Skrevet af Rasmus Lehmann Hylleberg - Foto: Pryimak Anastasiia / Shutterstock.com


Rigtig mange danske børn er en del af Fortnite-universet, der på verdensplan har tiltrukket millioner af brugere. Spillet, der er inspireret af den ikoniske japanske film Battle Royale fra år 2000, hvor en gruppe skolebørn slippes løs på en øde ø med hver deres afart af et våben, og som bliver bedt om at kæmpe, til der er én mand tilbage på øen, er blevet et verdensomspændende fænomen. 

For mens spillet er gratis og dermed let tilgængeligt, så har firmaet bag, Epic Games, tjent styrtende på bl.a. de såkaldt buy-ins og add-ons i spillet. Ifølge amerikanske CNBC stod firmaet til at opnå en omsætning på 3.5 mia. dollars alene i 2018. Buy-ins tæller f.eks. ekstra våben og de såkaldt 'skins', som er udstyr og kostumer til brugernes figurer.

Men Epic Games er nu løbet ind i juridiske problemer. Et søgsmål startet i Californien anklager nu firmaet for at bryde med helt basale forbrugerrettigheder for mindreårige. Ifølge søgsmålet er det særligt den manglende mulighed for fra forældres side at afvise betalinger, som familiens mindreårige har lavet uretmæssigt med de voksnes betalingsoplysninger.

 

Hvordan er du beskyttet?

I dansk sammenhæng er man som forbruger beskyttet af henholdsvis betalingsloven og, hvis man er under 18 år, værgemålsloven. Det siger Frederik Bruhn, der er advokat og partner med speciale i medie- og entertainmentret hos DAHL Advokatfirma.

Ifølge værgemålslovens §1 stk. 1 og 2 bliver man i Danmark  betragtet som mindreårig og dermed umyndig, hvis man er under 18 år, og man kan derfor ikke forvalte egen formue. Bliver der derimod foretaget køb via forældrenes betalingsoplysninger skeler man dog til betalingsloven for at placere, hvor erstatningen skal lægges. 

I betalingslovens §100 slås det fast, at det som udgangspunkt er betalerens udbyder, altså banken, der hæfter for uautoriseredee transaktioner. Men i bestemmelsen er der dog undtagelser, der særligt i denne sammenhæng pålægger forældrene det fulde erstatningsansvar. Ifølge §100 stk. 4 hæfter forældrene op til 8000 kr. hvis den såkaldte 'personlige sikkerhedsforanstaltning' som f.eks. kodeord e.lign. er blevet anvendt, og hvis forældrene ikke reagerer snarest muligt på den uautoriserede brug. 

Dog hæfter forældrene uden beløbsgrænse, 'for tab, der opstår som følge af andres uberettigede anvendelse af betalingstjenesten, når den til betalingstjenesten hørende personlige sikkerhedsforanstaltning har været anvendt og betalerens udbyder godtgør, at betaleren med forsæt har oplyst den personlige sikkerhedsforanstaltning til den, der har foretaget den uberettigede anvendelse, og at det er sket under omstændigheder, hvor betaleren indså eller burde have indset, at der var risiko for misbrug.'

Og det er altså her, at forældrene kan være fanget i en økonomiske penibel situation, når man f.eks. skal tage slåskampen med banken om, hvorvidt man burde have indset, at der var risiko for misbrug.

Det er lignende forhold, der i Californien har givet anledning til søgsmålet mos Epic Games. 

 

Forbrugerombudsmandens vejledning

Det er dog langt fra første gang, at spiludbydere vender forretningsmodellen om, så spillet præsenteres som værende gratis, mens man som spiller dog bør betale i spillet for at opnå spillets fulde potentiale. 

Senest tilbage i 2011, hvor flere forældre måtte til lommerne, når deres børn spillede Smurf's Village. Her kunne bl.a. B.T. berette om, hvordan otte-årige Frederik havde købt smølfebær for over 10.000 kr. på under en halv time.

Hos Forbrugerrådet Tænk holder man øje med udviklingen, men har lige nu svært ved at definere omfanget af problemet. Det siger Anette Høyrup, der er seniorjurist hos organisationen. Hun henviser til Forbrugerombudsmanden, der i 2014 lavede en vejledning, der bl.a. forholder sig til forholdet mellem mindreårige og deres køb af ydelser i spil.

I vejledning udstikker Forbrugerombudsmanden noget strengere krav end hvad lovgivningen henviser til. 

"Indgår den umyndige en aftale, der indeholder økonomiske forpligtelser for den umyndige, er aftalen som før nævnt ugyldig. Det gælder, selvom udbyderen ikke vidste, at det var en umyndig, der indgik aftalen. Den umyndige er derfor ikke forpligtet til at betale."

I forhold til forældrenes erstatningsansvar hedder det:

"Den umyndige kan heller ikke forpligte sine forældre til at betale, medmindre forældrene har givet den umyndige fuldmagt - eller på anden vis har legitimeret børnene til at handle på deres vegne. Det kan fx være tilfældet, hvor forældrene har indgået en aftale med udbyderen om, at
barnet kan bruge tjenesten inden for bestemte økonomiske rammer."

Del

Verdens mest populære onlinespil har fået juridisk grus i maskineriet


Hold dig opdateret

Tilmeld dig K-News nyhedsmail og få information om nye podcasts, portrætter, videoer og meget mere.

Nyhedsmail. Ja tak