30/05/2022 - Digitalisering

Det er ikke nødvendigvis skidt at være bagud


Selvom Danmark i en ny rapport halter efter de baltiske lande, når det kommer til digitalisering af domstolene, så er det ikke nødvendigvis skidt. I hvert fald ikke hvis det betyder, at vi sikrer, at it-sikkerhed er i højsædet. Det mener juraprofessor Frederik Waage, der er en af forfatterne på rapporten.

Tekst: Cecilie Uhre


Billede: Shutterstock

 

I en rapport, der blev præsenteret i begyndelsen af maj, og som du kan læse mere om her, tager juraprofessor Frederik Waage og Lektor Hanne Marie Motzfeldt et nærmere kig på digitaliseringen af domstolene i Norden og de baltiske lande.

Den digitale udvikling i de danske domstole er gået ret langsomt, når man sammenligner med resten af den offentlige forvaltning, og selve udviklingen har K-NEWS skrevet om i en artikel her

Selvom Danmark klarer sig bedst digitalt i Norden, er der et stykke op til de baltiske lande.

I rapporten, Digitalization of the courts, er det Estland, der er den klare vinder. Og det er der også en grund til. Ifølge Frederik Waage har det været et meget stort projekt for Estland at blive digitaliseret og specielt efter de løsrev sig fra Sovjetunionen greb de chancen for at gøre digitalisering til en integreret del af den måde man udformede og etablerede institutioner, som blandt andet domstolene på.

Nogle af de ting, som Frederik Waage mener, vi i Danmark kan lade os inspirere af fra Estland, er den måde staten og domstolene arbejder sammen.

“Vi gør det jo allerede med e- Boks, men jo mere den almindelige administration og domstolene kommunikerer sammen - selvom domstolene skal være uafhængige - jo mere digitaliserede bliver vi,” siger han og fortsætter:

“Jeg kan på lang sigt godt se en idé i, at en sag, der vedrører offentlige dokumenter kan indhentes automatisk af domstolene. Så dokumenterne ikke nødvendigvis skal sendes til retten af parterne, men domstolene får adgang til sagens dokumenter ved at kunne logge ind i forvaltningens systemer,” siger han men forklarer også, at vi her er inde og rokke ved nogle meget fundamentale ændringer i den måde man præsenterer sagerne ved domstolen på.

Han mener dog, at en større integration mellem domstolene og den offentlige sektor på lang sigt vil være gavnligt for retssikkerheden.

”For hvis domstolene har adgang til dokumenter i staten, kan man komme udenom den flaskehals, der opstår, når man skal indhente oplysninger som nu, siger han og fortsætter:

“På lang sigt vil jeg mene, at jo flere oplysninger man kan få adgang til, via at systemerne taler sammen, jo bedre. Og det er det, der er unikt ved Estland. Man har nået et meget højt niveau i digitaliseringen, og det giver domstole og myndigheder gode muligheder for at kommunikere sammen.”

 

Det gode og det dårlige 

Selvom det lige nu lyder som om, der kun er godt at hente ved digitaliseringen, og at det i Frederik Waages øjne kan skabe mere effektive domstole, færre fejl og i det hele taget en højere grad af retssikkerhed, så er der også risikable veje at gå med digitaliseringen.

Et sted, hvor digitaliseringen viser begge sine ansigter er, når vi taler om videooptagelse af retssager.

Frederik Waage fortæller, at man i de baltiske lande i vid udstrækning optager retssagerne på video. Både lyd og video bliver lagret digitalt. Det vil sige, at man i Estland kan få adgang til ens egen sag og afspille den igen i adskillige år efter hovedforhandlingen.

“Det er klart, at det ændrer lidt på, hvordan man griber en sag an, hvis man har adgang til flere teknologiske muligheder frem for før, hvor man bare havde nogle processkrifter, der lå i en bunke,” siger han og fortsætter med at forklare, at en fordel ved den teknologisk udvikling på dette punkt kan være, at man kan se nøjagtigt hvad der blev sagt mundtligt i en given retssag.

“Hvis man eksempelvis sidder i Højesteret og bliver i tvivl om bestemte forhold under byrettens behandling, så kan man gå ind og se hvad der rent faktisk skete i byretten. Jeg har mødt højesteretsdommere i Litauen, der rent faktisk gør det. Det er en helt almindelig procedure for dem i dag. Med adgangen til videooptagelser har man potentielt et unikt overblik over sagen og en mulighed for at kunne interagere på tværs af materialet fra de forskellige instanser. En mulighed, som vi slet ikke har i Danmark endnu,” siger han. 

Det, der så er bagsiden af den medalje, er det svenske scenarie, som Frederik Waage kalder skrækscenariet.

For i Sverige har domstolene også adgang til videooptagelser fra byrettens behandlinger, men her erstatter det i nogle tilfælde, at sagen procederes igen i en højere instans. Det vil sige, at nogle dommere i landsretten i Sverige i dagevis er beskæftiget med at se på videooptagelser af sager, der allerede er blevet procederet i de lavere instanser.

“I forvejen er retssager jo ikke altid det mest fængende for tilhørerne, i hvert fald ikke indenfor den kontinentale retstradition. En retssag er både en proces og et møde, hvor hensynet til retssikkerheden foreskriver, at sagerne skal behandles i god ro og orden. Det gør i reglen ikke danske retssager til noget særligt seværdigt TV. Og der er pålidelige efterretninger om, at de svenske dommere synes, at det er utrolig kedeligt at bruge dagevis på at se hele retsdage på video. Der er en verden til forskel på at have mennesker fysisk foran sig og så at se dem på video,” siger han og fortsætter:

“Så selvom det kan være effektivt at slippe for at slæbe sagens parter i retten igen og starte hele showet forfra, så ligger der også en retssikkerhedsgaranti i at showet netop får lov til at go on og blive genopført i en ny opsætning, måske med nye vidner, og med et nyt fokus i proceduren.”

Er der andre risici forbundet med digitalisering?

“En af de ting, vi påpeger, er, at vi ikke tager højde for sikkerhed i systemerne som sådan. Vores sigte med rapporten har alene været at se på, hvilke funktioner, der var til rådighed for dommerne og andre aktører, i de berørte lande.

En ting er, at man i de baltiske lande har adgang til alt det digitale og til at gøre rigtig mange spændende ting. Men hvor sikkert systemet er, kan jeg godt stille spørgsmålstegn ved.”

“Ud fra et forsigtighedsprincip er det måske meget fornuftigt, at vi på nogle punkter er lidt mere bagud i Danmark i forhold it-udrulningen, hvis vi samtidig sikrer, at it-sikkerheden er sat i højsædet.”

 

Straffesagsområdet halter

Rapporten som Frederik Waage og Hanne Marie Motzfeldt har udarbejdet, dokumenterer, at Danmark på det strafferetlige område er langt bagefter. Her har de danske domstole endnu en lang vej at gå, fortæller Frederik Waage.

Straffesagerne har nemlig ikke en pendant til sagsportalen, som kun er for de civileretlige sager.

”Danmark ville have fået en væsentlig bedre rating i vores undersøgelse, hvis straffesagerne havde været digitaliserede. Men der er vi slet ikke endnu. Og det medvirker kun til at øge sagsbunkerne ved de i forvejen belastede domstole, at vi ikke har kunnet optimere retssagsbehandlingen i den sammenhæng,” siger Frederik Waage.

Som eksempel på den tilbagestående udvikling på straffeområdet peger Frederik Waage på det problematiske i, at anklagemyndigheden endnu ikke har digitaliseret den såkaldte særakt.  En mappe, som kun findes i to eksemplarer i fysisk form, og som indeholder alle de straffedomme, som en tiltalt i en straffesag har med i bagagen.

”Det forekommer helt tilbagestående, at anklagemyndigheden i 2022 ikke kan slå op i et digitalt register og læser sagsakterne i de retssager, som en tiltalt i en straffesag tidligere er blevet dømt i. Overblikket over disse akter kan kun findes i særakten, der cirkulerer rundt mellem anklagerne i papirformat, fra anklagemyndighed til anklagemyndighed,” siger han.

Det er altså tydeligt, at der er plads til meget mere digitalisering på det strafferetlige område, hvor politi- og anklagemyndighed samt domstolene ifølge Frederik Waage skal blive bedre til at kommunikere sammen.

Der er dog håb i sigte.

For Domstolsstyrelsen har for kort tid siden sat et stort skib i søen, der skal råde bod på netop det, nemlig det nye straffe- og skiftesystem, som ifølge Frederik Waage bliver den helt store opgave for Domstolestyrelsen de kommende år.  

”Selvom platformen for den nye straffe- og skifteportal kører uafhængigt af sagsportalen, er det sandsynligt at de to databaser vil smelte sammen, så borgeren og borgerens advokat fremadrettet får én hoveddør til de digitaliserede danske domstole,” siger han og konkluderer, at Domstolsstyrelsen i dag har store ambitioner for den digitale udvikling.

”Det kommer til at tage noget tid, men domstolene fremstår i dag meget mere proaktive på det digitale område, end tilfældet var tidligere. Det bliver et meget interessant område at følge i de kommende år,” afslutter Frederik Waage.

Del denne fra K-NEWS

Skal vi holde dig opdateret?

Få besked om nye artikler og podcast direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig – og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak