11. januar 2021 - Lovgivning

Selvkørende enheder, tidlig pension og mere klima - her er 2021's første lovkatalog


1. januar 2021 trådte en lang række love i kraft, som får stor betydning for rigtig mange danskere. K-NEWS har kigget nærmere på lovændringerne og giver dig her overblik over de mest markante.

Tekst: Rasmus Lehmann Hylleberg


2021 er ikke mange dage gammel, og der har allerede været nok at tale om i medierne med angrebet på den amerikanske kongres, Støjbergs potentielle rigsretssag og udvidede restriktioner i hele landet.

Hvad der dog ikke har fyldt så meget, er alle de store lovændringer, som trådte i kraft 1. januar. Nok var 2020 præget af coronapandemien, men politikerne fik også tid til at indarbejde en masse lovændringer, der får stor betydning for bl.a. nybagte forældre, kommende pensionister, dyr og ikke mindst den grønne omstilling.

K-NEWS har i samarbejde med redaktører på Karnovs lovsamling kigget nærmere på de mest markante ændringer, og vi giver dig her et overblik over de vigtigste.

 

Fra borgerforslag til lov - udvidet barsel

Et borgerforslag om ændring af barselsreglerne blev stemt igennem ved lov tilbage i maj.

Med forslaget udvides retten til fravær til at omfatte alle forældre, der mister et barn inden det fyldte 18. år, ligesom fraværsperioden forlænges fra 14 uger til 26 uger efter barnets død. Efter de gældende regler har forældre mulighed for fravær i 14 uger, hvis et barn er dødfødt, dør eller bliver bortadopteret inden den 32. uge efter fødslen. Det samme gælder for begge adoptionssøgende forældre, hvis et adopteret barn dør inden den 32. uge efter modtagelsen af barnet. Opfylder forældrene betingelserne for ret til barselsdagpenge, kan der udbetales barselsdagpenge i 14-ugersperioden enten til personen selv eller til dennes arbejdsgiver, hvis personen modtager løn under fraværet.

I modsætning hertil har forældre, der mister et ældre barn, ikke ret til fravær i forbindelse med barnets død.

 

Slut med dyrekampe og vilde dyr i cirkus

I februar blev Folketinget enige om en udvidelse til dyrevelfærdsloven.

Forslaget gennemfører en forenkling af lovgivningsstrukturen på dyrevelfærdsområdet og gør lovgivningen mere overskuelig og brugervenlig i praksis ved at ophæve en række dyreartsspecifikke love.

Forslaget er en ny hovedlov og er rammelov for størstedelen af dyrevelfærdslovgivningen med det formål at fremme god dyrevelfærd og respekt for dyr som levende væsener. Loven varetager dyrevelfærdsmæssige og dyreetiske hensyn.

Forslaget viderefører som udgangspunkt gældende ret og indeholder hovedsageligt regler fra den gældende dyreværnslov, men det indeholder også enkelte nye regler som f.eks. forbud mod dyrekampe, hvor det tidligere kun var hunde, der var omfattet.

 

'Arne-pensionen'

En af de mest omtalte lovændringer har været diskussionen om tidlig pension for nedslidte danskere, som blev stemt igennem i slutningen af december.

Med lovforslaget indføres Tidlig Pension for personer, der har tre år eller mindre til folkepensionsalderen, og som har haft en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet. Lovforslaget skal ses i sammenhæng med de eksisterende ordninger for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. For at sikre, at ordningen med Tidlig Pension målrettes de personer, der er startet tidligt med at arbejde, og som har haft et langt og ofte fysisk hårdt arbejdsliv, vil ordningen blive baseret på, hvor mange år man har været på arbejdsmarkedet seks år før folkepensionsalderen. Ordningen vil tage udgangspunkt i, at man for at opnå ret til 3 års Tidlig Pension skal være startet på arbejdsmarkedet som 16-årig. Det betyder, at det for personer, der kan gå på Tidlig Pension i 2022 i henholdsvis 1, 2 eller 3 år, vil være en betingelse, at man har henholdsvis 42, 43 eller 44 års anciennitet på arbejdsmarkedet, når man er 61 år. Alderen for opgørelse og antallet af år vil følge udviklingen i folkepensionsalderen.

Tidlig Pension er en ny ordning, der giver en ny rettighed, som modsat førtidspension og seniorpension ikke afhænger af visitation og tilkendelseskriterier, men baserer sig på objektivt konstaterbare kriterier i form af antallet af år på arbejdsmarkedet som omdrejningspunkt.

 

Samtykkebaseret lovgivning om voldtægt

Lige før Folketingets åbning tilbage i efteråret præsenterede justitsminister Nick Hækkerup et forslag til en ny samtykkebaseret lov mod voldtægt, som senere blev stemt igennem.

