"Jeg forstår slet ikke argumentet - hvis det her lovforslag går igennem, så vil det offentlige have langt smidere rammer end det private, og med den mængde af data, som det offentlige besidder, så burde der jo netop være gennemsigtighed i forhold til brugen og udvekslingen af denne data."

Sådan siger lektor i forvaltnings- og persondataret fra Aarhus Universitet Hanne Marie Motzfeldt om justitsminister Søren Pape Poulsens kommentar i et samråd om regeringens nye udkast til ny Databeskyttelseslov, der skal implementeres sammen med EU's persondataforordning til maj.

Det er bekymrende. Alt i alt betyder det, at myndigheder kan dele mere og mere og kontrollere mere og mere uden lovhjemmel og uden at informere borgeren

Her udtaler justitsministeren, at "vi i Danmark stoler på de offentlige myndigheder", i forbindelse med lovforslaget, der skal give offentlige myndigheder lov til at dele og samkøre data på tværs af forvaltninger uden den enkelte borgers samtykke. Målet er at skabe en langt mere effektiv digital offentlig administration, men siden lovforslaget blev præsenteret i oktober er det bl.a. blevet kritiseret for at udfordre borgernes retssikkerhed og for at rykke Danmark tættere på et overvågningssamfund.

 

Et opgør med den grundlovssikrede demokratiske debat

Til en artikel til internetmediet Version2 torsdag udtaler advokat fra tænketanken Justitia Birgitte Arent Eiriksson i bekymrende vendinger om det nye udkast.

"Det er bekymrende. Alt i alt betyder det, at myndigheder kan dele mere og mere og kontrollere mere og mere uden lovhjemmel og uden at informere borgeren," siger hun til Version2.

Og netop den manglende lovhjemmel ser Hanne Marie Motzfeldt som en af de største udfordringer ved dette lovforslag. 

"Den største udfordring ved det her er det faktum, at det er en skjult bestemmelse, der ved et tilfælde har fundet offentlighedens lys, da denne er placeret ret langt nede i lovteksten. I Danmark skal beslutninger om overvågning vedtages i Folketinget gennem den grundlovssikrede tretrins-behandling, og med denne nye bestemmelse bliver beslutninger om samkøring af data pludselig blot taget på administrationsniveau," siger hun. 

Den største udfordring ved det her er det faktum, at det er en skjult bestemmelse, der ved et tilfælde har fundet offentlighedens lys, da denne er placeret ret langt nede i lovteksten

Hanne Marie Motzfeldt peger desuden på, at udkastet går imod EU's oprindelige formål med den nye persondataforordning.

"Persondataforordningen er jo bl.a. skabt med henblik på at skabe gennemsigtighed i forhold til forvaltning af data, så borgerne i langt højere grad er tilbøjelige til at tage de digitale løsninger til sig. Ved at indføre denne bestemmelse risikerer vi at skyde os selv i foden, da der ikke er den fornødne transparens."

Del

Tillid til offentlig forvaltning af data forudsætter gennemsigtighed


Hold dig opdateret

Tilmeld dig K-News nyhedsmail og få information om nye podcasts, portrætter, videoer og meget mere.

Nyhedsmail. Ja tak

Seneste nyheder