Foto: Ikars/Shutterstock

Skrevet af Mathilde Skov Jensen


Efter næsten to et halvt års tovtrækkeri er Europa-Parlamentet, Europa Kommissionen og Rådet d. 13. februar blevet enige om en politisk aftale for direktivet. Med tech-giganterne på den ene side og rettighedsforkæmpere og kunstnere på den anden, har direktivets vej igennem lovgivningssystemet været snoet og bumpet.

Vicepræsident for Kommissionens politiske område ”Det digitale indre marked” udtalte følgende i en pressemeddelelse fra Kommissionen, umiddelbart efter direktivet var blevet vedtaget:

”At vi nu endelig har moderne ophavsretlige regler for hele EU er en vigtig præstation, der har taget alt for lang tid. Forhandlingerne var vanskelige, men det, der i sidste ende tæller, er, at vi har et retfærdigt og afbalanceret resultat, der passer til et digitalt Europa.”

Og også i blandt de danske rettighedsforeninger er der positiv respons over for direktivet. Direktør for KODA Anders Lassen udtalte følgende i en udsendelse af podcasten 'Magtens Tredeling' til K-News i september, da der blev stemt for at godkende et udkast til det nye ophavsretsdirektiv:

”Jeg vil sige, at det er et meget stort skridt frem for at skabe et fair digitalt indre marked – et marked, hvor alle aktørerne opererer efter samme sæt spilleregler.”

 

En fundamental ændring af internettet

Men der er ikke kun positive miner at spore, efter EU er nået til enighed. For mens fortalerne beskrev de nye tiltag som et gennembrud mod at modernisere copyright-reglerne, lød de kritikken på, at direktivet vil føre til det frie internets undergang.

...Denne lov vil fundamentalt ændre internettet, som vi kender det – hvis det vedtages i den kommende endelige afstemning.

En af de største kritikere er medlem af Europa-parlamentet for Piratpartiet i Tyskland Julia Reda. På sin hjemmeside skriver hun efter afstemningen d. 13. februar:

”I gennem to år har vi diskuteret forskellige udkast og versioner af de kontroversielle artikler 11 og 13. Nu er der ikke mere tvetydighed: Denne lov vil fundamentalt ændre internettet, som vi kender det – hvis det vedtages i den kommende endelige afstemning.”

Julia Reda nævner direktivets artikel 13, som især har mødt kritik. Det er nemlig i denne bestemmelse, at YouTube og andre udbydere bliver gjort til ansvarlige for det copyright-beskyttede indhold, deres brugere lægger op på platformene. Sådan har det ikke været før. Der har musikere og andre ophavsretsindehavere nemlig ikke fået penge for, at deres musik er blevet brugt i for eksempel en video på YouTube. Og grunden til manglende mønter i musikernes lommer skal findes i en helt særlig beskyttelse, som er gået under navnet Safe Harbour. Denne beskyttelse har bundet i spørgsmålet om, hvem der er ansvarlig for indhold, der bliver lagt op på YouTube. Er det YouTube, eller er det personen, der lægger videoen op? Med Safe Harbour har YouTube og andre platforme hidtil kunne sige sig fri fra ansvaret og dermed ikke været forpligtet til at betale royaltykroner til kunstnerne. Men det bliver de altså nødt til nu, for med direktivet og artikel 13’s vedtagelse, er platformene forpligtet til at screene deres indhold for ophavsretligt materiale og fremover indgå en aftale med rettighedsindehavere om betaling.

Ifølge ophavsretslovens §1 har den, der frembringer et værk ophavsretten til det. Det betyder blandt andet, at man ifølge §2, stk. 3 og 4 har eneret til det værk og skal give samtykke, hvis værket fremføres offentligt. Og med det nye direktivs artikel 13 gælder det altså nu også på sociale medier og andre internetplatforme.

Konkret vil det komme til at betyde, at når danske Mette lægger en video op på YouTube, hvor hun danser til Beyoncés ”Single Ladies”, skal der gå penge fra YouTube til Beyoncé.

 

Fremtiden for tech-giganterne

Og det er især det, der har ført til negative røster blandt platformgiganterne. En af dem, der især har hævet sin stemme, er CEO hos YouTube Susan Wojcicki. Særligt på Twitter har hun givet sin mening til kende. Efter udkastet blev godkendt i september, skrev hun følgende på sin profil:

“Artikel 13 risikerer at bringe den kreative økonomi fra skabere og artister i fare.”

Også Google har været aktive i debatten og har blandt andet beskrevet det nye direktiv som ”en ændring af internettet, som vi kender det”.

Jeg kan godt forstå, at de her store tech-virksomheder frygter for deres aktiekurs og deres indtjening… Men vor herre bevares, det er verdens rigeste virksomheder, de har nok råd til det.

Om det bliver tilfældet, kan vi blot vente på. Ifølge Europa-Parlamentets presseservice er Google da også, sammen med YouTube og Facebook, blandt de internetvirksomheder, der vil blive mest berørt af lovgivningen. At det får betydning for tech-giganterne er altså en kendsgerning. Dog mener KODAs direktør Anders Lassen ikke, at det nye direktiv vil betyde nederlag for Susan Wojcicki og co.:

”Jeg kan godt forstå, at de her store tech-virksomheder frygter for deres aktiekurs og deres indtjening… Men vor herre bevares, det er verdens rigeste virksomheder, de har nok råd til det.”

Tilbage mangler nu kun, at Europa-Parlamentet og Rådet formelt godkender det nye copyright-direktiv. Herefter har vi i Danmark, ligesom de andre medlemslande, to år til at omsætte det nye direktiv i vores ophavsretslov.

Del

Det nye Copyright-direktiv: En modernisering af ophavsretten eller internettets undergang?


Hold dig opdateret

Tilmeld dig K-News nyhedsmail og få information om nye podcasts, portrætter, videoer og meget mere.

Nyhedsmail. Ja tak

Seneste nyheder