Den gældende voldtægtsbestemmelse forudsætter, at gerningsmanden har anvendt nærmere opregnede tvangsmidler, eller at offeret har været i en tilstand eller situation, hvor den pågældende har været ude af stand til at modsætte sig handlingen.

Med lovforslaget foreslås det, at straffelovens § 216, stk. 1, om voldtægt nyaffattes, så det fremover fremgår, at samleje med en person, som ikke samtykker heri, er voldtægt.

Det er regeringens vurdering, at indførelsen af en voldtægtsbestemmelse baseret på samtykke ikke alene vil have betydning for, hvordan voldtægtssager vurderes og håndteres af politiet, anklagemyndigheden og domstolene, men at den også vil bidrage til en generel holdningsændring i samfundet, idet den øger fokus på respekt for andre menneskers grænser og frihed samt retten til at bestemme over egen krop.

 

Mere urørt skov i Danmark og mere ren energi

Danmark fik også ved lov en ny Dansk Klimaskovfond.

Klimaskovfonden skal fremme og finansiere omkostningseffektiv skovrejsning med etablering af skovbryn og udtagning af lavbundsjorder som tillæg til tilsvarende statslige indsatser særligt med henblik på at opnå nettoreduktion af drivhusgasudledning, sikre dokumentation for den opnåede nettoreduktion og understøtte, at Danmarks klimamål opnås. Fonden skal kunne tiltrække privat kapital til at gennemføre aktiviteterne, og den etableres med et statsligt indskud på 100 mio. kr. i 2020.

Der blev også plads til mere fokus på grøn energi med en ny aftale om udvidelse af havvindmølleparken som forlængelse af energiaftalen fra 2018.

Lovforslaget giver klima-, energi- og forsyningsministeren hjemmel til at udbetale støtte og opkræve betaling for elektricitet produceret på Thor Havvindmøllepark og implementerer støttemodellen for Thor Havvindmøllepark. Støtteniveauet reguleres hvert år for at følge den gennemsnitlige udvikling i markedsprisen for el.

Lovforslaget giver desuden mulighed for forhøjelse af satserne for de beløb, der skal indbetales til grøn pulje for landvindmøller, havvindmøller, solcelleanlæg og vandkraftværker.

 

Øget beskyttelse af børn

1. januar fik vi også en ændring af forældreansvarsloven.

Formålet med lovforslaget er at udvide beskyttelsen af børn i familieretlige sager. Dette søges sikret, ved at den allerede gældende formodningsregel i forældreansvarsloven udvides til også at omfatte en klar formodning om, at en forælder, der er dømt for overtrædelse af straffelovens terrorbestemmelser, ikke mod den anden forælders ønske har forældremyndighed over barnet, og at barnet ikke har samvær eller anden kontakt med denne forælder.

Lovforslaget har desuden til formål at styrke den eksisterende beskyttelse af børn mod radikalisering og ekstremisme ved at styrke muligheden for at afskære kontakten mellem forældre, der er dømt for overtrædelse af terrorbestemmelserne, og deres børn, hvis den anden forælder ønsker det.

 

Selvkørende biler

Hvad de fleste måske har overset er det faktum, at Folketinget med en ny ændring i færdselsloven har lagt de første sten til en fremtidig regulering af selvkørende biler. 

Lovforslaget indeholder hjemmel til at fastsætte nærmere regler for forsøg med selvkørende enheder, herunder om selvkørende enheders hastighed, placering på vej, brug af signaler og tegn, lygteføring, fragt af gods og identifikationsnummer samt om krav til ansøgning om tilladelse til forsøg. Forsøgsordningen og tilsynet med de tilladte forsøg foreslås finansieret via gebyrer og vil dermed være brugerbetalt.

Med forslaget pålægges tilladelsesindehaveren færdselslovens objektive erstatningsansvar og forsikringspligt for eventuelle skader forvoldt af en selvkørende enhed under et forsøg. Desuden foreslås det, at transportministeren efter forhandling med justitsministeren kan fastsætte regler om straf, herunder om det strafferetlige ansvarssubjekt for overtrædelse af færdselslovens regler.

Lovforslaget indeholder endvidere en ændring af lov om registrering af køretøjer, sådan at de selvkørende enheder ikke skal registreres i Køretøjsregisteret med deraf følgende krav om nummerplade. I stedet skal der på bekendtgørelsesniveau fastsættes regler om identifikationsnummer og andre tiltag for at lette identifikationen af fører og tilladelsesindehaver.

Alle lovændringer er indarbejdede og tilgængelige på Karnovs platform.

Del denne artikel

Hold dig opdateret

Få klar besked om nye artikler og podcasts direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig - og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak