07. marts 2022 - Højesteretsdommer

En nyudnævnt højesteretsdommers betydning for en amerikansk jurastuderende


Når der indsættes en ny dommer i livstidsstillingen på ’the bench’ i den amerikanske højesteret, har det ikke kun betydning for politikere og borgere, men også indvirkning på amerikanske jurastuderende og advokater i hele det amerikanske lovsystem.

Men hvad betyder det egentlig konkret for en amerikanske jurastuderende og for amerikanske jurister? Det har vi interviewet en jurastuderende, Michelle Johnston, i USA om. 

Tekst: Sara Moss Hesse


Billedet: Udsnit af tweet fra den amerikanske præsident samt foto og grafik fra shutterstock.

 

I starten af februar skrev vi på K-NEWS om det risikable strategiske valg, som præsident Joe Biden stod overfor, da han skullle vælge en ny dommer til den amerikanske højesteret. Hvem Biden mon ville vælge, og hvilke konsekvenser det kunne få for ham fik en hel del opmærksomhed i Danmark. Men her på redaktionen var vi også nysgerrige efter, hvad det betyder for dem, der til daglig har valgt at arbejde med juraen.

 

Fortolkning af love i højesteret

”Der er kun ni dommere i højesteret, så fra et juridisk perspektiv er det ret nemt at forudse, hvad de enkelte personer vil gøre. Så når der bliver indsat en ny højesteretsdommer, skal man finde en ny måde at forudse tingene på, og man skal aflæse, hvordan den nye dommer vil påvirke de resterende otte”.

Sådan konkluderer Michelle Johnston og tilføjer, at det har konsekvenser for hende og resten af branchen, når der kommer en ny højesteretsdommer, fordi det påvirker, hvordan loven og den amerikanske forfatning skal fortolkes.

Når man læser sådan nogle afgørelser som jurastuderende og ved, at Biden vil forsøge at tilføje et nyt perspektiv, så er det meget spændende

Michelle Jonston

 

På jurastudiet læser Michelle Johnston og hendes medstuderende dagligt sager, skrevet af dommere. Sådan bliver de klogere på, hvordan en lov skal fortolkes. For selvom en bestemt lov er vedtaget, betyder den, ifølge Michelle Johnston, ikke for alvor noget, før domstolen har fortolket den.

”Vi læser mange sager fra højesteretten, hvor vi lærer, hvordan man skal argumentere, og hvad den korrekte lovgivning er,” fortæller Michelle Johnston.

Ifølge hende kan de studerende, når de læser sagerne og kan se, hvilken dommer der har skrevet dem, somme tider på forhånd - inden de er nået til slutningen - gætte, hvad afgørelsen vil være. Det skyldes, at mange dommere følger et bestemt mønster i forhold til, hvordan de stemmer, og hvilke grundlæggende holdninger de har.

Den amerikanske abortlovgivning Roe v. Wade, som vi før har skrevet om på K-NEWS, er, ifølge Michelle Johnston, et eksempel på, hvordan de ni dommere i højesteret kan styre, hvordan lovgivning skal fortolkes.

”I den sag var spørgsmålet, om forfatningen beskytter retten til abort, og her stemte flertallet af dommerne i højesteret ’ja’. På dette fundament kan andre advokater argumentere for, at der faktisk er en ret til abort indskrevet i forfatningen. Højesteret havde måske truffet en anden afgørelse, hvis der sad andre dommere på bænken. Derfor har det så stor betydning for alle advokater, der skal fortolke amerikansk lovgivning,” fortæller Michelle Johnston og tilføjer, at de på jurastudiet følger rigtig meget med i den igangværende proces om udnævnelsen af en ny dommer til højesteret.

 

Liberal eller konservativ?

Udadtil kan processen med at indsætte en ny højesteretsdommer i USA virke ekstrem politisk, og det skyldes, ifølge Michelle Johnston, at de fleste kun følger med i den del af processen, hvor Senatet endeligt skal godkende den kandidat, som præsidenten har nomineret. Og netop denne del af processen er blevet mere politisk over de seneste 10 til 15 år, fordi det amerikanske Senat er blevet mere opdelt, mener Michelle Johnston.

”Da Donald Trumps kandidat til positionen som højesteretsdommer skulle godkendes af Senatet, blev det vist på TV, og det var der en stor del af den amerikanske befolkning, der fulgte med i. Og der fik man da også klart et indtryk af, at alle republikanerne støttede kandidaten, mens alle demokraterne var imod, så derfor måtte personen være republikaner,” siger Michelle Johnston men pointerer, at dommerne teknisk set ikke må bekende politisk kulør ved at erklære sig enten konservativ eller liberal, fordi de skal være neutrale.

Det er dog, ifølge Michelle Johnston ret nemt at finde ud af, hvilken politisk side dommerne tilhører, hvis man kigger på deres tidligere arbejde, og hvordan de har fortolket forskellig lovgivning.

Dommerne i højesteret sidder ofte hele livet, og det betyder blandt andet, at de i nogle tilfælde ændrer holdning til bestemte emner, og at de generelt bevæger sig mere hen over midten, end politikerne gør. Michelle Johnston nævner den nu afdøde højesteretsdommer Ruth Bader Ginsburg som eksempel.

”Da hun startede, anså man hende som værende moderat, og de fleste identificerer hende ikke med et bestemt politisk tilhørsforhold. Men som flere liberale dommere forlod højesteret gennem hendes karriere, blev hun mere liberal for at sikre sig, at den side af lovgivningen stadig var repræsenteret. Så dommerne prøver ofte at afbalancere det,” fortæller Michelle Johnston.

 

Større diversitet i højesteret

Som vi tidligere har skrevet på K-NEWS, så har Biden flere gange udtalt, at han vil nominere en sort kvinde til posten som højesteretsdommer. D. 25. februar indfriede han sit løfte og nominerede den 51-årige Ketanji Brown Jackson. Michelle Johnston ser det som en rigtig positiv udmelding.

”På det seneste har der været et pres for at få mere diversitet på bænken både i forhold til uddannelsesbaggrund, race og køn. Og vi har aldrig haft en sort kvinde i højesteret før, så det er et rigtig godt nyt perspektiv at tilføje til domstolen,” siger hun.

Det er vigtigt, at befolkningen er repræsenteret i højesteret, og derfor er det også afgørende, hvem der sidder som dommere, siger Michelle Johnston. Og det er også mere afgørende end de fleste amerikanere måske ved.

”Du læser måske en sag, der vedrører indfødte amerikanere eller de oprindelige folks rettigheder, hvor det er tydeligt, at dommerne ikke har så meget erfaring, og derfor kan man nok også godt sige, at de nogle gange træffer en tilsyneladende forkert afgørelse, fordi de bare ikke har nok viden, og det kan de ikke nå at få på en halv times retsmøde,” fortæller Michelle Johnston og tilføjer:

”Når man læser sådan nogle afgørelser som jurastuderende og ved, at Biden vil forsøge at tilføje et nyt perspektiv, som kan forbedre det, så er det meget spændende. Større diversitet i højesteretten vil betyde, at en langt større del af den amerikanske befolkning vil være repræsenteret i afgørelserne. Det kan man i hvert fald håbe.”

 

Michelle

Michelle Johnston er 27 år og kommer fra Milan, Ohio. Hun bliver færdiguddanet jurist til sommer, hvor hun skal tage sin bar eksamen på Indiana University - Maurer School of Law.

 

Del denne artikel

Skal vi holde dig opdateret?

Få besked om nye artikler og podcast direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig – og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak