Med digitaliseringen af den offentlige sagsbehandling frygter man ifølge Justitia, at det vil medføre forringelser af retssikkerheden for de svageste borgere.
”Mange udsatte borgere vil blive omfattet af de nye processer, og de er vant til fra tidligere, at hvis de får et brev fra kommunen, som de finder uforståeligt, så kan de ringe og få det oversat og blive rådgivet. Der vil heller ikke kunne laves de samme helhedsvurderinger af personen. Computeren kan kun sige, om vedkommende opfylder betingelserne for en bestemt ydelse, men computeren kan ikke vurdere, om borgeren bare har søgt det forkerte sted eller lignende. Hele den personlige vejledning af borgeren og den personlige kontakt forsvinder, og borgeren bliver overladt til at skabe sin egen retssikkerhed i den digitale proces”, siger Birgitte Arent Eiriksson.
Et andet vigtigt element er retten til privatliv, der med den øgede overvågning af borgere skaber grobund for skarpe profileringer af forskellige befolkningsgrupper.
Det er intens overvågning og efter min opfattelse i strid med retten til privatliv, da det er uproportionalt at overvåge så mange borgere for at finde de få.
”Nogle kommuner vil f.eks. gerne finde ud af, hvem der vil lande uden for arbejdsmarkedet, så man kan starte tidligt med nogle tiltag, der kan sikre, at de bliver god arbejdskraft en dag. Det er intens overvågning og efter min opfattelse i strid med retten til privatliv, da det er uproportionalt at overvåge så mange borgere for at finde de få. Mange borgere tænker ikke over, hvad det betyder, at de har ret til at leve et liv uden at staten følger med og blander sig. Jeg tror, at grunden til det er, at de har en høj tillid til de offentlige myndigheder i Danmark. Men det er uberettiget, hvis myndighederne begynder at overvåge os i denne grad”, siger hun og uddyber:
”Når der laves sådanne forudsigelser - om det så vedrører risikoen for kriminalitet, arbejdsløshed og manglende forældrekompetencer osv., så begiver vi os ud i noget, som vi simpelthen ikke kan overskue konsekvenserne af.”
Birgitte Arent Eiriksson er betænkelig ved at lægge sit liv i algoritmernes hænder. For måske handler teknologien og digitaliseringen ikke kun om smarte løsninger. Måske er det i lige så høj grad et spørgsmål om, hvordan vi som mennesker overhovedet skal leve sammen med disse teknologier.
”Jeg tror, at det er på tide, at det her dataetiske råd skal komme, men det er vigtigt, at det bliver bredt sammensat. Ud over f.eks. teknikere, jurister og repræsentanter for udsatte befolkningsgrupper, skal vi måske også have nogle filosoffer, som kan sige noget om, hvad der sker med menneskeheden, når man anvender teknologien i stor skala. Vi har jo en rigtig flot retsstat i Danmark, det kan vi også se på internationale målinger. Det har jeg altid været glad og stolt over, men jeg synes, at de seneste år har vist, at vi bevæger os i en retning, hvor retsstaten er på en glidebane, og hvor jeg ikke synes, at betænkelighederne ved udviklingen bliver taget alvorligt. Vi hviler på laurbærrene om, at vi i internationale målinger står godt, men virkeligheden ser lidt anderledes ud.”