Udlændinge- og Integrationsministeriet handlede gyldigt, da de tilbage i 2019, uden forudgående rettergang, fratog en kvinde sit danske statsborgerskab, efter hun rejste til Syrien for at tilslutte sig Islamisk Stat. Det har Højesteret dømt, hvilket er en stadfæstelse af landsrettens dom.
Den nu 33-årige kvinde sidder på fjerde år i Al Roj-lejren sammen med sine to børn. Tilbage i december 2014 rejste hun sammen med sin tidligere ægtefælle til Syrien, hvor hendes mand deltog i kamphandlinger for Islamisk Stat, lyder det ifølge Højesteret. Et år efter, i december 2015, blev han dræbt, og siden blev hun gift med en anden IS-kriger med afghansk baggrund, som hun fik to børn med.
I efteråret 2018 blev hun og hendes børn taget til fange af kurdiske styrker og overført til Al-Roj-lejren.
Boede i lejlighed betalt af kalifatet
Højesteret mener, at kvinden brød straffelovens paragraf 114 e, 1. pkt., der handler om, at man fremmer en organisation eller virksomhed, som har til hensigt at begå terror.
Det bliver lagt til grund, at kvinden frivilligt rejste til Raqqa, som Islamisk Stat kontrollerede, hvor hun og ægtefællen boede i en lejlighed betalt af kalifatet. Ved at have gjort det, bidrog hun til at opretholde og konsolidere Islamisk Stats position i området.
Derudover fandt Højesteret, at ministeriet med rette havde lagt til grund, at kvinden også havde et marokkansk statsborgerskab, så det ikke kom i konflikt med indfødsretslovens betingelse om, at kvinden ikke måtte blive statsløs som følge af et frataget statsborgerskab.
Kaare Dybvad er glad for, at Højesteret har slået fast, at man kan fratage en fremmedkrigers statsborgerskab administrativt. Det siger han i et skriftligt svar til Ritzau.
”Vi ønsker ikke, at de kan komme til Danmark og gå rundt i det lokale supermarked eller ned ad gågaden. Derfor vedtog vi loven, der gør det muligt at fratage fremmedkrigere deres danske statsborgerskab.”
Hver sag skal vurderes individuelt ifølge EMD
Afgørelsen kommer få uger efter, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har vurderet, at alle sager om kvinder og børn i syriske flygtningelejre skal vurderes individuelt af et uafhængigt organ.
Samtidig vurderede EMD, at medlemsstater dog ikke er forpligtet til at hjemtage kvinderne og børnene fra lejrene.
Det sker på baggrund af en sag med franske statsborgere, hvor blandt andet Danmark har afgivet indlæg i sagen til støtte for Frankrig.