30. januar 2021 - Sexisme

"Vi har desværre en kultur, hvor vi ikke tør tale om sexisme"


Flere end to tredjedele af de kvindelige respondenter, der har angivet, at de har oplevet sexisme på arbejdspladsen i den netop offentliggjorte rapport fra Danske Advokater, tilkendegiver, at det ingen konsekvens har haft for krænkeren. Hos Djøf Advokat ser formand Mathias Krarup Dahlerup med stor bekymring på tallet, da det i hans øjne fortæller om en kultur, hvor de krænkede ikke tør stå frem.

Tekst og foto: Rasmus Lehmann Hylleberg


Det har ingen konsekvenser for krænkerne, ligesom det heller ikke har betydning for kulturen på arbejdspladsen, hvis man taler højt om sexisme i advokatbranchen.

Det er i hvertfald realiteten for størstedelen af respondenterne, hvis man skal tro konklusionerne i den netop offentliggjorte rapport fra Danske Advokater. 68 % af de kvindelige respondenter, der har oplevet sexisme på egen krop, oplever, at det ikke haft nogen konsekvenser for krænkeren, hvis de har fortalt, at de er blevet krænket. Ligesom knap halvdelen af både mandlige og kvindelige respondenter, der har oplevet sexisme, svarer, at det ingen betydning har haft for kulturen på arbejdspladsen.

Og det er dybt bekymrende, mener formand for Djøf Advokat Mathias Krarup. I hans øjne viser rapporten, at advokatbranchen har et alvorligt problem.

"Når man starter med at annoncere, at vi i advokatbranchen ikke har et problem med sexisme, så taler man ind i en kultur, der kan være svær at løse. Rapporten viser, at det er ufattelig vigtigt, at man ikke bagatelliserer sexisme i advokatbranchen", siger han til K-News.

 

En problematisk kultur

Han peger på, at kulturen i advokatbranchen er præget af, at sexisme er noget, man klarer selv. Rapporten viser da også, at to tredjedele af både mænd og kvinder, der har oplevet sexisme, vælger at inddrage en nær kollega, mens det kun er færre end hver femte, der går til HR. 

"Der er en kultur, hvor man ikke taler højt om det. Hvis der er noget at klare, så klarer man det selv. Når man ikke reagerer, så er det jo næsten det værste, man kan gøre – hvis en medarbejder åbner op om det her, og ledelsen ikke reagerer, så bagatelliserer man jo hele problemet", siger han og fortsætter:

"Det fortæller mig, at der er en generationskløft mellem de ældre og de yngre, hvor man ikke har et trygt sted at gå hen. Det vidner om, at man ikke føler sig hørt. Det er problematisk, at man primært involverer en kollega og ikke HR eller ledelsen i højere grad. Noget kunne tyde på, at der er flere advokatfirmaer, der har behov for at være meget mere klare i mælet om, hvordan de forholder sig til krænkelser".

Færre end fem procent benytter sig af interne whistleblowerordninger. Og det kunne tyde på, at det netop er et område, hvor advokatbranchen kunne være mere proaktiv.

"Jeg tror ikke, der er nogen quick fixes. Men en god start er, at vi som samlet branche anerkender, at vi har et problem. Virksomhederne skal tydeliggøre deres holdning til det her, og vi afventer arbejdsgruppens anbefalinger til tiltag. Fra Djøf Advokats side foreslår vi eksempelvis en fælles whistleblowerordning, så vi som branche sikrer, at der er et trygt sted at gå hen. For noget tyder på, at det er svært at komme igennem, og at det desværre langt fra er altid, at de, som indrapporterer krænkelser, oplever, at deres henvendelse har en konsekvens."

Del denne artikel

Hold dig opdateret

Tilmeld dig K-News nyhedsmail og få information om nye podcasts, portrætter, videoer og meget mere.

Tilmeld nyhedsmail