggesag eller sag om forsørgelse og anden form for hjælp,” udtaler hun i en pressemeddelelse.

 

Kommuner skal forpligtes til at måle på deres retssikkerhed

Til Ritzau fortæller vicedirektøren, at kvalitetsforskellen på de store og små kommuner kan hænge sammen med, at der i de store kommuner køres en mere professionel sagsbehandling, mens de har større afdelinger inden for de forskellige specialområder.

Modsat kan det være, at sagsbehandlere i de mindste kommuner skal varetage mange flere forskellige opgaver og har færre ressourcer.

En løsning kunne være større gennemsigtighed i kommunernes retssikkerhed. De eneste offentligt tilgængelige oplysninger, der til dels kan klargøre kommunernes evne til at overholde sagsbehandlingsreglerne, er årsrapporter fra Ankestyrelsen om processuelle fejl. Men de indeholder kun sager, der er påklaget til Ankestyrelsen, og ikke det mørketal, der antages at være, eftersom undersøgelser viser, at udsatte borgere kan være tilbageholdende med at klage og kan have vanskeligheder ved at finde ud af klagesystemet.

”Det er nødvendigt at sikre en bred monitorering af retssikkerheden i kommunerne, så borgerne – uanset bopæl – kan blive mødt af et acceptabelt retssikkerhedsniveau i deres kontakt med kommunen. Kommunerne bør derfor forpligtes til at måle på deres retssikkerhed på en række nærmere definerede parametre, der kan fastlægges i samarbejde med blandt andet KL, Ankestyrelsen og de ansvarligere ministerier,” lyder det fra Birgitte Eiriksson.

Del denne fra K-NEWS

Skal vi holde dig opdateret?

Få besked om nye artikler og podcast direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig – og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak