Tvivl om juridiske konsekvenser efter lækket højesteretsdokument 

Billedet: screenshot fra Wired-artikel og Shutterstock 

Dokumentet, som blev lækket tirsdag d. 3. maj, viser, at et flertal af dommerne i USA's højesteret i en indledende afstemning har stemt for at afskaffe den føderale ret til abort. Beslutningen, der dog endnu ikke er officiel, da det er et udkast til en afgørelse, vil altså betyde, at domstolen vil annullere den 50 år gamle og meget omdiskuterede Roe v. Wade-dom, som sikrer alle amerikanske gravide ret til abort.

Mens venstrefløjen i USA fordømmer beslutningen om at afskaffe gravides ret til abort – en grundlæggende rettighed, der siden 1973 har været beskyttet i den amerikanske forfatning - , så har konservative ryster rettet deres fokus et andet sted hen. Nemlig på den ukendte kilde, der har lækket dokumenterne, skriver Wired. 

Højesteretsdommeren Samuel Alito, som har kaldt Roe v. Wade ”forkert fra begyndelsen”, har udtalt, at kilden, som ifølge ham ulovligt har lækket dokumenterne, bør retsforfølges. Formand for USA's højesteret, John G. Roberts, har desuden igangsat en efterforskning omkring lækket.

Men som Wired skriver, så står de, som mener, at lækket er ulovligt, over for et helt centralt juridisk problem: der er nemlig ikke noget, der indiskutabelt peger på, at lækket skulle være ulovligt.

”Lige nu er det uklart, hvorvidt kilden, der har lækket dokumentet, overhovedet har brudt loven. Selv de, der fordømmer lækket, og som ønsker, at det skal efterforskes af FBI, har ikke peget på hvilken lov, vedkommende angiveligt skulle have brudt,” fortæller Trevor Timm, administrerende direktør for ’the Freedom of the Press Foundation' og advokat med speciale i 1st Amendment, til Wired.

Ikke et klassificeret dokument 

Trevor Timm henviser til en tråd på Twitter, hvor juraprofessor Orin Kerr beskriver, at de kriterier, der skal være til stede for, at et dokument er ulovligt at give til pressen, i dette tilfælde ikke er opfyldt. Vigtigst af alt, skriver Orin Kerr, så er dokumentet heller ikke klassificeret, og kilden kan derfor ikke blive retsforfulgt under den såkaldte ’Espionage Act’.

Kilden kan retsforfølges, hvis vedkommende har hacket en computer eller stjålet dokumentet fra et skrivebord, men hvis dette ikke er tilfældet, bliver det meget svært at få kilden dømt, skriver Kerr.

Han henviser til den noget uklare og brede statut, den såkaldte 18 U.S.C. § 641, som forbyder tyveri eller misbrug af statens ’ejendele af værdi’, som potentielt kan anvendes til at retsforfølge den ukendte kilde. Om denne lov også indbefatter information, og om det kan betragtes som ’ejendele af værdi’, er dog uklart.

Hvis man retter blikket mod tidligere domme på dette område, er billedet heller ikke entydigt. Eksempler på tidligere domme kan du også læse i Wired artiklen.